Interview med Josephine Lukito

Josephine Lukito kom til Danmark i februar og tiltrådte som professor på Digital Democracy Centre og DIAS Chair. Hun er flyttet til Odense fra Texas, og vi har spurgt hende om hendes forskning i politisk online kommunikation, og hvad der driver hende som professor.

Hun kommer fra en stilling som Assistant Professor ved School of Journalism and Media på University of Texas at Austin.

Kan du kort skitsere dit forskningsområde?

Jeg bruger naturlig sprogbehandling og AI-teknikker til at studere politisk kommunikation online. Jeg er især interesseret i, hvordan forskellige fortællinger eller sætninger flyder på tværs af forskellige digitale medieplatforme, og hvordan online-diskurs kan omsættes til offline-handlinger, både gode og dårlige. På det seneste har jeg været meget interesseret i at forstå den politiske kommunikations rolle i demokratisk tilbagegang, og hvad der kan gøres for at forhindre det.

Din forskning fokuserer på politisk misinformation, digitale medieøkologier og sproganalyse - hvilke nye tendenser ser du på globalt plan lige nu?

Jeg har set to store tendenser globalt i løbet af de sidste par år. Den første er fremkomsten af "politiske influencere" eller digitale skabere, der taler om politik. Disse meningsdannere kan spille en vigtig rolle i at forme, hvad deres publikum mener om et politisk emne eller en nyhedsbegivenhed, men de kan også sprede misinformation (bevidst eller ubevidst). Den anden store tendens er selvfølgelig diskussioner om AI (især generativ AI), og hvordan de bruges i politisk kommunikation. Disse diskussioner har en tendens til at opstille genAI og politik i absolutte termer (er AI "godt" eller "dårligt" for demokratiet), men i virkeligheden er svaret langt mere kompliceret, fordi folk bruger AI-værktøjer og genAI på meget forskellige måder. Rundt om i verden ser vi meget forskellige anvendelser af AI i demokratier, lige fra brugen af Diella i Albanien til deepfaking af afdøde politikere i Indonesien. En af de mest almindelige anvendelser af AI i politik er f.eks. til humor, men den slags anvendelser er ikke undersøgt nok.

Hvad overraskede dig mest ved at flytte til Danmark?

Tilpasningen til et app-baseret system var en ny oplevelse, som jeg ikke nødvendigvis havde forventet. Jeg føler, at jeg har tilføjet 30 nye apps, siden jeg flyttede til Danmark! Det tog lidt tid at sætte det op, men udbyttet i min hverdag har været det hele værd.

Hvilke forskningsprojekter ser du mest frem til at udvikle her på SDU?

Jeg har i nogen tid været interesseret i forstadier til polarisering og politisk ekstremisme på systemisk niveau. Noget af mit tidligere arbejde har vist, at online-diskurs kan bruges til at forudsige offline-handlinger, både fra statslige aktører og fra borgere. Jeg ser frem til at udvide dette arbejde til at studere diskursive ledende indikatorer for polarisering og ekstremisme - kort sagt sproglige signaler, der hjælper os med at forstå, hvornår en gruppe bliver mere polariseret eller villig til at have mere politisk ekstreme holdninger.

Hvilke nye forskningsprojekter glæder du dig mest til at udvikle her på SDU?

Jeg glæder mig til at udvikle en digital datainfrastruktur, der kan hjælpe os med at studere politisk kommunikation bedre. Både i det politiske arbejde og i den akademiske verden er det almindeligt at høre sætningen "infrastruktur er ikke sexet" Og det er sandt, at forskningsinfrastruktur får mindre opmærksomhed end individuelle projekter eller studier. Men forskningsinfrastruktur er afgørende for forskningens produktivitet, konsistens og kvalitet. På SDU ønsker jeg at opbygge en sikker, etisk digital datainfrastruktur, der kan bruges til at forstå social diskurs, identificere systemiske samfundsrisici, forstå social diskurs og forbedre den måde, vi taler med hinanden på.

Hvad er det forskningsspørgsmål, du allerhelst vil finde svaret på?

Hvordan kan vi forhindre tilbagegang i demokratiet og sikre, at det digitale demokrati er et politisk projekt, der støtter alle?

Hvilke nye forskningsprojekter håber du at kunne starte i Danmark, som måske ikke ville have været mulige i USA?

For at sige det ligeud, så er amerikansk forskning meget under angreb lige nu. Hele discipliner forventes at ændre, hvad de forsker og underviser i, fra klimaarbejde til kønsstudier. Mine hjemlige fagområder, massekommunikation/journalistik og statskundskab, er ikke immune. Det var faktisk først, da jeg flyttede til Danmark, at det gik op for mig, at jeg ikke havde præsenteret min forskning om politisk ekstremisme i et par måneder. Det var en ubevidst beslutning, som jeg ikke var klar over, at jeg havde truffet af frygt for, at det ville udsætte mig for en personlig risiko at præsentere mit arbejde. Så jeg føler mig lettet over at være et sikkert sted, hvor jeg kan udføre dette vigtige arbejde igen.

For at tale mere positivt, så har Danmark et af de mest bemærkelsesværdige dataregistreringssystemer i verden, og det danske forskersamfund er unikt placeret til at opbygge en robust forskningsinfrastruktur for digitalt demokrati. Og med tværfaglige fællesskaber som DDC og DIAS mener jeg, at SDU er meget velegnet til at være vært for et internetobservatorium, der giver forskere mulighed for at forstå de digitale mediers indvirkning på samfundets velfærd.

Hvordan kan din forskning hjælpe andre forskere og de daglige mediebrugere til bedre at forstå og navigere i digitale informationsstrømme?

Min forskning fremhæver, at digitale informationsstrømme ofte er et produkt af en bevidst indsats. Masser af mennesker, politiske aktører og algoritmer arbejder hårdt på at finde og rette borgernes opmærksomhed mod specifikke fortællinger. Jeg håber, at mit arbejde får folk til at reflektere mere over kilderne til deres nyheder og opfordrer dem til at gå videre end det første opslag på de sociale medier for at forstå en kompleks nyhedshistorie.

Hvis du kunne ændre én ting i den globale debat om misinformation og digitale platforme, hvad skulle det så være?

Jeg ville ønske, at der var mindre teknologisk determinisme. Nogle gange får digitale platforme "skylden" for en infodemi eller en stigning i misinformation. Men i virkeligheden har der længe været bestræbelser på at få falsk information ind i kommunikationsøkosystemet. Det, digitale platforme er nyttige til, er som forstærkere. De, der spreder misinformation, lærer at "lege med systemet" og udnytter effektivt de digitale medier til at nå ud til et større publikum. Dette er en mere kompleks, men præcis forståelse af misinformation og digitale platforme.

Hvad håber du, at din forskning kan være med til at ændre i løbet af de næste 5 år?

Jeg håber, at min forskning kan fortsætte med at påpege og reducere fortællinger, der er alt for polariserende eller ekstremistiske. Vi har for mange vigtige spørgsmål i vores tid, fra krig og indvandring til den globale økonomi og sundhed. Og hvis vi vil tage fat på disse komplekse emner, kan vi ikke forlade os på forsimplede løsninger. Jeg ville elske at sige, at vi i fremtiden kunne leve i en verden, hvor denne forskning ikke er nødvendig, hvor politisk ekstremisme og demokratisk tilbageskridt ikke længere er samfundsmæssige problemer. Men så længe disse problemer eksisterer, vil mit arbejde også gøre det.