hekseforfølgelser

Christian 4. og heksene

Når vi står ved Sankt Hans-bålet og skråler med på Midsommervisen, virker hekseforfølgelserne fuldkommen uforståelige. Ligesom det fortoner sig, at Christian 4., der ellers er bedst kendt som Danmarks byggekonge, spillede en væsentlig rolle i de mange danske hekseprocesser. Men nu går SDU-historiker Louise Nyholm Kallestrup i arkiverne for at finde ud af, hvorfor man i en kort periode i 1600-tallet henrettede troldkvinder.

Hekseprocesserne i Danmark tog voldsomt til i løbet af Christian 4.s regeringsperiode (1588-1648). I 1617 blev forordningen om troldfolk og medvidere vedtaget, og i de næste 6-7 år eksploderede antallet af hekseforfølgelser i Danmark, cirka 60 pct. af alle danske sager foregik i denne korte periode. I 1693 blev den sidste troldkvinde henrettet i Danmark, og i de få efterfølgende sager tilbagevises anklagerne om trolddom som falske. I Danmark anslår man, at ca. 1000 - hovedsageligt kvinder - blev brændt på bålet i perioden.

 

Og Christian 4. holdt sig ikke tilbage fra at beordre hekseprocesser sat i gang, mest kendt er hans indgriben i sagen om Maren Splids fra Ribe, der blev dømt og brændt for trolddom, efter hun først var blevet frikendt.

 

Kongens egne erfaringer

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvorfor en af Danmarkshistoriens mest populære konger tog så aktivt del i hekseforfølgelserne. Og lektor Louise Kallestrup fra Institut for Historie på SDU er i øjeblikket  i gang med at undersøge disse spørgsmål via  en Semper Ardens-bevilling fra Carlsbergfondet . Og hun har allerede nogle hypoteser om årsagerne, som hun nu skal i arkiverne for at teste: Fornemmelsen af at dommedag nærmerede sig, Christian 4.s egne oplevelser med trolddom og at kongen så sig selv som husfader. 

 

Louise Kallestrup begynder med at forklare, at der skete ting i Christian 4.s ungdom, som med stor sandsynlighed fik betydning for hans aktive medvirken til retsforfølgelsen af troldkvinder i Danmark. Særligt indtryk gjorde formentlig sagen om den kongelige danske flåde, der i 1589 skulle bringe den unge konges søster sikkert til Skotland for at blive gift med kong Jacob 6. Men skibet kom aldrig i land i og måtte - efter flere forgæves forsøg - søge havn i Norge.

Flådens fiasko blev en stor skandale i København, der opstod bl.a. strid mellem admiralen og rentemesteren omkring flådens økonomi. Til sidst ordnede det sig dog sådan, at en fængslet og dømt troldkvinde indrømmede, at hun havde forgjort flåden, og mindst 13 personer blev i 1590 dømt og henrettet for at have forhekset den danske flåde.

 

Dommedag var nær

Og hun uddyber, at troen på troldkvinder var del af en udpræget undergangsstemning i 1600-tallet:

- Både Christian 4. og den danske befolkning levede i en tid, hvor datidens meningsdannere havde stor frygt for dommedag, og den frygt forsøgte de at videregive til befolkningen. Man havde en klar oplevelse af at leve i de sidste tider, hvor Guds tålmodighed var ved at rinde ud - det så man tydelige tegn på i krige, naturkatastrofer og sygdomsepidemier. I den situation blev en måde at mildne Guds vrede på, at tro rigtigt. Det vil sige at udrydde synd og forfølge onde troldfolk. Christian 4. var en meget troende mand, der troede på ideerne om dommedag og Guds vrede, forklarer Louise Nyholm Kallestrup. Og nu vil hun altså kortlægge, hvordan hekseri blev konstrueret som en forbrydelse i Danmark, og hvilken rolle Christian 4. spillede i det.

 

En god lutheransk konge

De næste år fordyber Louise Kallestrup sig derfor i Christian 4.s breve og diverse lovtekster, retsprotokoller, prædikener, billeder mv. både herhjemme og i bl.a. Tyskland og Skotland for at kunne samle trådene til historien om, hvilke religiøse, politiske og folkelige omstændigheder, der lagde grunden til de danske hekseforfølgelse, som hører til nogle af de voldsommere i Europa målt i forhold til indbyggertal.

 

- For mig handler projektet om at tænke religion og verdslig øvrighed tættere sammen, hvor man tidligere har haft en tendens til at skille tingene ad. For med Christian 4. er det tydeligt, at hans forestilling om, hvordan man var en god lutheransk konge, fik afgørende betydning for retsprocesserne mod troldkvinder. Han påtog sig rollen som den strenge husfader for riget, der havde ansvaret for rigets religiøse velbefindende, han skulle sikre, at undersåtterne troede og praktiserede deres tro på den rigtige måde, siger Louise Nyholm Kallestrup.

 

Følelser og medier

Hun understreger samtidig, at følelserne i befolkningen og datidens medier også spillede en væsentlig rolle i hekseforfølgelserne.

- Vedtagelsen af forordningen om troldfolk under Christian 4.s regering er med til at definere trolddom som en forbrydelse, men loven er samtidig del af kulminationen på en forudgående konstruktionsproces. Den bestyrker og legitimerer det, der kommer fra befolkningen. Nemlig den kollektive frygt for ulykker og sygdomme – alt det som truer almindelige mennesker på eksistensgrundlaget. Det er en hensigt at undersøge, hvad der sker når denne mere jordnære frygt møder magthavernes ideer om dommedag og Guds vrede. For sognebørnene skete det især i kirkerummet efter reformationen, hvor de lyttede til prædikener på dansk for første gang og kunne betragte kalkmalerier med dommedag og andre opbyggelige motiver. Ligesom trykkekunsten skubber til dommedagsstemningen, fordi der nu udkommer folkelige pamfletter i de større byer, der beretter om heksejagter, krige og naturkatastrofer andre steder i Europa.

 

Louise Nyholm Kallestrups undersøgelser af, hvilke følelsesmæssige, politiske og religiøse mekanismer, der lagde grunden for hekseforfølgelserne i Danmark, munder efter planen ud i en bog om de danske hekseforfølgelser og deres position i en europæisk kontekst, som udkommer på det internationale forlag Routledge.

Mød forskeren

Louise Nyholm Kallestrup er ph.d og lektor i historie på SDU og har siden sin ph.d-afhandling primært forsket i trolddomsforfølgelser (i Italien og i Danmark), Reformationen og sammenhængen mellem de to. Hun modtog for nylig en Semper Ardens-bevilling fra Carlsberg til sit nye forskningsprojekt om bl.a. Christian 4.s rolle i de danske hekseforfølgelser.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies