Skip to main content
Kræft

Forsker vil udvikle creme, som kan hjælpe kræftpatienter

Forsker Tore Bjerregaard Stage vil udvikle en creme til patienter med smerter i huden efter kemoterapi. Cremen skal mindske generne efter behandling hos brystkræftpatienter og børn med leukæmi eller hjernetumorer.

Af Stine Charlotte Saltofte Hansen, , 30-11-2020

Når kvinder har været i behandling for brystkræft eller kræft i æggestokkene, oplever halvdelen af dem bivirkninger i form af smertefulde føleforstyrrelser i hænder og fødder. Næsten alle børn, som får behandling for leukæmi og hjernetumorer får mange smerter i huden.

– For nogle af børnene kan det vare i op til syv år efter behandlingen, forklarer Tore Bjerregaard Stage, lektor og forsker ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

– Hvis man tænker over alle de bivirkninger, der kan følge med lægemidler, lyder smerter i huden måske ikke som det værste. Men det kan blive så slemt, at patienterne ikke kan tage tøj på grundet smerter, eller at de ikke kan tage en liter kold mælk ud af køleskabet uden at tabe den, fordi det gør ondt. Når man også tænker på, hvor hyppigt det er, og hvor længe bivirkningen kan blive hængende efter endt behandling, kan man få en bedre idé om alvoren, siger han.

En creme til huden er bedre end piller

Tore Bjerregaard Stage vil gerne lave en creme, som patienterne kan bruge, så de slipper for ubehagelige føleforstyrrelser. Hans ide går på at undgå ophobning af kemoterapien i huden, og det kan cremen hjælpe med.

– Vi ved, hvordan kemoterapien kommer ind i cellerne, og hvordan den bliver pumpet ud af cellerne. Vores mål er at hjælpe kemoterapien med at komme ud af cellerne igen, siger Tore Bjerregaard Stage, som har arbejdet med kræftmedicin og dens virkninger i fem år.

– Grunden til, at vi er nødt til at gøre det med en creme, er, at effekten vil være den samme i tumorceller, og dem vil vi ikke hjælpe med at blive fri for kemoterapi. Det ville være uheldigt. Så det går ikke at lave en pille, for den går i blodet og bliver pumpet rundt til alle celler. Det er oplagt at lave en creme, man kan smøre på huden, så effekten kun er lokal, fortsætter han.

Det er særligt to bestemte typer kemoterapi, forskeren forventer, at cremen vil virke på; Paclitaxel og Vincristin. Sammen med kolleger er han ved at finde ud af, om det kan gælde for flere slags kemoterapi.

Leder efter den rigtige virksomhed

Forskningen i cremen og muligheden for at lette kræftpatienternes bivirkninger er uden for hans almindelige komfortzone. Normalt vil han søge de almindelige fonde efter forskningskroner. I dette tilfælde går Tore Bjerregaard Stage innovationsvejen og forsøger at finde en virksomhed at arbejde sammen med.

En virksomhed, der er interesseret i at udvikle cremen sammen med forskerne. Det spændende vil være at nå hen til det punkt, hvor de kan teste på mennesker, og se hvordan det virker.

– Det kan vi gøre hurtigt, for vi genbruger et gammelt lægemiddel, som man allerede ved hvordan virker. Dermed behøver vi ikke gennemgå de meget tunge forsøg, som man normalt gør i udviklingen af nye lægemidler, forklarer forskeren.

Der har været virksomheder, der specialiserer sig i lægemidler til huden, som har vist interesse, men forskerne leder stadig efter det rigtige match, for der skal investeres i projektet, før det kan lykkes.

– Det er et nichefelt, for vi behandler ikke en sygdom, men en bivirkning til et lægemiddel. Nogle virksomheder vil ikke fremstille medicin til at behandle bivirkninger. De vil hellere behandle kræften. Men føleforstyrrelserne er en bivirkning, som kommer så ofte, at det vil forbedre behandlingen med kemoterapi markant, hvis det kan forebygges, slutter Tore Bjerregaard Stage.

Mød forskeren

Lektor Tore Bjerregaard Stage forsker i, hvordan og hvorfor lægemidler virker forskelligt på patienter. Menneskers celler er ikke ens, så det er naturligt, at nogen reagerer på én måde efter at have taget et lægemiddel, mens andre reagerer på en anden måde. Målet for forskeren er at målrette behandlingen med lægemidler til den enkelte patient. Tore arbejder på Klinisk Farmakologi og Farmaci på Odense Universitetshospital og Institut for Sundhedstjenesteforskning på SDU.

Kontakt

Redaktionen afsluttet: 30.11.2020