Skip to main content
DA / EN

Formula Student

Konkurrencen er opdelt i både dynamiske events, bl.a. tidskørsel, og statiske events, som præsenteres for dommere. I de statiske events bedømmes de studerende på deres tekniske viden, forretningsplan, regnskaber og præsentationsevner.

Historie

SDU Vikings har eksisteret siden 2006 og er en af de ældste og største studenterorganisationer på det Tekniske Fakultet. Mange tidligere medlemmer arbejder i dag hos virksomheder som Zenvo Automotive, Mercedes AMG High Performance Powertrains, Universal Robots og mange flere.

Organisationen

De mere end 150 medlemmer i SDU Vikings er fordelt på campusserne i Odense og Sønderborg. Holdet er vokset betydeligt de senere år, og professionaliteten er vokset markant med øget fokus på organisationen, økonomi og sociale medier. Holdet designer, simulerer, producerer og bygger bilen helt fra bunden.

Løbende og kommende projekter koordineres på management møder, hvorefter erfarne medlemmer sammensætter projektgrupper, som arbejder med projekterne. Strukturen sikrer høj kvalitet i projekterne, og at alle medlemmer i SDU Vikings har et ansvar, der passer til deres kompetencer og niveau på uddannelsen.

Om SDU Vikings

  • SDU Vikings deltager i Formula Student, verdens største ingeniørkonkurrence.
  • Holdet uddanner dygtige ingeniører og studerende gennem praktisk erfaring, branchestandarder og tværfagligt samarbejde.
  • Med en stærk racer historie har SDU Vikings en lang historie med at udvikle racerbiler og forbedre ydeevnen år for år.
  • En af de største studenterorganisationer på SDU med over 150 medlemmer fordelt på campusserne i Odense og Sønderborg.
  • SDU Vikings var bedste danske hold ved Formula Student UK 2024.
  • Holdets 12. bil, Viking XII, står klar til sommeren 2026.

Fremtiden for SDU Vikings

SDU Vikings modtager fuld støtte fra Det Tekniske Fakultet på SDU og har fået tildelt et budget som sikrer deltagelse i de årlige Formula Student konkurrencer.

I 2024 deltog holdet ved Formula Student United Kingdom og i 2025 ved Formula Student Netherlands.

Til den kommende 2026 sæson skal en helt ny bil stå klar. Viking XII er i øjeblikket under udvikling og test af den nye bil begynder i foråret 2026.

Uddannelse af ingeniører til industrien

SDU Vikings faciliteter og netværk giver kommende ingeniører mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for fremtidens avancerede teknologier gennem bachelor- og kandidatprojekter.

De studerende opnår praktisk erfaring med elektriske drivlinjer, høj- og lavspændingssystemer, isoleringsteknikker og hands-on erfaring med batterier, motorer, motorstyringer, invertere og konvertere, samt signalovervågning og Battery Management Systems (BMS).

SDU Vikings giver de studerende en unik mulighed for at omsætte teori til praksis og forberede sig på en karriere i industrien.

Kontakt

  • E-mail: sdu-vikings@tek.sdu.dk
  • Team Principal: Christoffer Buk Didriksen
  • +45 24 24 02 08

SDU Vikings - Hjemmeside

Sidst opdateret: 22.04.2026