Skip to main content
DA / EN

GENDERACTIONplus2027 – GENDer equality in the ERA Community To Innovate policy implementatiON plus 2027

GENDERACTIONplus2027 er et Horizon Europe-projekt, der koordineres af Centre for Gender and Science, ISAS, og løber fra 2026 til 2028. Med afsæt i resultaterne fra GENDERACTIONplus arbejder projektet for at fremme en inkluderende tilgang til ligestilling i forsknings- og innovationspolitikken på tværs af Europa.

Projektet samler nationale myndigheder, fonde og centrale aktører i det europæiske forskningsrum (ERA) med henblik på at styrke politikudvikling, implementering, monitorering og gensidig læring. Gennem en Community of Practice (CoP), monitorering af udvikling, praktisk vejledning og inddragelse af interessenter bidrager GENDERACTIONplus2027 til at omsætte politiske målsætninger til konkrete handlinger og tiltag.

Gennem disse aktiviteter har projektet til formål at:

  • styrke netværk og politisk koordinering gennem det transnationale netværk 
  • styrke kompetencer og kapacitetsudvikling, implementering, monitorering og evaluering af inkluderende ligestillingspolitikker med et intersektionelt blik på tværs af ERA 
  • udvikle værktøjer, der styrker inkluderende Gender Equality og Gender Mainstreaming  inden for forskning og innovation 
  • følge udviklingen, understøtte anvendelsen af projektets resultater og sikre deres langsigtede forankring. 

Et centralt element i projektet er dets Community of Practice (CoP), som består af to Circles. Den ene Circle samler repræsentanter for nationale myndigheder, mens den anden har fokus på fonde. SDU leder arbejdspakken og koordinerer og understøtter arbejdet i de to Circles gennem organisering af peer learning, erfaringsudveksling og fælles aktiviteter. Herigennem bidrager deltagerne til udvikling, validering og anvendelse af projektets resultater.

Projektet arbejder desuden tæt sammen med Europa Kommissionens ERA Forum Sub-group on Inclusive Gender Equality og et bredere netværk af interessenter for at understøtte samskabelse, formidling og anvendelse af projektets resultater.