Skip to main content
DA / EN




Årets TAP-pris: Lennart Maagaard

Prisen som årets teknisk-administrative medarbejder 2025 går til chefkonsulent Lennart Maagaard fra Økonomiservice i Fællesadministrationen.

Lennart er ualmindeligt serviceminded og løsningsorienteret. Han siger aldrig nej til at hjælpe, uanset om det gælder komplekse dataudtræk, nye behov eller akutte forespørgsler.

Lennart har en stor økonomisk faglighed, og han har en meget høj grad af integritet i forhold til de data, han leverer. Han tænker altid tværgående og har forståelse for organisationens behov.

Lennart løser en lang række af opgaver, som understøtter ikke bare Økonomiservice men hele universitetet. Han laver huslejeprognoser, hjælper med data til brug for sikkerhedsopgaver, han bistår med data på HR-områder både ift. standardrapporter over medarbejdere og løn og ift. ad hoc-opgaver.

Lennart har et ønske om at minimere bøvl og at anvende data aktivt, han har et utroligt behageligt gemyt og er hjælpsom. Lennart er uvurderlig kollega, der gør en mærkbar forskel hver dag.