Humaniora snuppede en fjerdedel af FKK-midlerne

Armene er oppe i disse dage efter offentliggørelsen af bevillinger fra Det Frie Forskningsråd – Kultur og Kommunikation. Ud af de uddelte 71 millioner kroner tilfalder de 17,1 millioner Humaniora på SDU, hvilket svarer til 24 procent. Succesraten er også højere end gennemsnittet, idet vi har opnået støtte til 20 procent af vores ansøgte projekter, mod 8 procent for de øvrige ansøgere.

- Det er utrolig flot og et bevis på, at vi på Humaniora SDU også kan gøre os gældende i denne sammenhæng. Jeg er stolt over de tre forskeres indsats. Jeg kunne godt tænke mig, at en endnu større del af de i alt 600 millioner, som Det Frie Forskningsråd uddeler, fremover tilfalder de humanistiske områder herhjemme. Vi skal fortsat kæmpe for at overbevise om, at humaniora spiller en helt afgørende rolle i samfundet, hvorfor vi også bør tildeles en større andel af de uddelte midler, siger dekan Simon Møberg Torp.

De tre projekter, der har fået støtte er:

Lektor Nina Dohn, Institut for Design og Kommunikation, modtager 6,1 millioner kroner til et projekt, der skal klarlægge, hvordan vi kan transformere viden fra en sammenhæng til en anden. Vi skal som mennesker i en verden med mangfoldighed, forandring og globalisering navigere i mange sammenhænge og leve op til forskelligartede videns- og kompetencekrav. Ofte vil vi skulle anvende viden lært ét sted, i nye sammenhænge.
Forskning i viden og læring har imidlertid vist, at viden er situeret, dvs. formes og får indhold af den sammenhæng, den læres i.  Projektet skal derfor undersøge, hvordan man kan designe læringsmuligheder, der støtter mennesker i at lære at transformere viden mellem sammenhænge. Disse læringsmuligheder skal efterfølgende afprøves i ungdoms-, universitets- og professionsuddannelser. Projektet inddrager også webteknologi i transformation af viden.

Lektor Moritz Schramm, Institut for Kulturvidenskaber, vil undersøge de nye udfordringer, muligheder og konflikter, der er forbundet med den såkaldte postmigrantiske situation. Begrebet stammer fra kunstnere og forfattere, der ikke vil kaldes ”indvandrerkunstnere” eller ”indvandrerforfattere”.
Projektet ser på, hvilke former for tilhørsforhold der bliver udviklet og diskuteret i kunst og kultur; hvordan der udvikles nye nationsopfattelser, der udvider og/eller erstatter traditionelle forestillinger om stat og nation; og hvordan kulturinstitutioner reagerer på den nye situation og de udfordringer, den bringer med sig. Overordnet set udforsker projektet konsekvenserne af en ny tilstand, hvor en mangfoldighed af baggrunde og livstile er normen snarere end undtagelsen. Dets mål er at bidrage til en dynamisk forståelse af samfund og nation samt at beskrive aktuelle udviklinger og udfordringer, som de kommer til udtryk i kunst og kultur. Projektet modtager 5,6 millioner kroner.

Lektor Kerstin Fischer, Institut for Design og Kommunikation, modtager 5,4 millioner kroner til et projekt, der skal udvikle nye materialer til at undervise i den såkaldte prosodi i fremmedsprog. Prosodi er tonen, melodien og rytmen hvormed noget bliver sagt og som er vigtigt for kommunikation på fremmedsproget. For eksempel som at stille forskellige typer af spørgsmål, at påbegynde og afslutte samtaler, at overlade ordet til andre og at give og modtage ros.
Projektet skal klarlægge prosodien inden for de nævnte kategorier på dansk, tysk og engelsk, og derefter skal prosodien afprøves via en metode, der involverer interaktion med robotter. Ved at undersøge, hvordan mennesker reagerer på robotter, der udtrykker en given sproglig handling med en given sproglig prosodi, skal projektet lede til nye, innovative materialer til brug i undervisningen i prosodi i dansk, engelsk og tysk som andetsprog.

Projekter i flere omgange

De to af de tre projekter, der har opnået bevillingerne, er videreudviklinger af projekter, der tidligere har fået afslag på bevilling, fortæller Rune Nørgaard Jørgensen fra Humanioras Forskerstøtte.

- Et afslag er ikke det samme som, at projektet skal i skraldespanden. For langt de flestes vedkommende kan der sagtens være god grund til at arbejde videre og skærpe projektet ud fra de kommentarer, der følger med et afslag, siger Rune Nørgaard Jørgensen.

FAKTA:

Både fakultetet og institutterne har gennem det sidste par år intensiveret forskningsstøtte-indsatsen. På fakultetsniveau kan du blandt andet få hjælp til følgende:

Sparring på ansøgninger – både strategisk og konkret i forhold til indhold, tidsfrister, fonde m.v.

Afslagsopfølgning – sparring gennem forskerstøtterådet for at opkvalificere ansøgninger, der har fået afslag

HUM SEED

Juniorseminar