Administration > Ændringer
Links
Hvis en bevillingshaver har væsentlige ændringer til bevillingsgrundlaget for et givent projekt, skal vedkomne sikre accept af ændringen/-erne hos bevillingsgiveren.
Nedenstående anses af de fleste fonde som større ændringer, der kræver en skriftlig godkendelse:
Ændring af
- bevillingshaver og/eller administrator
- forskningsgruppens sammensætning (eks. ansættelse af en postdoc i stedet for en ph.d.)
- udbetalingsprofil (rebudgettering, eks. flytning af beløb mellem løn, drift og apparatur)
- forlængelse af bevillingsperioden (eks. pga. barsel eller sygdom)
- Derudover kan også ændringer af faglig karakter kræve en godkendelse fra bevillingsgiver.
Det er bevillingshavers ansvar at fremsende alle relevante erklæringer og oplysninger i forbindelse med ændringer til bevillingsgiver, og disse kan først træde i kraft efter bevillingsgivers skriftlige godkendelse.
Krav om ændringsgodkendelser varierer hos de enkelte fonde, og som bevillingshaver bør man kontakte RSO eller ForskerserviceØkonomi for vejledning vedr. en ønsket bevillingsændring.