Træer har indflydelse på livet i Danmarks søer

Det kan have store konsekvenser at fjerne træer i en søs opland, hvis søen ligger i sandjord: Løvtræer er nemlig med til at holde på den lille smule kalk, som er i sandjorden, og de får dermed indflydelse på, om der kan leve dyr som krebs i søen, eller om den bliver sur og næsten livløs.

Af Birgitte Svennevig

Mange steder i Danmark har driftige bønder gennem tiderne omdannet naturområder til landbrugsjord. På den konto er der blevet fjernet mange træer i nærheden af søer, og det har haft en pris for mange søers vandmiljø, siger SDU-biologer.

- Især i Vestjylland har det ført til dårlige økosystemer i søerne. Mange arter er forsvundet. Det har ikke alene betydning for biodiversiteten, men kan også have den konsekvens, at der forsvinder dyr, som ellers er med til at holde søvandet klart, forklarer biologerne Anna-Marie Klamt og Henning S. Jensen, Biologisk Institut..

De har foretaget en række såkaldt paleolimnologiske undersøgelser af Grane Langsø, sydvest for Silkeborg, og de viser et tydeligt sammenfald mellem fældningen af træer i søens opland og ændringen af liv i søen. Oplandet er kendetegnet ved at være sandet jord.

En kædereaktion går i gang

Når man fælder løvtræer i oplandet, går en kædereaktion i gang, forklarer cand.scient. Anna-Marie Klamt:

- Løvtræer i oplandet optager kalk fra jorden og fører det tilbage med bladfald. De skaber en jordbund, som kan holde på den lille smule kalk, som er i sandjord. Når man fjerner træerne, fjerner man også den kalk, som er bundet i deres biomasse. Yderligere sker der også det, at kalk bliver udvasket fra oplandsjorden. Efter nogen tid bliver søen kalkfattig.

Forskningsresultaterne er for nylig blevet fremlagt på 33rd Congress of the International Society of Limnology (SIL) i Torino. Udover Anna-Marie Klamt og Henning S. Jensen har også Kasper Reitzel fra SDU, Norman Schreiber fra Københavns Universitet og Morten F. Mortensen fra Nationalmuseet bidraget.

Mange steder i landet

- Der er tale om et fænomen, der har fundet sted mange steder i landet – og i mange andre lande, siger Anna-Marie Klamt-

For Grane Langsøs vedkommende gælder, at søens vand i dag er ekstremt næringsfattigt og kan betegnes som en såkaldt lobeliasø; en sjælden naturtype i Danmark. Grane Langsø kaldes for Danmarks reneste sø, da vandet er ekstremt klart.

- Men den har formentlig været endnu renere en gang. Før den blev kalkfattig, har der sandsynligvis levet flere dafnier i søen, som har bidraget til at holde den endnu renere, end den er i dag, siger lektor Henning S. Jensen.

Dafnier græsser på planteplankton, og det forhindrer algevækst i søen.

Syreregnen har også været hård ved søerne

Det er ikke kun fjernede løvtræer, der giver kalkmangel i søerne.

- Syreregnen i tidligere årtier har også været hård ved søerne. Den blev neutraliseret i oplandet af kalk, og det har også bidraget til, at kalkindholdet gennem tiderne er faldet mange steder, for eksempel i Canada, siger Anna-Marie Klamt.

I Canada er forskere ligefrem begyndt at tale om ”aquatic osteoporosis”; udbredt kalkmangel, der bl.a. betyder, at krebsdyr ikke længere kan klare sig. Krebsdyr har brug for meget kalk, fordi de jævnligt skifter skal.

Dafnier og mosdyr forsvandt

Træfældningen og den deraf følgende kalkmangel i Grane Langsø falder sammen med en nedgang i forekomsterne af dafniers æggeskaller (ephippia) og de indkapslinger, som mosdyret Cristatella mucedo bruger til at overvintre i – begge konstruktioner, der kræver kalk. Samtidig er der dukket flere syretolerante arter op i søen.