Når chefen spørger ChatGPT, hvem kan vi så stole på?

I intet andet land stoler befolkningen så meget på hinanden som i Danmark. Ifølge internationale data fra det anerkendte forskningsprojekt World Values Survey topper Danmark med ca. 74 % af befolkningen, der mener, at man kan stole på de fleste mennesker.

Men kunstig intelligens kan vise sig at blive en sten i skoen på den danske tillidskultur. For hvad sker der med tilliden mellem mennesker, når vi ikke længere kan være sikre på, hvem der egentlig står bag de ord og beslutninger, vi møder?

Tag for eksempel din chef. Når vedkommende skal træffe en vanskelig beslutning om en ny strategi, en omorganisering eller måske en medarbejders fremtid, ville det tidligere være naturligt at vende sagen med kolleger eller andre ledere. I dag er der en ny rådgiver, som altid er til rådighed, nemlig ChatGPT eller en anden kunstig intelligens.

Og det er ikke længere kun et tænkt eksempel. Professor Alf Rehn fra Syddansk Universitet fortæller, at flere af de topchefer, han arbejder med, allerede bruger generativ kunstig intelligens som støtte til deres beslutninger.

– Når jeg har opbygget et tilstrækkeligt fortroligt forhold til en direktør eller topleder, sker det, at vedkommende indrømmer, at nogle af beslutningerne er blevet truffet efter at have spurgt en generativ AI til råds, fortæller Alf Rehn.

Han har selv introduceret begrebet vibe management som betegnelse for en ny form for ledelse, hvor chefer i stigende grad bruger generativ AI til at understøtte deres beslutninger.

Men hvad sker der, hvis teknologien ikke længere blot rådgiver, men reelt træffer beslutningerne?

– Hvis ledere træffer deres beslutninger ved hjælp af generativ AI, hvorfor har vi så overhovedet brug for dem? spørger Alf Rehn.

Når tilliden begynder at smuldre

Alf Rehn understreger, at AI også kan gøre ledelsen bedre. Teknologien kan eksempelvis være med til at afsløre fordomme og blinde vinkler, som en menneskelig leder ikke selv er opmærksom på.

Men der opstår et problem, hvis medarbejderne begynder at tvivle på, om deres chef overhovedet selv står bag beslutningerne.

– Vibe management handler også om mistanken. Hvad sker der, når medarbejderne begynder at mistænke ledelsen for ikke rigtig at have styr på tingene, men blot for at putte spørgsmål ind i en maskine og gentage de svar, der kommer ud? siger Alf Rehn. Og mistilliden kan gå begge veje.

Hvor ledere tidligere kunne gå ud fra, at medarbejderne selv havde udført deres opgaver, er det nu blevet langt lettere at lade kunstig intelligens gøre arbejdet.

Det kan skabe en situation, hvor chefen tvivler på medarbejderens indsats, mens medarbejderen tvivler på chefens dømmekraft.

– Vi glemmer ofte, hvor vigtig tillid er i et samfund. Og det gælder især et land som Danmark, hvor vi har en usædvanlig høj grad af tillid til hinanden. Vi stiller jo ligefrem barnevogne uden for caféer uden at være bange for, at nogen tager børnene, siger Alf Rehn.

Han oplever selv udviklingen i sit arbejde med studerende på universitetet.

– Jeg plejede aldrig at tvivle på mine studerende. Men nu, når jeg får en opgave ind, bruger jeg et værktøj til at undersøge, om der kan være et problem med AI-genereret tekst. Det er faktisk trist, for det siger noget om, hvordan tilliden er begyndt at blive udfordret, fortæller han.

Ifølge professoren diskuterer vi endnu alt for lidt, hvad der sker med vores tillidskultur, når AI bliver et naturligt førstevalg i både arbejdsliv og uddannelse.

Forskning i AI og menneskelig ledelse

Det er netop den slags spørgsmål, Alf Rehn og hans kolleger arbejder med på forskningscentret CODES ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet.

Centret blev etableret i slutningen af 2024 og undersøger, hvordan data, algoritmer og kunstig intelligens forandrer organisationer, ledelse og samfund.

– Vi er ikke så optagede af præcis, hvordan en AI er programmeret. Vi interesserer os for, hvad der sker, når de her enormt kraftfulde teknologier bliver en del af menneskelige organisationer. Hvordan ændrer de ledelse, og hvilke etiske dilemmaer skaber de? forklarer Alf Rehn.

Fyr mellemlederne og ansæt psykologer

Allerede i 2023 forudså Alf Rehn i et interview med SDU, at kunstig intelligens kunne gøre store dele af mellemledernes arbejde overflødigt.

Han har også tidligere luftet et provokerende tankeeksperiment om at erstatte en stor del af mellemlederne med psykologer. Tanken er, at AI kan overtage mange af de administrative og koordinerende opgaver, mens medarbejdernes menneskelige behov kræver kompetencer, som traditionelle ledere ikke nødvendigvis besidder.

Tre et halvt år senere erkender han, at udviklingen er gået langsommere, end han havde forventet.

– Det er bemærkelsesværdigt, hvor langsomt forandringerne er sket. Når man ser på, hvor kraftfuld AI er blevet, er der faktisk sket mindre i organisationerne, end jeg ville have forventet for tre år siden, siger han.

Men han forventer stadig store forandringer i de kommende år. Under et nyligt besøg hos Meta i Irland oplevede han, hvordan virksomheden åbent diskuterede effektiviseringer, færre ledelseslag og fladere organisationsstrukturer.

– Mellemledere er nødt til alvorligt at overveje, hvad de faktisk bidrager med, og hvilken værdi de skaber i organisationen. De gamle dage, hvor man kunne nøjes med at drikke kaffe og fortælle medarbejderne, hvad der blev sagt på det seneste møde, er på vej væk, siger Alf Rehn.

Men selv om AI kan overtage flere administrative og koordinerende opgaver, risikerer organisationerne samtidig at miste nogle af de positive funktioner, som mellemlederne hidtil har udfyldt.

For måske bliver spørgsmålet om fremtidens ledelse ikke blot, hvor mange opgaver kunstig intelligens kan overtage, men hvad der sker med tilliden mellem mennesker, når den gør det.