Har du æg i banken?
Nye nedfrysningsteknologier til sikker opbevaring af æg, sæd, ovarievæv og embryoner er i fuld gang med at forandre måden, vi får børn på. Professor Charlotte Kroløkkes nye Ice Age-projekt udforsker, hvordan de nye teknologier påvirker os.
I New York er nedfrysning af kvinders æg så stor en kommerciel succes, at karrierekvinder i 30’erne stimler sammen til klinikkernes æg-cocktailparties, hvor de netværker omkring at fryse deres æg ned og udskyde børnene til senere i livet.
I Israel er forældres ret til børnebørn så højt prioriteret, at råderet over døde unge mænds nedfrosne sæd gives til forældrene, så de fortsat har mulighed for at blive bedsteforældre.
Og i Danmark er man nu så banebrydende dygtige til at nedfryse ovarievæv, at kvinder, der skal i behandling for alvorlige sygdomme såsom cancer, kan bevare deres reproduktive evner gennem nedfrysning. Ligesom indsættelse af ovarievæv kan udskyde overgangsalderen og modvirke knogleskørhed.
Fuld fart på teknologi
Det lyder næsten som science-fiction, men teknologierne omkring reproduktion og nedfrysning buldrer afsted i disse år – og en stribe kulturelle, juridiske og etiske forandringer og spørgsmål følger i hælene på udviklingen.
De problemstillinger har professor Charlotte Kroløkke fra Institut for Kulturvidenskab netop fået bevilget 5,7 millioner kr. fra Det Frie Forskningsråd til at udforske sammen med syv medarbejdere bl.a. landets førende biojurist Janne Rothmar Herrmann og bioetiker Thomas Søbirk Petersen.
-Jeg er enormt nysgerrig på, hvad udviklingen af nye teknologier gør ved vores narrativer omkring reproduktion, men er hverken negativ eller ukritisk omkring de her ting. Det er vores forventning, at forskningsprojektet vil kortlægge nye forskydninger i, hvordan vi tænker om reproduktiv tid på grund af nedfrysningsmulighederne. Ligesom vi forventer, at lovgivningen vil forholde sig konservativt til teknologierne, forklarer professor Charlotte Kroløkke om det nye store forskningsprojekt.
Hun uddyber samtidig, at der uden tvivl vil være store nationale forskelle på området. Eksempelvis er USA indenfor reproduktion kendetegnet ved en stor frihed til selv at vælge, da man jo selv betaler. Mens man i Danmark for eksempel kun kan nedfryse sine æg i en begrænset periode.
Faglige synergier
Et af de næste store skridt i forskningsprojektet – der kaldes Ice Age - er, at professor Charlotte Kroløkke fra august 2017 og et akademisk år frem arbejder med indsamling af empiri i de kommercielle ægbanker i USA og som visiting professor i Amherst, Massachusetts.
Og allerede i forbindelse med forberedelserne har Charlotte Kroløkke mærket effekt af Ice Age-projektets tværfaglige udgangspunkt, der skal sikre mere sofistikeret viden om nedfrysningsteknologiernes betydning for reproduktion.
-Vi er meget optagede af at favne tværfagligheden, så vores forskellige fagligheder kan infiltrere hinanden, og vi kan opnå markante synergieffekter i projektet. Jeg tager til New York og indsamler empiri med nogle andre spørgsmål, når det juridiske og etisk blik også inddrages og jeg ved, hvilke dele af nedfrysningsteknologierne, der nærmest kan give en jurist åndedrætsbesvær, forklarer Charlotte Kroløkke.
Ice Age-projektet foregår i et samarbejde mellem den tværfaglig dansk forskergruppe, førende internationale forskere samt danske og amerikanske fertilitetsklinikker, laboratorier, sædbanker, hospitaler og nye kommercielle foretagender såsom amerikanske ægbanker.
Det er målet med projektet, at skabe ny viden omkring nedfrysning og reproduktion, som kan kvalificere beslutningstagere og praktikeres arbejde.