Sociale medier afgør ikke kommunalvalget

Af Jacob Stenz, jaes@sdu.dk

I efterårets kommunalvalg kan partiernes kandidater mene nok så meget på deres Facebook, kvidre nok så lystigt fra Twitter og poste nok så relevante billeder på deres Instagram.

Det er fortsat langt overvejende de gammeldags lokale og regionale medier, som vælgerne får deres politiske information fra.

Lektor og studieleder på SDU’s Center for Journalistik Morten Skovsgaard er en af forfatterne bag en større undersøgelse af kommunalvalget i 2013.
Han har et budskab til de traditionelle nyhedsmedier: I er stadig vigtige for demokratiet.

— Man kan sige, at det er paradoksalt i en tid, hvor lokale medier er nødlidende i forhold til oplagstal og økonomi, og de sociale medier har fået mange brugere. Men de gamle medier spiller fortsat en enormt stor rolle for folks informationsniveau, siger Morten Skovsgaard.

Forstørrer det nye

Undersøgelsen viser, at 70 procent af vælgerne efter seneste kommunalvalg vurderede, at regionale og lokale medier var vigtige for deres viden.

62 procent angav, at samtaler med venner, familie eller kolleger var vigtige for deres indsigt i valget, mens kun 17 procent vurderede, at sociale medier spillede en vigtig rolle.

— Nogle gange er der en tendens til, at vi forstørrer betydningen af det nye. De sociale medier er kommet til at fylde meget, men de har også mange andre funktioner end at levere politisk information, siger Morten Skovsgaard.

Indgroede vaner

Han påpeger, at man skal betragte de sociale medier som et ekstra lag, der ikke nødvendigvis afløser andre medier, men som tilføjer nye kampagnekanaler.

— Der er nogle andre spilleregler, som de mindre kendte kandidater kan udnytte til at gøre opmærksom på sig selv. Især i kommunalvalget, hvor der ikke skal flyttes ret mange stemmer mellem partierne eller mellem kandidaterne for at gøre en forskel, siger Morten Skovsgaard.

— Men overordnet er folks medievaner ret indgroede. De fleste sammensætter deres information af både traditionelle nyhedsmedier, underholdning og sociale medier. Det er meget få, der lader sig opsluge helt af de feeds og netværk, som de har fået etableret.

Vigtigt for unge

Undersøgelsen viser også – ikke overraskende – at de sociale medier er vigtigere for de yngre vælgere end for ældre. De 18 til 30-årige angiver, at sociale medier er lige så vigtige kilder til information om kommunalvalget som lokale og regionale medier.

Forskerne vil over de kommende valg undersøge, om det er en generationseffekt, hvor de nuværende unge bærer deres medievaner med sig gennem hele livet – eller det er en alderseffekt, hvor de unge med tiden vil bevæge deres medieforbrug i en mere traditionel retning.

— Mit bud er, at vi vil se begge effekter: de unge vil senere i livet både have et større forbrug af sociale medier end ældre har i dag, men der vil også være en bevægelse hen mod de mere traditionelle medier, siger Morten Skovsgaard.

— Unge mennesker har generelt haft mindre berøring med forskellige kommunalpolitiske områder. Når de stifter familie og etablerer sig i et lokalsamfund, begynder de også at tage stilling til kvaliteten af institutionerne, eller om der skal opføres en sportshal.

Falske nyheder

Efter det amerikanske præsidentvalg i efteråret er brugen af begrebet ”fake news” eksploderet.

Mange har erkendt, at misinformation og overlagte fordrejninger er blevet en alvorlig udfordring for medier med brugergenereret indhold som Facebook og Twitter. Det skaber ifølge Morten Skovsgaard en grundlæggende usikkerhed om, hvilke informationer der er til at stole på.

Hvis tendensen breder sig til danske forhold, er det ifølge Morten Skovsgaard afgørende, at pressen bevarer en troværdig nyhedsdækning:

— De lokale og regionale medier er dygtige til at forsyne borgerne med information, som de kan bruge i valget. Deres troværdighed er høj, og deres emner bliver opfattet som relevante, og dermed kan de spille en vigtig rolle i lang tid fremover.