Bachelorprojekt blev til videnskabelig artikel og begyndelsen på flere robotstudier

Det er et kardinalpunkt i SDU’s vedtægter, at universitetet skal levere forskningsbaseret uddannelse og sikre et tæt samspil mellem forskning og undervisning.

Et uddannelsesprincip som lektor Saravana Prashanth Murali Babu vægter utroligt højt. 

– Jeg bringer min forskning ind i undervisningen, og samtidig er de studerende med til at bringe forskningen videre. Når det lykkes, får både undervisningen og forskningen mere ud af vores samlede indsats, siger Saravana Prashanth Murali Babu, der er lektor ved Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet og tilknyttet SDU Biorobotics og SDU Soft Robotics.

De studerende arbejder med åbne problemstillinger, gennemfører systematiske eksperimenter og udvikler deres egne løsninger – præcis som universitetets forskere.

– De gennemgår den samme forskningsproces som vores ph.d.-studerende. Omfanget er tilpasset deres niveau, men de lærer at opstille eksperimenter, dokumentere resultater og arbejde videnskabeligt, siger han.

Og det kan de tre nyuddannede civilingeniører i robotteknologi Mathias Jensen, Magnus Malthe Sigsgaard Nielsen og Nicklas Nikolaj Grønvall skrive under på. De videreudviklede nemlig deres bachelorprojekt til en videnskabelig artikel om deres robot med navnet DAWN.

Artiklen blev publiceret i tidsskriftet Advanced Intelligent Systems i 2025. Den undersøger biologisk inspireret bevægelse ved hjælp af vandrende bølger og viser, hvordan oppustning af robottens bløde ydre lag forbedrer dens bevægelse i sand.

– Det er en stor præstation på bachelorniveau. De har leveret et stykke arbejde af en kvalitet, som vi normalt forbinder med ph.d.-studerende, siger Saravana Prashanth Murali Babu.

En biologisk inspireret robot

I bachelorprojektet arbejdede de tre studerende med en blød robot, som bruger bølgebevægelser inspireret af en snegl til at bevæge sig gennem vanskeligt terræn.

De byggede videre på en eksisterende konstruktion og undersøgte, hvordan bevægelser i robottens fleksible overflade kunne forbedre dens fremdrift i sand.

– Ved at puste overfladen op og tømme den igen kunne vi ændre dynamikken i bevægelsen. Det gjorde blandt andet robotten bedre i stand til at komme over de små bunker af sand, som den selv skubbede foran sig, forklarer Nicklas Nikolaj Grønvall.

Efter bachelorforsvaret vurderede Saravana Prashanth Murali Babu, at resultaterne havde potentiale til at danne grundlag for en videnskabelig artikel. Han spurgte derfor de tre studerende, om de havde lyst til at fortsætte arbejdet.

Det førte til et selvstændigt valgfag på fem ECTS på kandidatuddannelsen. Her gennemførte de flere eksperimenter, bearbejdede resultaterne og skrev den videnskabelige artikel.

For Saravana Prashanth Murali Babu giver modellen mulighed for at videreudvikle særligt lovende studenterprojekter. Målet kan være en tidsskriftsartikel, en konferenceartikel eller deltagelse i en konkurrence.

De studerende får dermed mulighed for at fordybe sig i et aktuelt forskningsproblem, mens deres resultater bidrager til forskningsgruppens videre arbejde.

Tæt vejledning skaber selvstændighed

Modellen kræver en betydelig indsats fra både de studerende og deres vejleder.

Saravana Prashanth Murali Babu bruger især meget tid sammen med projektgrupperne i begyndelsen af et forløb. Her hjælper han dem med at afgrænse forskningsspørgsmålet, planlægge forsøgene og sikre kvaliteten af deres metoder.

Den tætte vejledning skal give de studerende det fundament, som senere gør dem i stand til at arbejde mere selvstændigt.

– Når de først bliver fortrolige med metoderne, udvikler arbejdet sig hurtigt. Jeg viser dem, hvad der kræves for at arbejde videnskabeligt, og derfra har de frihed til at udvikle deres egne idéer. Ofte kommer de tilbage med en anden løsning end den, jeg selv havde forestillet mig, siger han.

De studerendes egne idéer er en central del af modellen. De bliver opfordret til at udfordre udgangspunktet og finde løsninger, som også kan overraske deres vejleder.

Magnus Malthe Sigsgaard Nielsen oplevede derfor samarbejdet som mere ligeværdigt end traditionel undervisning.

– Saravana er meget involveret i projektet. Han spørger ind, kommer med idéer og følger arbejdet tæt. Han bliver næsten som en ekstra studiepartner, der går ved siden af undervejs, siger han.

Lærte at arbejde som forskere

Arbejdet med artiklen gav de tre studerende erfaring med de krav, der stilles til videnskabelig forskning.

Før artiklen kunne accepteres, blev den vurderet af tre uafhængige fagfæller med ekspertise inden for forskningsområdet. De efterspurgte flere yderligere eksperimenter.

De studerende vendte derfor tilbage til laboratoriet for at undersøge, hvor meget vægt robotten kunne transportere hen over sand. Samtidig besvarede de fagfællernes spørgsmål og dokumenterede, hvordan de havde forbedret artiklen.

– Forsøgene skal gennemføres på samme måde igen og igen. Alt skal dokumenteres med data, billeder og video, så andre kan forstå og gentage arbejdet. Vi lærte, hvor præcist og struktureret det skal udføres, siger Nicklas Nikolaj Grønvall.

Erfaringerne smittede også af på resten af deres uddannelse.

– Den måde, vi lærte at skrive og arbejde på, løftede standarden i vores andre opgaver. Vi blev bedre til at strukturere arbejdet, dokumentere det og præsentere resultaterne klart, siger Magnus Malthe Sigsgaard Nielsen.

Projektet krævede mange arbejdstimer. De tre studerende gennemførte 35 ECTS på kandidatuddannelsens første semester, mens de arbejdede videre med artiklen.

Til gengæld gav det ekstra valgfag mere plads senere på kandidatuddannelsen. Samtidig fik de erfaring med at håndtere de praktiske udfordringer og uventede resultater, der er en del af eksperimentel forskning.

Fra bachelorprojekt til yderligere forskning

DAWN-artiklen blev begyndelsen på et længere forskningsforløb for de tre studerende. Alle tre valgte efterfølgende Saravana Prashanth Murali Babu som vejleder på deres kandidatprojekter. Magnus og Nicklas var medforfattere på yderligere to studier.

Det ene er SoFiE, et blødt fingereksoskelet, der registrerer bevægelse og berøring. Det andet er SoftPINCH, der anvender muskelsignaler til at understøtte fingrenes bevægelser og gribefunktion.

Begge studier er tilgængelige som preprints. SoFiE er accepteret til en mundtlig præsentation ved IEEE CBS 2026, mens SoftPINCH er accepteret til en mundtlig præsentation ved SAB 2026.

Mathias står bag OmniFish, en fiskeinspireret undervandsrobot, som beskrives i en artikel, der i øjeblikket er under fagfællebedømmelse.
Magnus Malthe Sigsgaard Nielsen og Mathias Jensen har desuden præsenteret forskning ved APS March Meeting i USA.

For Saravana Prashanth Murali Babu er modellen også en måde at opdage og udvikle kommende forskningstalenter på. Gennem de længere forløb lærer han de studerendes faglige styrker at kende, mens de får mulighed for at afprøve, om en karriere inden for forskning passer til dem.
Det kan senere åbne døren til stillinger som forskningsingeniører eller ph.d.-studerende.

– Alle studerende har talent. Vores opgave er at skabe et miljø, der kan frigøre det. Det kræver en betydelig indsats, men når de studerende udvikler sig, producerer forskning af høj kvalitet og får lyst til at fortsætte, er indsatsen det hele værd, siger Saravana Prashanth Murali Babu.

For Mathias Jensen har forløbet styrket en interesse for forskning, som han havde allerede inden begyndelsen på uddannelsen.

– Jeg har fået rigtig meget smag for det akademiske arbejde. Nu søger jeg efter projekter og muligheder, som kan føre til en ph.d., siger han.