Hvad siger kaskelothvalen?

Af Birgitte Svennevig, mail: birs@sdu.dk

-Et eller andet har de tydeligvis på hjerte – men hvis vi skal være helt ærlige, så ved vi ikke en dyt om, hvad det er.

Sådan opsummerer biologerne Magnus Wahlberg og Claudia Oliveira situationen efter en tur til Azorerne, hvor de drog til søs for at sætte lytteudstyr på nogle kaskelothvaler og derefter forsøge at analysere deres mærkelige bankelyde.

Biologerne er dog ikke frustreret over, at de ikke kan forstå hvalerne. Tværtimod er de særdeles tilfredse efter turen i Atlanten, for den har givet en overraskende ny indsigt i kaskelothvalernes verden.

Ny opdagelse

-Det er en ny opdagelse, at der foregår kommunikation mellem enkelte individer, fortæller Magnus Wahlberg, der er lektor ved Biologisk Institut på SDU.

- Hidtil har man antaget, at kaskelothvaler kommuniker som en samlet flok – altså, at en flok har et udvalg af beskeder, som dens medlemmer bruger til at kommunikere med andre flokke. Her er der derimod tegn på, at enkelte individer sender individuelle beskeder til andre individer i flokken, fortsætter han.

Beskederne lyder som banke- eller tappelyde. Der kan for eksempel komme fire bank ad gangen eller seks. Eller der kan komme fire lige lange og en kort, osv. Der er registreret 21 forskellige beskeder, og de kan godt lyde lidt som morse-beskeder. 

Hvaler udsender forskellige beskeder

Den enkelte hval kan udsende flere forskellige beskeder, og nogle beskeder er mere populære end andre.

For eksempel bliver en besked, bestående af fem ens bankelyde, udsendt hele 288 gange af fire hvaler.

To andre hvaler står for 183 udsendelser af en besked, bestående af tre ens bankelyde i træk.

Fem hvaler kommunikerede

I alt har forskerne optaget 802 udsendelser fra fem forskellige hvaler, mens to forholdt sig tavse. Med på turen var også kolleger fra Århus Universitet og Azorernes Universitet.

-Man kunne forestille sig, at de udsendte lydsekvenser giver information om, hvem de enkelte individer i gruppen er; om de er på vej op eller ned, eller om de har fundet føde, siger Magnus Wahlberg.

Det kan være mødre, der kalder på deres unge, eller det kan være hunner, der inviterer hanner til parring, vurderer han.

Én hval var særlig aktiv

Især en af hvalerne har vakt forskernes nysgerrighed. Denne ene hval har udsendt størstedelen af de 21 forskellige beskeder, og sammenlagt stod den for 294 af de i alt 802 udsendelser.

-Det kunne være interessant at vide mere om denne særligt aktive hval. Vi ved kun, at den er 9,3 meter lang, og dermed kan den både være en hun og en ung han, oplyser Magnus Wahlberg.

- Vi ved ikke, om den er i flok med de andre hvaler, vi aflyttede, så det er virkeligt svært at begynde at gætte på hvad den har på hjerte. Måske er det en flokfører og den, der bestemmer, hvor flokken skal hen, tilføjer han.

Lyde opdaget under Anden Verdenskrig

De første kaskelothval-lyde – ikke at forveksle med hvalsang – blev opdaget under Anden Verdenskrig.

Ubåde spillede en ny og vigtig rolle, og der blev sat mange ressourcer ind på at kunne spore fjendens ubåde – blandt andet udviklede man lytteudstyr, så man kunne forsøge at lytte sig frem til dem.

Nogle gange blev der registreret overordentligt mange undervandslyde, som mindede om ubådslyde – men som viste sig at stamme fra hvaler.