Skip to main content
DA / EN

Min forskning: En ph.d. fortæller

Rikke Kirstine Kristensen

Projektet undersøger, hvordan en tværsektoriel samarbejdsmodel opleves af familier og fagpersoner i børne- og ungdomspsykiatrien, og om der måles på det, der faktisk giver mening.

Hvad er titlen på din afhandling?

Fra model til praksis - Tværsektorielt samarbejde i børne- og ungdomspsykiatrien set gennem et implementerings- og evalueringsperspektiv.

På hvilket institut og/eller i hvilken forskningsenhed har du skrevet din ph.d.?

Jeg har skrevet min ph.d. i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed.

Hvem var din hovedvejleder?

Klinisk professor Niels Bilenberg.

Hvilket spørgsmål ville du besvare med din afhandling?

Hvordan opleves en tværsektoriel samarbejdsmodel af familier og fagpersoner i børne- og ungdomspsykiatrien - og måler vi det, der faktisk giver mening?

Hvad fandt du ud af?

At modeller ikke skaber samarbejde i sig selv, og at andre mål for succes er nødvendige, hvis måling skal give mening.

Hvordan gjorde du det?

En bred evaluering med fokus på oplevelser hos familier og fagpersoner samt et feasibility-studie af meningsfuld måling i praksis.

Hvordan kan din forskning bruges (i klinikken, samfundet etc.)?

  • Klinisk praksis: Viden om hvad der opleves som meningsfuldt samarbejde for familier og fagpersoner - og hvad der skal til for at få det til at fungere.
  • Forskningsbidrag: Grundlag for at designe bedre studier og udvikle mere relevante mål for tværsektorielt samarbejde.
  • Samfundsbidrag: Trædesten til at skabe bedre sammenhæng og bæredygtige modeller, så flere familier oplever integrerede forløb i udredning og behandling.
Mød forskeren

Rikke Kirstine Kristensen er tilknyttet Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Kontakt

Vil du vide mere?

Læs mere om forskningen fra Institut for Sundhedstjenesteforskning.

Læs mere

Hvornår forsvarer/forsvarede du din afhandling?

Torsdag den 4. juni 2026.

Kommende ph.d.-forsvar

Redaktionen afsluttet: 21.04.2026