Tvinger vi havbundens mikrober til at producere flere drivhusgasser?

Du har hovedpine og køber en pakke smertestillende tabletter. Inden du tager en, skimmer du indlægssedlen og opdager, at der på listen over bivirkninger er tilføjet en ny: Global opvarmning.

- Det kan måske lyde langt ude, men der ville faktisk være en grad af sandhed i det. Der udledes en konstant strøm af menneskeskabte kemikalier til vores kystmiljø, som kan have indflydelse på produktionen af metan, siger Tetyana Gilevska, der er postdoc og forsker på Biologisk Institut.

Hun er miljøkemiker med særlig interesse i, hvad der sker med mange af de forskellige organiske forurenings-stoffer, der slipper gennem rensningsanlæggene og ender i vores marine vandmiljøer ved kysterne.

Koffein og kosmetik

Det er f.eks. stoffer fra farmaceutiske produkter, pesticider og kosmetik- og plejeprodukter, der skylles med spildevandet ud i havet nær kysterne. Her synker de til bunds og lejrer sig i sedimentet – og der kan de muligvis påvirke nogle mikrobielle processer på en måde, som kan øge udslippene af metan til atmosfæren.

Faktisk følger koffein – som vi indtager dagligt via vores kaffe, te og soft drinks – samme vej til kyst-sedimenterne, og koffein er også et stof, som bør undersøges for dets mulige indflydelse på metanproduktion, mener Tetyana Gilevska.

- Jeg har sammen med mine kolleger, professor Amelia-Elena Rotaru fra SDU og lektor Stefano Bonaglia fra universitet i Göteborg, i laboratoriet undersøgt et farmaceutisk stof og koffein. Vi observerede mikrobielle nedbrydningsprocesser, der resulterede i dannelsen af metan.

Det farmaceutiske stof i forskernes eksperiment var naproxen, som er et smertestillende og betændelsesdæmpende middel.

På baggrund af sine koffein- og naproxen-observationer håber Gilevska at få mulighed for at undersøge flere organiske forurenings-stoffer og flere mikrober for at få et bedre billede af, hvad den øgede forureningskoncentration gør ved sediment-mikrobernes produktion af metan.

Der er i videnskabelige kredse stor fokus på kystmiljøets udledning af metan til atmosfæren og hvilke faktorer, der kan påvirke den. Nogle forsker i, om øget næringstilførsel kan føre til øget produktion af metan, mens andre kigger på f.eks. udsving i iltsvind og vanddybde.

- Ingen har endnu grundigt beskæftiget sig med den potentielle sammenhæng mellem organiske forureningsstoffer og øget metan-produktion, men det mener jeg, at vi skal, siger Tetyana Gilevska.

Hvor udbredt er fænomenet?

Hun er med på, at opgaven kan synes komplet uoverskuelig, inden man overhovedet går i gang: For der findes tusinder af organiske forureningsstoffer, som i vandmiljøet kan udsættes for mange forskellige forhold (temperatur, iltforekomst, lys, etc.), og der findes myriader af mikrober, der kan have varierende smag for varierende stoffer under varierende forhold.

- Kombinationsmulighederne er utroligt mange. Men vi bliver nødt til at finde ud af, hvor udbredt fænomenet er, og om det er relevant for vores håndtering af klimakrisen, siger hun.

Det er ikke så længe siden, at forskerne mente, at metan-producerende mikrober kun kunne danne metan på ganske få måder. I dag kender man dusinvis af forskellige måder.

Smertestillende håndkøbsmedicin og UV filtre

Det store spørgsmål er, om disse måder altid har eksisteret, og vi blot ikke har vidst det - eller om de metan-dannende mikrober i nyere tid har udviklet nye metoder til metan-dannelse, fordi de er blevet præsenteret for et nyt og hastigt voksende udvalg af menneskeskabte organiske forureningsstoffer.

Det er et godt spørgsmål! Vi ved det ikke. Mikrobielle samfund kan reagere med en bemærkelsesværdig metabolisk fleksibilitet, når de bliver udsat for nye, organiske stoffer. Hvis der er tale om vedvarende forurening, kan de udvikle biokemiske processer – og måske også nye metandannende processer, som vi ikke har set før, forklarer Gilevska og konkluderer:

- Som kemisk forurening bliver mere og mere udbredt, har vi brug for klare svar. Hvilke stoffer påvirker metanproduktionen, hvilke biologiske processer er der tale om, og hvor stort er omfanget? Det er vigtigt at forstå de ting, hvis vi skal vurdere, hvor stor en påvirkning det kan have på klimaet.

Blandt de almindelige organiske forureningsstoffer, som skyller ud med spildevandet er, udover naproxen og koffein, også eksempelvis ibuprofen fra smertestillende tabletter og UV-filtre fra solcreme, som bliver vasket af vores kroppe, når vi bader.