Der er barrierer for OPI-samarbejder, der skal håndteres, hvis processen skal lykkedes og resultatet nås. Specielt skal de forskellige interesser mellem offentlige og private aktører håndteres. Hvis parterne ikke kender til hinandens forskellige interesser og behov, er det svært at stemme forventningerne til hinanden.
Når offentlige og private aktører indgår i samarbejde, er det ofte med at overfladisk kendskab til hinandens forskellige interesser og behov. Men en vellykket OPI-samarbejdsproces kræver, at du og dine partnere kender til de forskellige logikker, der præger den offentlige og private sektor. OPI-projekter indebærer nemlig typisk at
- der er mange forskellige interesser i spil samtidig, og
- de forskellige interesser kan afspejle mulige konflikter, der enten kan afspore eller udfordre OPI-samarbejdet
Forskelligheden mellem offentlige og private aktører kommer ofte til udtryk ved, at parterne har forskellige mål, værdier og strategier for samarbejdet samtidig med, at parterne ønsker forskellige effekter af samarbejdet.
Orienter dig om de forskelle, der kan opstå imellem offentlige og private partnere, så forskellene ikke forhindrer samarbejdet men snarere giver samarbejdet den naturlige lyst til at udfordre hinandens indstillinger.
Typiske forskelle mellem offentlige og private parter:
Modsætninger mellem private og offentlige aktører i OPI-samarbejder |
||
Private aktører |
Offentlige aktører |
|
Mål med deltagelse i OPI |
Produkt og profit -konsistente og klare mål |
Mange mål afhængig af aktørgruppe
|
Incitament for deltagelse i OPI samarbejder |
Økonomisk |
Mangesociale og politiske |
Horisonter for OPI output |
Foretrækker opnåelse af hurtige resultater |
Foretrækker opnåelse af sikre resultater |
Risiko-profil for OPI-aktører |
Foretrækker projekter med lav grad af risiko-risikovilligheden er lav |
Åbner op for projekter med høj grad af risiko |
Beslutnings-hastigheder |
Hurtig -beslutningsvejen ofte kort og entydig |
Langsom-beslutningsvejen(e) er ofte lange og komplekse |
Organisationstype |
Responsiv |
Rettigheds- og lovbestemt |
Mere viden om offentlige og private OPI-partnere:
Munksgaard, K. B., Evald, R. E., Clarke, A. H. & Nielsen, S. L (2012), Open Innovation in Public Private Partnerships? Ledelse & Erhvervsøkonomi, 77(2): 41-52.