Skip to main content
Klimakrise

Dybt optaget af klimaløsninger

Der er brug for handling nu, hvis klimakrisens værste konsekvenser skal imødegås. Det mener en af hovedforfatterne til FN’s klimapanels næste rapport; den anerkendte klimaprofessor, Sebastian H. Mernild, som for nylig tiltrådte som prorektor på SDU.

Af Bolette Marie Kjær Jørgensen, , 25-11-2020

Der er travlt på hjemmekontoret, som, mens COVID-19-restriktionerne hersker, udgør den fysiske ramme for Sebastian H. Mernilds arbejde.

Han er nytiltrådt prorektor på Syddansk Universitet, hvor han ud over sit ledelsesjob også har travlt med at indsamle, skrive, vurdere og koordinere indholdet til FN’s klimapanels næste store rapport, den sjette i rækken, hvor første del publiceres sommeren 2021.

1. oktober 2020 var det skiftedag for klimaforsker og professor Sebastian H. Mernild. Han skiftede nemlig direktørposten for det anerkendte norske forskningsinstitut Nansen Center i Bergen ud med stillingen som prorektor på SDU.

International karriere

Dermed er han tilbage i Danmark efter mere end 15 års forsknings- og ledelsesansættelser i blandt andet Alaska, New Mexico, Chile og altså senest Norge, hvor han har stadfæstet sin position som en af verdens førende inden for forskning i menneskeskabte klimaforandringer.

– Jeg er som fagperson dybt optaget af forandringerne i klimaet og effekterne af et ændret klima. Mit primære fokus er Arktis, men også Antarktis, hvor afsmeltningen og istabet på grund af øgede temperaturer allerede nu viser sig med al tydelighed.

Isen i de store iskapper er smeltet mere over de seneste fire årtier, end den når at bygge sig op, og det har store konsekvenser for de lavtliggende områder som for eksempel Danmark.

Sebastian H. Mernild, prorektor

– Vi ved med sikkerhed, at menneskeskabte udledninger af drivhusgasser til atmosfæren er hovedårsagen til igangværende forandringer, som har potentiale til at ændre klimaet, siger Sebastian H. Mernild og fortsætter:

– Isen i de store iskapper er smeltet mere over de seneste fire årtier, end den når at bygge sig op, og det har store konsekvenser for de lavtliggende områder som for eksempel Danmark, fordi havniveauet stiger. I fremtiden vil det ikke bare stige, men vi vil som samfund også stå over for hyppigere oversvømmelser.

Ifølge Sebastian H. Mernild har den menneskeskabte udledning af drivhusgasser medført, at mængden af CO2 i atmosfæren nu er den højeste i de seneste tre millioner år. Med 2019 som året, hvor der globalt blev udledt mest CO2.

Konsekvenserne af en stigende koncentration af CO2 er en kraftigere drivhuseffekt, en stigende energiophobning og et varmere, vådere og mere ekstremt klima.

Ud i verdens is-laboratorium

Sebastian H. Mernilds interesse for klimaudfordringerne blev vakt allerede i hans unge studieår, hvor særligt istidens rolle i skabelsen af Danmark og det danske landskab fik hans fokus.

Glaciologi

Glaciologi er videnskaben om naturligt forekommende is med alle dertil knyttede forhold, det vil sige ikke blot studiet af gletsjere, indlandsis og lignende men også alle former for nedbør i fast form, af is i havet, i de ferske vande samt i jorden.

Kilde: Wikipidia

– Der er ingen tvivl om, at dét at forstå landskabet, at forstå klimaet og at forstå isens bevægelser hænger nøje sammen.

– Så skulle jeg fortsætte ad denne akademiske vej, måtte jeg ud i verdens is-laboratorium, nemlig Arktis, til isskjolde og mindre gletschere, hvor sidstnævnte findes i Grønland over Island, Svalbard, Rusland og hele vejen til Alaska og Canada, fortæller han.

Igennem sin forskning i klimaforandringer og glaciologi har Sebastian H. Mernild gennem årene dokumenteret, hvor store konsekvenser de menneskeskabte klimaændringer har for verdens befolkning. Forskningsmæssigt som formidlingsmæssigt.

Det gælder blandt andet befolkningerne, som bor neden for Andesbjergene i Sydamerika, der mister deres vandreservoirer, fordi gletsjerne og sneområderne smelter, eller landene i Nordeuropa, som ligger lavt og derfor er i risiko for at blive oversvømmet.

Jordens middeltemperatur

Sebastian H. Mernild oplyser, at siden 1880 (det førindustrielle niveau) er klodens middeltemperatur steget med 1,1 grader celsius. Alene inden for de sidste fem årtier har stigningen i middeltemperaturen været 0,9 grader celsius.

I et historisk perspektiv – hvor man ser 22.000 år tilbage i tiden – er stigningen over de sidste 140 år sket ti gange hurtige end de næsthurtigste temperaturstigninger, hvor de næsthurtigste stigninger var et resultat alene af naturlige variationer i klimasystemet.

– Hvis udviklingen fortsætter, må vi forvente, at den globale gennemsnitstemperatur inden længe – tidligst i 2030 – vil passere de 1,5 grader celsius. Klimaforandringerne er en global udfordring, som vi står i lige nu, og som bliver mere og mere synlig. En global udfordring, der løses globalt, siger Sebastian H. Mernild.

Reduktion af drivhusgasser

– Paris-aftalen, som er den juridisk bindende og globale aftale om reduktion i udledningen af drivhusgasser, og FN-landenes officielle klimamål, er netop vedtaget for at minimere dels udledningerne af drivhusgas, dels den globale middeltemperatur.

– Men det er tvivlsomt, om vi når det, hvis ikke ambitionerne og tempoet skrues gevaldigt op.

– For hvis ikke vi imødekommer Paris-aftalen nationalt som globalt, vil konsekvenserne forventeligt være uoprettelige over tid, hvor vi kan se ind i en verden i 2100, der i gennemsnit vil være 3,2–3,6 grader varmere, regionalt 10 grader varmere for Arktis, med alvorlige bekymrende konsekvenserne til følge, siger Sebastian H. Mernild.

Op i gear

For Sebastian H. Mernild er den logiske konsekvens af klimakrisen, at klimaindsatsen og den grønne teknologiske omstilling skal op i gear – og op i et højere gear end det, som ind til nu har været tilfældet.

- Vi har brug for en omstilling med stigende fokus på elektrificering, energieffektivisering og stigende mængder af energi fra vedvarende energikilder. Blandt andet skabt gennem fri forskning, teknologiudvikling og tværdisciplinært forskningssamarbejde, men også gennem uddannelse.

Han påpeger, at netop forskning og uddannelse er helt afgørende elementer i den innovation, der skal til for at skabe de nødvendige klima-teknologiske-løsninger.

– Det er en udvikling, som jeg gerne vil være med til at facilitere og se forplante sig i samfundet, understreger han.

 

Foto: Anders Boe, SDU.

Sebastian Mernild

48 år og fra 1. oktober prorektor på SDU- Sebastian H. Mernild er ph.d., dr.scient. og professor i klimaforandringer og glaciologi. Tidligere direktør for Nansen Center i Bergen. Han har arbejdet på International Arctic Research Center i Alaska, Los Alamos National Laboratory i USA samt Center for Scientific Studies i Chile. Hovedforfatter på den sjette IPCC-rapport.

Kontakt

FN's Klimapanel

  • FN’s Klimapanel (IPCC) blev oprettet i 1988 af den meteorologiske verdensorganisation (WMO) og FN’s miljøprogram (UNEP) som opfølgning på Brundtland-rapporten "Vores fælles fremtid".
  • Panelet skal på baggrund af den videnskabelige litteratur vurdere omfanget og forståelsen af klimaændringer og deres virkning.
  • Desuden vurderer panelet mulighederne for såvel tilpasning som modvirkning af fremtidige klimaændringer. IPCC har hidtil udgivet fem hovedrapporter.

Kilde: www.klimatilpasning.dk/viden-om/fremtidens-klima/fns-klimapanel-ipcc/

Ansvarlig for siden: Kommunikation

Redaktionen afsluttet: 25.11.2020