SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv

Hvad får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad afgør, om de kan blive gennem et langt arbejdsliv? Det skal professor Jan Hartvigsen fra Institut for Idræt og Biomekanik på SDU undersøge sammen med blandt andre professor Jørgen Lauridsen fra Økonomisk Institut på SDU og forskere fra en række europæiske lande.

I det nye projekt SUSTAIN Europe's Workforce vil de undersøge, hvordan helbred, arbejdsforhold, livet uden for arbejdet og samfundets indretning tilsammen påvirker menneskers mulighed for at blive på arbejdsmarkedet. Projektet starter 1. marts 2027.

Et langt arbejdsliv handler om mere end pensionsalder

En fjerdedel af arbejdstagerne i Europa oplever, at deres arbejde påvirker deres helbred negativt, og de årlige omkostninger overstiger 500 milliarder euro. Samtidig fylder spørgsmålet om pensionsalder og længden af arbejdslivet i mange europæiske lande.

- I en tid, hvor vi diskuterer stigende pensionsalder, er det mindst lige så relevant at se på, hvordan vi sikrer, at folk kan og ønsker at blive på arbejdsmarkedet og få et godt, langt og sundt arbejdsliv, siger Jan Hartvigsen.

SUSTAIN tager udgangspunkt i, at der sjældent er én enkelt forklaring på, at et menneske bliver langtidssygemeldt eller forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Helbredet spiller en stor rolle, men det gør forholdene på arbejdspladsen, livet uden for arbejdet og samfundets kompensationsordninger også.

To mennesker med kroniske rygsmerter kan derfor have meget forskellige muligheder for at blive i arbejde.

- Hvis arbejdspladsen er rummelig og kan tilpasse arbejdet, og man samtidig har gode ressourcer til at leve sundt og aktivt uden for arbejdet, er forudsætningerne for et langt arbejdsliv bedre. Omvendt kan manglende fleksibilitet på arbejdspladsen og færre ressourcer i hverdagen gøre det sværere at blive, siger Jan Hartvigsen.

Også regler og lovgivning kan have betydning for mulighederne for at tage individuelle hensyn.

Helbred er kun en del af forklaringen

I Danmark er smerter i muskler og led, især rygsmerter, samt mentale helbredsproblemer som stress og depression blandt de væsentligste helbredsmæssige årsager til sygemeldinger og førtidspension. Ofte optræder fysiske og mentale helbredsproblemer hos den samme person.

I en del af SUSTAIN vil forskerne bruge data fra danske og norske tvillingregistre til at undersøge, hvorfor forskellige helbredsproblemer ofte optræder hos de samme mennesker, og hvilken rolle arv, miljø og samspillet mellem dem spiller. Målet er blandt andet at få bedre viden om mulighederne for forebyggelse og behandling blandt udsatte grupper.

Men sygdom eller smerter kan ikke alene forklare, hvorfor nogle vender tilbage til arbejdsmarkedet, mens andre ikke gør.

- Et længere fravær kan betyde, at man mister sociale relationer og netværk, får sværere ved at få hverdagen til at fungere eller mister kompetencer. Samtidig kan man møde tilbageholdenhed hos både offentlige og private arbejdsgivere, når man forsøger at komme tilbage. Derfor er vi nødt til at se bredere på, hvad der fastholder mennesker på arbejdsmarkedet, siger Jørgen Lauridsen.

Tre grupper er særligt udsatte

Projektet fokuserer især på tre grupper med høj risiko for sygefravær og tidlig tilbagetrækning: unge voksne, kvinder og ældre arbejdstagere. Hos unge spiller blandt andet smerter og mentale helbredsproblemer en rolle, mens forskerne hos kvinder vil se på perioder omkring graviditet, fødsel og overgangsalder. Hos ældre vil de undersøge, hvorfor nogle fortsætter langt efter pensionsalderen, mens andre stopper tidligere.

- Vi har valgt de tre grupper, fordi de har høj risiko for sygefravær og tidlig pension. Det giver os mulighed for at rette indsatsen mod de steder i arbejdslivet, hvor vi sandsynligvis kan gøre den største forskel, siger Jan Hartvigsen.

På tværs af grupperne skal SUSTAIN også undersøge social ulighed. Socialt dårligere stillede har dårligere muligheder for at vende tilbage efter fravær, og det kan blandt andet hænge sammen med uddannelse, økonomiske ressourcer og sociale netværk.

Mange af disse forhold er allerede undersøgt hver for sig. SUSTAIN skal analysere dem i et samlet perspektiv og desuden undersøge, hvordan social kapital, økonomiske ressourcer, viden og kompetencer kan overføres mellem generationer.

Data fra 28 lande skal forbinde forskningen

Der findes allerede meget forskning i helbred, arbejdsliv og tidlig tilbagetrækning, men den er ofte opdelt efter både fag og lande.

SUSTAIN skal kombinere sundhedsvidenskab, økonomi og samfundsvidenskab med data fra 28 lande for at skabe et mere samlet billede af, hvad der får mennesker til at blive på eller forlade arbejdsmarkedet.

- Der findes allerede meget forskning på de enkelte områder, men den er fragmenteret og ligger ofte i siloer. SUSTAIN skal gå på tværs af de områder, vi ved er vigtige, siger Jan Hartvigsen.

Projektet skal ikke alene beskrive, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet. Ambitionen er også at blive klogere på, hvad der kan hjælpe mennesker med at blive.

- Hvis vi bedre kan forstå, hvorfor nogle mennesker bliver på arbejdsmarkedet, mens andre må forlade det, kan vi få et bedre grundlag for forebyggelse og indsatser, der tager højde for både helbredet, arbejdspladsen og de samfundsmæssige rammer, siger Jan Hartvigsen.

Forskningen skal føre til konkrete anbefalinger

På længere sigt skal forskningen kunne bruges til forebyggelse og til indsatser, der understøtter menneskers mulighed for at blive på arbejdsmarkedet så længe, som de ønsker.

Efter projektet skal SUSTAIN komme med konkrete anbefalinger til tiltag inden for blandt andet sundhed og lovgivning. Målet er at forbedre forholdene for arbejdstagere i Europa og samtidig mindske samfundets omkostninger ved sygefravær og tidlig pension.

SUSTAIN er et Marie Skłodowska-Curie Actions Doctoral Network og omfatter 15 ph.d.-studerende, som skal uddannes til at arbejde på tværs af fag, lande og datakilder.