
Refleksionsspørgsmål
Nu skal refleksionsspørgsmålene anvendes til at validere den samlede forretningsmodel.
Refleksionerne drejer sig i høj grad om at verificere de antagelser, der ligger til grund for modellen.
Spørgsmål til refleksion:
- Hvem eller hvad kan hindre forretningsmodellens succes?
- Hvad skal der til for at forretningsmodellen/projektet bliver en succes?
- Hvem eller hvad kan være med til at sikre det første salg?
- På hvilke punkter er vi konkurrencedygtige i markedet?
- Hvordan kan vi skabe yderligere indtjening?
- Kan andre brugere eller markeder opdyrkes?
- Hvilke partnere er vigtigst for at skabe værdi for kundegrupperne?
- Hvordan skal de vigtigste partnere opfatte jer?
- Hvem kan tale jeres sag?
- Hvilke kliniske tests er nødvendige at sætte i værk?
- Hvilke lovgivningsmæssige krav skal vi opfylde? (standarder etc.)
- Hvordan sikres det, at løsningen fungerer hos kunden efter salget? (Er der behov for oplæring, installationer eller lignende?)
- I hvilken grad vil løsningen forandre de arbejdsgange, der er i den offentlige organisation? (Store forandringer i arbejdsgange kan muligvis vanskeliggøre succesfuld implementering – derfor er det væsentligt at fokusere på, om det kan gøres smartere).
- Hvilke incitamenter har kunden til at bruge løsningen, når den er købt? (Offentligt ansatte belønnes ofte for at sikre en god og stabil drift – bidrager løsningen eksempelvis til dette?)