Trump, Putin og Zelenskyj
Vi er ikke kommet tættere på en våbenhvile, vurderer ekspert, der analyserer, hvordan Trump raser over Putins manglende vilje til at forhandle med Zelenskyj
Krigen i Ukraine er blevet en kilde til tydelig frustration hos den amerikanske præsident Donald Trump. Trods tidligere løfter om at kunne skabe fred i Ukraine på blot én dag, er Trumps forsøg på at få Volodymyr Zelenskyj og Vladimir Putin til forhandlingsbordet endnu ikke lykkedes. De ukrainske og russiske delegationer har igen mødtes i Istanbul, men igen uden deltagelse fra de to præsidenter og igen uden enighed om en våbenhvile. Efter et omfattende russisk luftangreb på ukrainske byer for nogle dage siden udtalte Trump: "Jeg ved ikke, hvad i alverden der er sket med Putin – han er gået fuldstændig amok!"
Ifølge Sten Rynning, professor ved Samfundsvidenskab og DIAS på Syddansk Universitet, er der ingen tegn på, at en våbenhvile er nært forestående. Tværtimod ser det ud til, at konflikten er ved at udvikle sig til en test af Trumps evne til at håndtere Putin – en test, som mange iagttagere mener, han hidtil har haft svært ved at bestå.
- De er ikke kommet i nærheden af en våbenhvile. Putin og Zelenskyj skal prøve at lave et memorandum, hvor de opstiller nogle betingelser eller parametre for, hvordan de skal bevæge sig fremad, så der kan komme en våbenhvile, men Rusland vil have det hele. Det er stadigvæk deres mål, og det er ikke muligt for Ukraine at indgå en aftale på disse vilkår, understreger Sten Rynning.
Rusland fører krig for at indsætte en marionetregering i Kiyv og annektere en stor del af landet. Efter flere tilbageslag tidligt i krigen er Ruslands ambition nu, at annektere fire østlige regioner i Ukraine og få anerkendt dets tidligere annektering af Krim-halvøen. Alt dette kan Ukraine på ingen måde gå med til, uddyber Sten Rynning. Rusland vil desuden aftvinge Ukraines permanente neutrale status – hvilket vil nægte landet adgang til NATO-medlemskab. Præsident Trump har på linje med Rusland afvist et ukrainsk NATO-medlemskab, men de europæiske NATO-lande og Canada holder som Ukraine fast på, at muligheden må stå åben.
Putin har et ønske om at fortsætte krigen, da han godt ved, at hans betingelser ikke er nogle, som Ukraine kan gå med til. Han nyder godt af, at Trump ikke er så begejstret for EU, og jo længere tid krigen fortsætter, desto større risiko er der for, at han kan splitte Vesten, så den europæiske konsensus om at stå bag Ukraine krakelerer. Den strategiske kommunikation, der udøves, er et spørgsmål om at placere sig rigtigt og skabe usikkerhed på den anden side, hvor man lyver og manipulerer for at svække modparten. Strategien fra EU og Zelenskyj er at give Trump ret i så meget som muligt, mens Trumps frustrerede forsøg på at bygge bro til Putin gør det svært for dem, vurderer Sten Rynning i sin analyse.
Ifølge Sten Rynning kan Trump lægge guleroden fra sig og i stedet gribe til pisk.
- Der bliver talt meget om, at både Europa og USA bør indføre sanktioner mod dem, der køber russisk olie – såkaldte tredjepartssanktioner. Hvis det sker, vil det få stor betydning, for uden olieindtægterne mister Rusland en af sine vigtigste finansieringskilder til krigen i Ukraine. Samtidig har USA også mulighed for at ændre kurs og aktivt øge leverancerne af våben til Ukraine. Det vil styrke Ukraines evne til at forsvare sig og lægge yderligere pres på Rusland militært. Kombinationen af økonomisk og militært pres kan være nøglen til at ændre krigens dynamik.
Nøglen for Trump bliver altså at lægge yderligere pres på Putin, og kridte en bane op som hverken han eller Zelenskyj må træde udenfor, hvis vi på nogen måde skal komme tættere på en våbenhvile, slutter han.
Ifølge Sten Rynning, professor ved Samfundsvidenskab og DIAS på Syddansk Universitet, er der ingen tegn på, at en våbenhvile er nært forestående. Tværtimod ser det ud til, at konflikten er ved at udvikle sig til en test af Trumps evne til at håndtere Putin – en test, som mange iagttagere mener, han hidtil har haft svært ved at bestå.
- De er ikke kommet i nærheden af en våbenhvile. Putin og Zelenskyj skal prøve at lave et memorandum, hvor de opstiller nogle betingelser eller parametre for, hvordan de skal bevæge sig fremad, så der kan komme en våbenhvile, men Rusland vil have det hele. Det er stadigvæk deres mål, og det er ikke muligt for Ukraine at indgå en aftale på disse vilkår, understreger Sten Rynning.
Rusland fører krig for at indsætte en marionetregering i Kiyv og annektere en stor del af landet. Efter flere tilbageslag tidligt i krigen er Ruslands ambition nu, at annektere fire østlige regioner i Ukraine og få anerkendt dets tidligere annektering af Krim-halvøen. Alt dette kan Ukraine på ingen måde gå med til, uddyber Sten Rynning. Rusland vil desuden aftvinge Ukraines permanente neutrale status – hvilket vil nægte landet adgang til NATO-medlemskab. Præsident Trump har på linje med Rusland afvist et ukrainsk NATO-medlemskab, men de europæiske NATO-lande og Canada holder som Ukraine fast på, at muligheden må stå åben.
Putin trækker Trump rundt i manegen
Ifølge Sten Rynning er én af Putins største styrker hans evne til at læse menneskers svagheder og manipulere dem, han sidder over for på en særdeles effektiv måde. På denne vis har han været effektiv til at udnytte Trumps emotionelle ledelsesstil for at få ham til at tro, at krigen egentlig skyldes Ukraine, og at Ruslands krav er moderate og rimelige. Men presset på Donald Trump begynder at vokse i takt med, at der er gået lang tid uden, at han har sikret den fred, han lovede. Putin er også lykkes særdeles godt med at overbevise Trump om, at der ville være store gevinster for USA ved at samarbejde med Rusland, hvilket kan være med til at forklare, hvorfor Trump har været så kontant over for Zelenskyj og noget mildere i sin opførsel over for Putin.Putin har et ønske om at fortsætte krigen, da han godt ved, at hans betingelser ikke er nogle, som Ukraine kan gå med til. Han nyder godt af, at Trump ikke er så begejstret for EU, og jo længere tid krigen fortsætter, desto større risiko er der for, at han kan splitte Vesten, så den europæiske konsensus om at stå bag Ukraine krakelerer. Den strategiske kommunikation, der udøves, er et spørgsmål om at placere sig rigtigt og skabe usikkerhed på den anden side, hvor man lyver og manipulerer for at svække modparten. Strategien fra EU og Zelenskyj er at give Trump ret i så meget som muligt, mens Trumps frustrerede forsøg på at bygge bro til Putin gør det svært for dem, vurderer Sten Rynning i sin analyse.
Sanktioner kan have store konsekvenser for Rusland
Trump har gennem forhandlingsprocessen været god til at vride armen om på Zelenskyj og tvunget ham til forhandlingsbordet ved at true ham med at fjerne militærstøtten til Ukraine, men han kan endnu engang være tvunget til at gøre det modsatte af, hvad han ellers har lagt op til, hvis det skal lykkes ham at bringe Putin mod en diplomatisk løsning. Trump er i forvejen utilfreds med, at Putin får ham til at se svag ud, hvilket efterlader Trump med to muligheder for at vride armen om på Putin.Ifølge Sten Rynning kan Trump lægge guleroden fra sig og i stedet gribe til pisk.
- Der bliver talt meget om, at både Europa og USA bør indføre sanktioner mod dem, der køber russisk olie – såkaldte tredjepartssanktioner. Hvis det sker, vil det få stor betydning, for uden olieindtægterne mister Rusland en af sine vigtigste finansieringskilder til krigen i Ukraine. Samtidig har USA også mulighed for at ændre kurs og aktivt øge leverancerne af våben til Ukraine. Det vil styrke Ukraines evne til at forsvare sig og lægge yderligere pres på Rusland militært. Kombinationen af økonomisk og militært pres kan være nøglen til at ændre krigens dynamik.
Nøglen for Trump bliver altså at lægge yderligere pres på Putin, og kridte en bane op som hverken han eller Zelenskyj må træde udenfor, hvis vi på nogen måde skal komme tættere på en våbenhvile, slutter han.