Skip to main content
DA / EN
Klimahistorier

Vi kører grønt 2025 – lad os slå rekorden igen i år - opdateret 22. oktober

SDU deltager igen i Vi Kører Grønt, Odense Kommunes årlige kampagne, der sætter fokus på grønne og aktive transportvaner til og fra arbejde. Kampagnen finder sted fra 27. oktober til 21. november 2025 (ugerne 44-47).

Opdateret 22. oktober:

HUSK – Vi Kører Grønt begynder på mandag 27. oktober.

SDU har nu 224 tilmeldte kolleger i appen fordelt på 27 hold. SDU er, som du kan læse nedenfor, den første organisation, der – ud over Odense Kommune selv – afprøver appen.

I kommunen er der 136, der har tilmeldt sig i appen fordelt på 36 hold.

Tilmeld dig før mandag. Der er mulighed for at tilmelde sig under hele kampagnen, men der kan ikke oprettes nye hold efter søndag 27. oktober.

Odense Kommune besøger SDU onsdag 19. november kl. 11.00-13.00. De får en stand ved kaffemaskinerne i administrationsbygningen (tæt på lokale V4-212b-0), hvor de deler merchandise, chokolade og andre gode sager ud.

Læs nedenfor om kampagnen og om, hvordan du bruger appen.


Sidste år slog vi rekord

I 2024 var interessen stor – hele 482 SDU-medarbejdere deltog og tilbagelagde tilsammen 167.125 grønne kilometer. Hovedpræmien gik til IMADA, og flere SDU-ansatte vandt andre præmier.

Alle campusbyer kan være med

Vi Kører Grønt er som et Odense Kommune-projekt kun for virksomheder i kommunen, men SDU har ikke desto mindre besluttet, at alle universitetets campusbyer kan deltage i årets udgave af Vi Kører Grønt.

Du kan vælge at bruge en app

SDU deltager i et pilotprojekt, hvor du i stedet for plakaten kan vælge at bruge Vi Kører Grønt-appen. Appen, som hedder Klimakampen, er klar til download i App Store og Google Play fra i dag, 6. oktober.

På forhånd er der i appen oprettet seks områder – fakulteterne og Fællesområdet. Under dit område melder du dig til et hold eller opretter et nyt.

Appen skal i første omgang testes i mindre skala, så Odense Kommune og SDU sammen kan vurdere funktionalitet og brugervenlighed, inden den evt. rulles bredere ud.

SDU er den første organisation, der – ud over Odense Kommune selv – afprøver appen i et forsøgsprojekt. Der kan derfor opstå små børnesygdomme, og vi hører meget gerne jeres forslag til forbedringer – skriv til klimachef Bill Busch Andersen: bban@sdu.dk.

I appen kan du:

  • Tilmelde dig et hold eller oprette dit eget
  • Registrere dine transportmåder fra dag til dag
  • Sammenligne dit og andre holds fremskridt på SDU – og måske udkæmpe en venskabelig dyst om, hvem der kører flest grønne kilometer
  • Se CO-besparelserne ved dine grønne transportvalg.

Vil du være kontaktperson for Vi Kører Grønt 2025, oprette et hold på dit fakultet eller i Fællesadministrationen og være parat til at svare på spørgsmål om kampagnen, så kontakt Bill Busch Andersen, bban@sdu.dk, 21 14 45 14.

Hvordan fungerer appen?

For at komme til SDU’s side i Vi Kører Grønt-appen, skal du bruge aktiveringskoden GRØN. Opretter du et hold, kan du vælge at bruge et kodeord. Se mere om, hvordan du tilmelder dig i appen, opretter hold og registrerer transport her.

Vil I hellere bruge plakaten som tidligere år?

Er I mere til det analoge, kan I som tidligere år få udleveret en plakat (eller flere) med plads til navnene på op til 25 medarbejdere på hver plakat. Hver især skriver sig på og markerer med en kuglepen symboler på de dage, hvor man transporterer sig grønt til og fra arbejde.
Vil du og din afdeling gerne deltage analogt, så vælg en kontaktperson og send en mail til Bill Busch Andersen, bban@sdu.dk.

På plakaten er der i øvrigt QR-kode til Klimakamp-appen, så du eller dine kolleger også her har mulighed for at finde appen (se også nedenfor).

Hvad tæller som grøn transport?

  • Gang og løb
  • Cykling
  • Kollektiv trafik
  • Samkørsel
  • Elbil
  • Hjemmearbejde.

Præmier på højkant

Også i år kan du vinde præmier. Odense Kommune trækker lod blandt de deltagende odenseanske arbejdspladser, og hovedpræmien er kage til alle deltagende medarbejdere i en afdeling.

Derudover vil kommunen, når kampagnen er slut, trække lod om biografbilletter for to blandt deltagerne. Hver grøn transportdag er et point til holdet og et lod i puljen om at vinde biografbilletter. Jo flere grønne transportdage, desto større er chancen for at vinde.

Som noget nyt vil også SDU i år trække lod blandt deltagende hold om præmier. Modsat Odense Kommunes præmier, der kun går til virksomheder i Odense Kommune, er det selvfølgelig muligt for hold på alle campusser at vinde SDU’s præmier – og her er det også kage til hold, der er på højkant.

Husk – du gør en forskel, hvis du deltager i Vi Kører Grønt – både for klimaet, din sundhed og fællesskabet på SDU.

Redaktionen afsluttet: 03.10.2025