Publiceret

Spøgelses-gen holder diabetes i skak

Et spøgelses-gen med hidtil ukendt formål viser sig at regulere stofskiftet og har derfor indflydelse på udviklingen af diabetes.

Af Mikkel Linnemann Johansson, , 23-01-2020

Spøgelses-gener er i modsætning til almindelige gener ikke med til at udvikle de proteiner, som vores kroppe er opbygget af. Tidligere antog man, at spøgelses-gener ikke tjente noget formål, men ny forskning viser, at netop spøgelses-genet LinclRS2 har indflydelse på vores stofskifte og dermed sygdomme så som diabetes.

- Efter min vurdering har man på verdensplan kun identificeret formålet med færre end 100 af de næsten 60.0000 spøgelses-gener, som forekommer i mennesker, siger Jan-Wilhelm Kornfeld, der er professor i molekylærbiologi på SDU.

- Derfor er det også helt specielt, at vi har identificeret formålet med dette spøgelses-gen, siger han.

Til sammenligning har forskning kortlagt formålet med samtlige af de 20.344 gener, som er med til at danne alle de forskellige proteiner, som mennesket består af.

CRISPR til redigering af mus

Ved hjælp af enzymet Cas9 og teknologien CRISPR lykkedes det Jan-Wilhelms forskergruppe at ”klippe” spøgelses-genet ud af musenes arvemasse.

Herefter observerede forskerne, at musene fik diabetes, fordi det specifikke spøgelses-gen var blevet deaktiveret. Samtidig begyndte musene at blive overvægtige. Omvendt blev forsøgsmus sundere og fik mere stabilt blodsukkerniveauer, når forskerne aktiverede spøgelses-genet.

- Det er svært at forudse nøjagtigt, hvordan denne nye viden kan anvendes, men skal undersøge, om det kan bruges aktivt til behandling af diabetespatienter eller andre patienter med stofskiftesygdomme, siger Jan-Wilhelm.

Med den nye viden er hans forskergruppe netop kunnet udgive en artikel i det presitigefyldte tidsskrift Nature Communications.

Fakta: Hvad er et spøgelses-gen?

DNA er den opskrift, vores kroppe følger, når den skaber de proteiner, som udgør de byggesten vi er lavet af. Mellemleddene, der omsætter opskriften til byggesten, kaldes for RNA’er.

RNA’ernes primære formål er altså umiddelbart at konvertere opskriften fra vores DNA til protein. I vores kroppe har vi godt og vel 20.000 forskellige RNA’er netop til opgave at skabe de mange forskellige proteiner, som vores kroppe er opbygget af. Samtlige af disse RNA’er er blevet kortlagt af forskere. Det vil sige, at vi i dag ved lige nøjagtigt, hvilke byggesten de forskellige RNA’er står for at bygge.

Men faktisk er der yderligere næsten 60.000 forskellige RNA’er i vores kroppe, som aldrig bidrager til dannelsen af proteiner. Disse kaldes long noncoding RNA’s.

Denne store gruppe af RNA’er kaldes også for spøgelses-gener, fordi det er stort set ukendt, hvilket formål de tjener.

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies