Skip to main content
Coronarefleksioner - Ane Qvortrup

Hvad har du lært af covid-19?

I denne interviewserie taler vi med nogle af SDU’s fremtrædende covid-19-eksperter om, hvad de seneste to års sundhedskrise har betydet og forandret. Denne gang retter vi fokus mod landets skoler.

Af Susan Grønbech Kongpetsak, , 01-04-2022

Coronarefleksioner

Gennem to år var vi og verden i undtagelsestilstand, isolerede og begrænsede af restriktioner. Nu er vi – på vores breddegrader - tilsyneladende gennem det værste af pandemien. Og vi kan - for første gang siden 2020 - gå ud i foråret uden at skulle tænke på mundbind, håndsprit og afstand. Men hvad har to års sundhedskrise forandret? Blev pandemien et vendepunkt eller er vi bare tilbage til normalen? Det undersøger vi i denne interview-serie med en række af SDU’s eksperter.

Hvad har du lært af Covid-19?

Jeg har lært virkelig meget. Både om den konkrete situation, hvilke konsekvenser situationen har haft for elever, lærere og ledere, og i et mere generelt perspektiv også om skolen og dens funktion.

Jeg forsker i almendidaktik med et sociologisk perspektiv, og jeg er særligt optaget af den måde, som skolen og organisering af læringsmiljøer ændrer sig som følge af fx globalisering, forstyrrelser fra reformer og ændringer i samfundsværdier mm. Covid-19 været en ret ekstrem case, fordi pandemien inden for meget kort tid har krævet store og gentagne ændringer.

Vores løbende undersøgelser under pandemien har givet unikt indblik i, hvordan skolen – ledere, lærere, elever – forandrer sig (og ikke forandrer sig), og hvilke ressourcer de trækker på i den forbindelse. Selvom situationen på ingen måde kan generaliseres til andre sammenhænge, er det interessante og vigtige perspektiver.

Det er blevet meget tydeligt, hvor vigtig skolen som fysisk ramme er for børns mentale, sociale og faglige trivsel

Ane Qvortrup, professor

Samtidig har jeg lært virkelig meget om, hvad der er vigtigt i skolen, og hvordan vi - for forskellige grupper af børn - skaber de gode rammer for at gå i skole og lære noget. Fx blev det meget tydeligt, hvor vigtig skolen som fysisk ramme er for børns mentale, sociale og faglige trivsel - også for børn med forskellige karakteristika og forskellige udfordringer.

På det personlige plan har lært meget om, hvad der betyder noget for mig.

Min hverdag har set meget anderledes ud end normalt, og det har gjort det meget klart, hvor meget faglige fællesskaber betyder for min glæde ved arbejdet. Jeg nyder egentlig selvstændigt arbejde meget, og derfor ville jeg måske ikke have udpeget det som centralt før pandemien.

Men at dele viden og nye indsigter og have faglige samtaler med kolleger på gangene, på seminarer eller på konferencer har jeg virkelig savnet, og jeg kan mærke, at det har påvirket min arbejdsglæde.

Kommer pandemien til at forandre noget eller vender vi hurtigt tilbage til status quo?

Vi vender tilbage til alt det gode, som pandemien ikke tillod. På den måde har pandemien gjort os opmærksomme på dette – og det er jo ikke status quo.

Derudover er der ingen tvivl om, at pandemien generelt - og også med et skoleperspektiv - har lært os meget. Ledere og lærere har lært meget om skoleledelse, kommunikation mellem skole og hjem, forskellige udeaktiviteter, brugen af digitale medier og online-undervisning, værdien af arbejdet i mindre grupper, osv. osv.

Den viden, der er skabt under pandemien, kan selvfølgelig ikke overføres direkte til almindelige sammenhænge, fordi omstændighederne gjorde, at vi agerede og forholdt os helt anderledes.

Men ledere, lærere og elever har fået erfaringer, som de lige nu bruger i deres videre tænkning om det at lave skole. Det følger vi som forskere heldigvis et år frem endnu.

Debatten om Covid-19 og de afledte effekter har været hård. Hvad har det betydet for dig?

Ja, debatten har været hård – især den del af debatten, der har været præget af holdninger og funderet i u-underbyggede meninger eller anekdoter.

Personligt har jeg ikke været udsat for noget. Selvfølgelig har flere været uenige med mig, fx om hvilke elever, der skulle først tilbage i skole. Men jeg har hele tiden kunnet fastholde, at jeg formidlede resultaterne af de solide undersøgelser, vi har gennemført.

Samtidig har jeg oplevet stor efterspørgsel efter solidt funderet viden. Det har været en fornøjelse at kunne bringe det ind i debatten, og jeg har også følt mig forpligtet på at gøre netop det. Det har faktisk også udfordret mig mest – min oplevelse af at være forpligtet på at bringe solidt funderet viden ind i debatten.

Under pandemien er viden jo blevet forældet konstant, fordi tingene ændrede sig så hurtigt.

Det har krævet en løbende indsamling af store mængder data, i løbet af to år har jeg og en gruppe kolleger indsamlet både kvantitative og kvalitative data fem gange!

Det har været en fornøjelse at kunne bringe solidt funderet viden ind i debatten, det har jeg oplevet stor efterspørgsel efter

Ane Qvortrup, professor

Det kræver meget. At designe undersøgelsesværktøjer, indgå aftaler med kommuner og skoler, besvare spørgsmål i tilknytning til det, koordinere med kolleger, analyserer resultaterne, og så efterfølgende formidle den viden i forskningstidsskrifter, i formidlende tidsskrifter, i oplæg af forskellig art og i nyhedsmedierne.

Jeg har også til tider følt mig presset af at skulle tage tid til undersøgelserne fra forvaltninger, ledere, lærere, elever og forældre, som jo i forvejen har haft virkelig travlt med at skulle hjælpe vores børn igennem den samfundsmæssige krise.

Alt i alt har det virkelig været et par travle og hårde år – men det har også været en fornøjelse at kunne formidle så aktuel og vigtig viden, og derfor har jeg taget mig tid til det i alle sammenhænge.

Er det slut med pandemien nu?

Min vurdering er, at vi er ovre den tid, hvor hele samfundet og skolerne lukker drastisk ned. Men det betyder ikke, at vi er færdige med pandemien.

Der spredes fortsat smitte, og vores seneste undersøgelser viser, at en femtedel af eleverne fortsat er bekymrede for at blive syge, mens halvdelen er bekymrede for at smitte venner og familie. Undersøgelserne viser også, at det stadig skaber uforudsigelighed og usikkerhed, at elever og lærere forsat er syge på skift.

Og betydningen og konsekvenserne af pandemien langt fra ikke slut. Vi vil fortsat undersøge, hvad det betyder for elever, at de har været igennem en pandemi – hvordan påvirker det fx deres forståelse af sig selv, af fællesskaber, af samfundet – og vi vil undersøge, hvad pandemien evt. har haft af langsigtede faglige og trivselsmæssige konsekvenser for forskellige grupper af elever.

Det er helt afgørende at forsætte undersøgelserne for at stille viden til rådighed, der kan hjælpe til at iværksætte de rigtige indsatser og mindske risikoen for, at coronaen får langsigtede konsekvenser og øger uligheden.

Hvilken restriktion er du mest tilfreds med at slippe for – og hvorfor?

Jeg er allermest glad for, at vores elever er tilbage i skolen. Selvom vi også har set positive aspekter for nogle elever fx i forhold til ro ved at sidde hjemme, har vores studier helt overordnet peget på, at skolen har en vigtig funktion - ikke bare elevernes faglige udvikling, men også deres mentale, sociale og faglige trivsel.

Personligt er jeg mest glad for at have adgang til faglige fællesskaber igen, fordi det er blevet tydeligt for mig, hvor vigtige de er for min arbejdsglæde.

Kan du som forsker tage nogle positive erfaringer og indsigter med fra to år med pandemi?

Ja bestemt, som nævnt har jeg lært meget om skolen og dens funktion i et generelt perspektiv.

Samtidig er det jo ikke nødvendigvis sidste gang i min forskerkarriere, vi skal igennem en (forhåbentlig ikke lige så stor og langvarig) pandemi eller anden form for samfundskrise. Her har projektet bidraget med uvurderlig viden om, hvordan vi skal håndtere en sådan krise.

Står vi bedre rustet til at håndtere en pandemi nu end før covid-19?

Ja, det er der ingen tvivl om på skoleområdet. Som eksempel kan man se på forskellen mellem første nedlukning i 2020 og næste nedlukning i 2021, hvor vi ved sidste nedlukning var meget bedre rustet.

 

Læs også:

Mød forskeren

Ane Qvortrup er professor ved Institut for Kulturvidenskaber og forsker bl.a. i almendidaktik. Siden 2020 har hun og hendes kollegaer løbende undersøgt, hvordan coronapandemien har påvirket elever, lærere og ledere på landets skoler.

Kontakt

Ny Videns nyhedsbrev

Skriv dig op til at høre om resultater, indsigter og løsninger fra forskerne på SDU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Redaktionen afsluttet: 01.04.2022