Vi har pligt til at beskytte de livsformer, der ikke kan forsvare sig selv

Elvis Genbo Xu har givet sin otteårige datter et sjippetov i stedet for noget af de billige plastiklegetøj, som ellers lige nu er på mode blandt pigerne i klassen.

Fordi et sjippetov af træ og reb holder længere end det billige plastiklegetøj. Fordi hans datter bliver udsat for færre miljøfremmede stoffer fra sjippetovets naturlige materialer end fra plastiklegetøj. Og fordi Jorden har brug for, at vi passer bedre på miljøet, så alle levende skabninger kan leve i et sundt og giftfrit miljø.

Når man som Elvis Genbo Xu forsker i økotoksikologi, skal man have øje for alle levende organismers vel og også deres habitater – lige fra den mindste encellede bakteries vrikken sig gennem tarmen på en loppe til løvskovens bløde muldlag af nedfaldne blade, nye spirer og mycelier. Og ens egne børn er ingen undtagelse.

Det altoverskyggende problem

- Det er vigtigt for min kone og mig, at vores børn er miljøbevidste. Vi kan selvfølgelig ikke helt undgå, at de bliver udsat for miljøfremmede stoffer, men vi ønsker, at de er bevidste, og at de får en videnskabelig forståelse af problemets omfang, siger han.

Det problem, han henviser til er, at der i dag ikke findes et eneste lille plet på Jorden, der ikke er berørt af et eller flere af de miljøfremmede stoffer, som vi mennesker har skabt og sendt i cirkulation. Det er f.eks. kemikalier, hormonforstyrrende stoffer, mikroplastik, nanoplastik, pesticider, PFAS, lægemidler, flammehæmmere, PCB og akkumulerede tungmetaller.

Miljøfremmede stoffer er fundet på bunden af dybhavsgravene, i de ødeste polaregne, de tørreste ørkener og de højeste luftlag. Mikroplastik for eksempel er rapporteret i drikkevand, i køkkensalt og i den luft, vi indånder.

Det tunge ansvar

I erkendelse af at tilhøre den formentlig første generation på Jorden, som må se i øjnene, at hver en kvadratcentimeter af Jorden i denne forstand er forurenet af mennesket, føler Elvis Genbo Xu et tungt ansvar som borger, som far, som underviser og som forsker for at bidrage til at finde en løsning.

- Vi forskere skal tage et medansvar for at handle og formidle den nyeste viden. Det haster, for vi producerer og bruger flere og flere kemikalier, som forurener alle økosystemer, og som vil gøre det i lang tid fremover. Forurening kender ingen grænser, siger han og tilføjer:

- Men jeg føler også en ærefrygt. Fordi livet – fra bakterier, alger og fisk til pattedyr og mennesker, evner at bestå til trods for disse store trusler.

Da mundbind blev en tikkende plastikbombe

Gennem sin forskningskarriere har Xu flere gange tiltrukket sig offentlighedens interesse. Selvfølgelig fordi han beskæftiger sig med miljøfremmede stoffer, som mange er interesseret i at høre om, men også fordi, han formidler så konkret og jordnært, som han gør.

Da corona-pandemien i 2020 var på sit højeste, og alle ansvarlige regeringer i panik bestilte containervis af engangsmundbind hjem, som i en lind strøm blev delt ud til højre og venstre, ønskede Xu at advare os mod den potentielle miljøtrussel, som de brugte engangsmundbind kunne udgøre.

Der var i Xus øjne tale om en tikkende plastikbombe, fordi mange mundbind ikke blev afleveret som plastikaffald, men i stedet blev slidt af vind og vejr til mindre fragmenter – til mikroplastik – som havnede i naturen.

Ingen kan undgå mikroplastik

Sammen med kollegaen Zhiyong Jason Ren fra Princeton University anskueliggjorde Xu i en videnskabelig artikel, hvor stort et aftryk, vi egentlig satte med alle vores mundbind: Hvert eneste minut døgnet rundt smed den corona-angste verden tre millioner mundbind ud, regnede forsker-duoen sig frem til. Tallet serverede han for os sammen med et foto af smidte mundbind i en park i Odense, og tilsammen gik historien verden rundt og mindede os om, at vi ikke har carte blanche til at opføre os ubetænksomt over for miljøet, selvom der er en pandemi. Læs mere om det her.  

På samme måde anskueliggjorde han sammen med kolleger fra East China Normal University i 2020 i et videnskabeligt review, at der i dag findes mikroplastik alle steder på kloden, helt konkret i vores drikkevand, i hverdagens køkkensalt og selv i luften, som vi indånder.

Konklusionen lød, at intet menneske på Jorden kan undgå at indtage mikroplast. Også det budskab kom til at gå verden rundt i medierne.  Læs mere om det her. 

At møde havet for første gang

Elvis Genbo Xu og hans familie har slået sig ned i Odense og er dermed langt væk fra hjemlandet. Xu er som enebarn vokset op hos to statsansatte geologer i Kinas fjerneste provins, Xinjiang, hvor hans forældre i deres yngre år havde ansvaret for på hest at rejse rundt i provinsens geologiske landskaber og kortlægge dem.

I månedsvis var de afsted på sådanne ekspeditioner, men da deres lille søn kom til, blev rejseaktiviteterne lagt om til mere børnevenlige rejseformer og destinationer, bl.a. til havet, som Xu første gang oplevede som 12-årig. Det gjorde et stort indtryk på ham.

Hjemme i Xinjiang havde han set floder og vandløb, men at der kunne være så mange forskellige levende skabninger i havet, overraskede ham: Alene i strandkanten så han snegle, krabber, søstjerner, muslinger og og orme, og sammen med fascinationen af hjemegnens bjerge, dyr og planter, blev den nyfundne interesse for havet startskuddet til at læse havbiologi på Ocean University of China og senere en ph.d. i miljøvidenskab på universitetet i Hong Kong.

Det svækker Jordens biodiversitet 

- Under mine studier blev det mere og mere tydeligt for mig, at miljøproblemer har rod i umiddelbart usynlige kemiske stoffer som mikro- og nanoplastik og hormonforstyrrende stoffer, fortæller han.

For at forstå, hvordan alle disse stoffer spiller sammen, og hvordan vi skal håndtere truslen, har Xu tilegnet sig ekspertise i så forskellige videnskabelige discipliner som molekylærbiologi, kemi, toksikologi, biokemisk billeddannelse, omics, ferskvandsbiologi, marinbiologi og risikovurdering.

- Vi bliver nødt til at forstå, hvordan de her stoffer påvirker livet på forskellige niveauer. Hvert enkelt forurenende stof findes måske kun i små koncentrationer og i form af enkelte partikler, men tilsammen kan de udsætte levende organismer for en kronisk stresspåvirkning. En konsekvens er, at det jo bidrager til en svækkelse af Jordens biodiversitet.

”The One Health Approach”

Selvom det er nødvendigt at fokusere på, hvordan et enkelt miljøfremmed stof påvirker en enkelt organisme, er det iflg. Xu også nødvendigt, at forskere evner at anskue miljøtoksikologen fra et bredere perspektiv.

- Vi har en tendens til at først se på os selv. Først mennesket. Så kommer de andre pattedyr, og sådan rangordner vi. Men økotoksikologi handler om alle organismer på Jorden. Vi kan ikke isolere mennesket fra Jordens miljø. Vi deler faktisk gener med en række andre livsformer, og menneskets organisme har nogle af de samme afgiftningsmekanismer, som fx snegle har. Om ikke andet, så af praktiske grunde bør vi lægge et helhedsblik på det her. Og - det mener jeg rent personligt - det vil også være mest fair over for de organismer, som ikke kan forsvare sig selv mod den forurening, vi udsætter dem for. Tænk over det: Hvis vandet i en å bliver forurenet, kan vi mennesker bygge et anlæg til at filtrere vandet og få rent vand. Det kan dyrene ikke. De bliver nødt til at drikke det forurenede vand.

I forskerkredse findes et koncept, der hedder ”The One Health Approach”. Formuleringen af konceptet tilskrives Calvin Schwabe, en dyrlæge, der i 1980erne advokerede for at forene forskning i dyr og menneskers sygdomme for at forhindre globale zoonose sygdomme (sygdomme, der kan overføres mellem dyr og mennesker). I dag indgår miljø og økosystemer i One Health tilgangen, som regeringer og myndigheder i stigende grad har taget til sig.

Mikrobernes og planetens sundhed

I Europa arbejder bl.a. European Environment Agency for at implementere tilgangen, der skal tage et samlet hensyn til mikrobers, dyrs, menneskers, miljøets og planetens sundhed. Læs mere om det her. 

One Health-budskabet om at passe bedre på vores allesammens klode og at gøre en indsats for at redde os ud af den suppedas, vi har bragt os selv i, er vigtigt for Xu. Alle bør lytte, mener han, og alle bør bidrage.

Og noget tyder på, at det lykkes ham at få andre til at lytte og bidrage. I 2023 nominerede hans studerende ham til undervisningsprisen på Det Naturvidenskabelige Fakultet (en pris, som han vandt), og både i 2025 og 2024 kom han med på Stanford Universitys liste over ”Top 2% Scientist”, som er en liste over verdens mest citerede forskere. Fakultetets Forskningsformidlingspris modtog han i 2021, og siden han kom til SDU i 2020, har han bl.a. svaret på bekymrede læserspørgsmål i Ingeniøren, holdt ”Science and Beer”-foredrag og givet interview til en lang række danske og udenlandske medier.

Den kloge datter

Derhjemme er hans datter helt med på, at hun ikke får det billige plastiklegetøj.

- Hun er klog. Hun forstår det, når vi fortæller hende at det ikke er godt for hendes krop og heller ikke for planeten.

Som læserne af denne artikel nok allerede har fornemmet, vil Elvis Genbo Xu i denne artikel gerne aflevere samme budskab til jer. Når det frem?