Tidligere brigadegeneral Ole Kværnø bliver direktør for nyt center for forsvarsdroner

Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy. 

Det bliver navnet på det center, der skal sørge for, at Danmark i fremtiden kan følge med den teknologiske udvikling inden for blandt andet forsvarsdroner. Og navnet på direktøren bliver Ole Kværnø, tidligere brigadegeneral i Forsvaret.

- Krigen i Ukraine har lært os, hvor vigtige droner er for moderne krigsførelse, men også hvor hurtigt teknologien ændrer sig. Danmark gør en kæmpe indsats for at hjælpe Ukraine her og nu, også med danske droner, men vi skal blive bedre at drage erfaringer derfra og tænke droner og automatisering ind mere strategisk – også i forhold til dansk forsvar. Det er det, centeret er sat i verden for at hjælpe med, siger Ole Kværnø. 

- Normalt plejer det at være sådan, at når en ny teknologi bliver udviklet, går der måske 4-6 år, før den kommer ud i virkeligheden. I Ukraine tager det lige nu mellem 12 og 24 uger.  Så vi har behov for at kunne omsætte behov på slagmarken til kapacitet meget hurtigere, end vi gør i øjeblikket. 

Centeret kommer til at arbejde med droner både i luft, vand og på land. Opgaverne bliver blandt andet at drive og koordinere forsknings- og innovationsprojekter, formidle kontakt mellem forskere, teknologivirksomheder og Forsvaret, hjælpe med finansiering og fondsansøgning, arbejde for en regulering af overvågning af kritisk infrastruktur og at bygge en forskningsbro til Ukraine. 

Placeret i Odense 

Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy er blevet til i et samarbejde mellem Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) og Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC). 

Fysisk kommer centeret til at være placeret på SDU’s campus i Odense. Her glæder Henrik Bindslev, der er dekan for Det Tekniske Fakultet, sig over udsigten til, at samarbejdet mellem forskningsverdenen, industrien og Forsvaret bliver endnu stærkere. 

- På SDU er vi optagede af at bedrive forskning, der kommer ud i virkeligheden og gør en reel forskel i vores samfund. Det gælder også på forsvarsområdet. Jeg ser frem til, at vi kan accelerere det arbejde, vi allerede er i gang med, og få endnu flere forskningsprojekter sat i søen, der kan hjælpe det danske forsvar og danske virksomheder, der arbejder med forsvarsteknologi, siger Henrik Bindslev.

- Og det er helt oplagt, at centeret får base her i Odense, hvor vi har den nationale robotklynge, et internationalt anerkendt forskningsmiljø på robot- og droneområdet og et unikt dronetestcenter i Odense lufthavn.

Et nationalt løft

Organisatorisk hører satsningen under Nationalt Forsvarsteknologisk Center (NFC), et center, der går på tværs af landets universiteter og de syv såkaldte Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTS’er), og som blev oprettet på baggrund af Ukrainekrigen. 

Lars Bo Larsen, der er direktør i NFC, peger på, at vi kun kan fremme udviklingen inden for forsvarsdroner, hvis der etableres et stærkt nationalt samarbejde på området. Det er netop tanken bag Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy. 

- Droneteknologi handler ikke kun om flyvende dimser med forskellige payloads. Droneteknologi handler også om hele systemet bag og de elektroniske signaler, der binder det sammen. Og teknologien anvendes i stigende grad på tværs af forskellige domæner, herunder på havet og under vandoverfladen, siger Lars Bo Larsen

- Hvis Danmark skal tage del i det samlede løft, vi ser inden for forsvarsindustrien, skal vi samtænke alle disse effekter og spille hinanden bedre. Vi har ikke en stor national forsvarskæmpe, men skal udnytte alle de forskellige kompetencer, der ligger både i og uden for forsvarsklyngen. Her er robotklyngen på Fyn meget vigtig, men den skal spille sammen med andre styrkepositioner i både Jylland og omkring København.