SDU vil uddanne sundhedsøkonomer til velfærdens svære prioriteringer

Danmark står over for markante sundheds- og velfærdsudfordringer. Flere ældre, ny teknologi og flere behandlingsmuligheder, livsstilssygdomme, mangel på arbejdskraft og stigende udgifter lægger pres på både sundhedsvæsenet og den regionale og kommunale velfærd. I den situation bliver evnen til at træffe beslutninger på et solidt, fagligt grundlag stadig mere afgørende.

Syddansk Universitet udbyder derfor fra sommeren 2026 en kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi for at uddanne specialister, der kan bidrage til velfærdens svære prioriteringer i sundhedsvæsenet og i kommunerne.

Prioritering er blevet en kerneopgave

Hvordan tilrettelægges behandlingen af patienter med kronisk sygdom bedst fra et samfundsøkonomisk perspektiv, der udfordrer silotænkning? Hvordan kan man opgøre værdien af nye lægemidler og vurdere, om effekten står mål med omkostningerne? Og hvad betyder måden, man betaler sygehuse og sundhedsprofessionelle på, for kvaliteten af behandlingen?

- Med det krydspres sundhedsvæsenet står i, kan man ikke længere lade som om, at prioritering er noget, man kan undgå. Det er en kerneopgave, der kun bliver større i omfang. Derfor er der brug for kandidater med de rette analytiske kompetencer til at understøtte de svære afvejninger, vores samfund står over for. Det er præcis det, SDU vil levere med den nye uddannelse, siger Søren Rud Kristensen, professor i sundhedsøkonomi på Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, og studieleder på den nye kandidatuddannelse.

En ny kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi

Kandidatuddannelsen i sundhedsøkonomi på SDU er målrettet studerende med baggrund i blandt andet økonomi, statskundskab og folkesundhedsvidenskab, som ønsker at arbejde professionelt med økonomisk analyse, prioritering og styring i komplekse systemer knyttet til sundheds- og velfærdsområdet. Uddannelsen er den eneste kandidatuddannelse i sundhedsøkonomi af sin art i Danmark.

- Uddannelsen giver de studerende redskaber til at arbejde evidensbaseret med sundhedsdata, økonomiske evalueringer og analyser af sundhedsvæsenets struktur og organisering. De studerende kommer ud med en grundforståelse for sundhedsvæsenets aktører og opbygning og bliver klædt på til at levere den viden, der er behov for, når de svære beslutninger skal træffes. Beslutninger der kan have stor betydning for menneskers sundhed og livskvalitet – og for de sundhedsprofessionelles rammer og motivation, forklarer Søren Rud Kristensen.

Fra reformer til konkrete prioriteringer i praksis

I kommuner og regioner handler prioritering om helt konkrete valg – fra investeringer i ny teknologi i hjemmeplejen til beslutninger om, hvor mange sengepladser der skal være på sygehusene, og om at sikre lige adgang til sundhedsvæsenet og reducere ulighed i sundhed.

- Med sundhedsreformen og et tættere samspil mellem kommuner og regioner stiller disse valg øgede krav til et solidt fagligt grundlag for at træffe oplyste beslutninger. Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark med et så stort og komplekst sundhedsvæsen ikke tidligere har haft en egentlig uddannelse i sundhedsøkonomi med et samfundsøkonomisk perspektiv. Netop disse kompetencer er afgørende for at kunne prioritere klogt på tværs af kommuner, regioner og stat, mener Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Krisetider viser behovet for sundhedsøkonomer

Erfaringer fra pandemien og en mere usikker international situation har samtidig vist, at sundhedsvæsenet spiller en vigtig rolle i samfundets samlede robusthed og beredskab.

- Pandemien viste, hvor afgørende det er, at sundhedsvæsenet hurtigt kan analysere konsekvenser og prioritere ressourcer. Det kræver sundhedsøkonomiske kompetencer, som kan bruges direkte i praksis, når presset er stort, understreger Jakob Kjellberg.

Kandidatuddannelsen i sundhedsøkonomi optager de første studerende til sommer 2026.