Senest indskrevet ph.d-studerende står øverst.
Lokalebaserede tilgange til trivsel, sundhed og resiliens i sårbare befolkningsgrupper i landdistrikterne En undersøgelse af Varde Kommune
Dette projekt undersøger, hvordan samfundsbaserede modeller som Relationel Velfærd og Aktivbaseret Samfundsudvikling, kan styrke social sammenhængskraft, sundhed og resiliens i landdistrikter. Forskningen afdækker mulighed for at støtte målgrupper i landlige kontekster, samt at styrke udviklingen af lokale fællesskaber, aktiviteter og social kapital. Undersøgelsen søger at afdække mekanismerne, teorierne og metodologiske tilnærmelser der bidrager til at samfundsinitiativer kan understøtte trivsel, tillid og empowerment, samtidig med at udfordringerne ved at skalere by modeller til landdistrikter håndteres. Den aktuelle undersøgelse adresserer en betydelig og aktuel udfordring for den moderne folkesundhed, lighed i sundhed og styring af sundhedssystemet i Danmark. Resultaterne af undersøgelsen vil give anbefalinger til politiske beslutningstagere og praktikere om effektive strategier til forbedring af social samhørighed og trivsel i landdistrikter samtidig med handlingsorienteret indsigt til at fremme udvikling af inkluderende og bæredygtige landdistriktspolitikker.
Hovedvejleder: Leena Eklund Karlsson
Sundhedsprofessionelles kompetencer for at levere sikker og højkvalitets Hospital-at-Home
Ph.d.-studiet er et delprojekt af PÅ FORKANT, som er et samarbejde mellem Sygehus Sønderjylland, de fire sønderjyske kommuner Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa, de praktiserende læger i de fire kommuner og en række forskningsgrupper under Syddansk Universitet. Studiet vil udforske, hvad der kræves i forhold til sundhedsprofessionelle for at levere sikker og højkvalitets hjemmebehandling (Hospital-at-Home).
Forskningsspørgsmålene der stille er:
1) Erfaringer fra litteraturen med kompetencer, staff-to-staff relationer og værktøjer, når sundhedsprofessionelle leverer Hospital-at-Home.
2) Sundhedsprofessionelles perspektiver på professionel identitet, faciliterende faktorer og barrierer når de leverer Hospital-at-Home
3) Vurdering og udvikling af anbefalinger vedrørende sundhedsprofessionelle, der leverer Hospital-at-Home, med fokus på kompetencer, personaleforhold, værktøjer og professionel identitet.
Den metodiske tilgang for dette ph.d.-studie er overordnet kvalitativ, hvor der udover litteraturstudie vil blive benyttet semistrukturerede interviews, fokusgruppe interviews og workshops.
Projektet formidles løbende i lukkede forum til PÅ FORKANTs styregruppe og dialogforum. Projektets resultater publiceres som mindst tre videnskabelige artikler i peer-reviewed tidsskrifter med Open Access omhandlende resultater fra studiet. Derudover planlægges præsentationer på relevante konferencer indenfor forebyggelse, tværfagligt samarbejde og Hospital-at-Home.
Hovedvejleder: Pernille Tanggaard Andersen
Evalueringsforskning om de praktiske implikationer i at implementere og fastholde kvalitetsforbedringer i sundhedsorganisationer
Dette ph.d.-projekt bygger på en evaluering af kvalitetsforbedringer i sundhedsvæsenet. Projektet undersøger og evaluerer de praktiske implikationer i at implementere og fastholde kvalitetsforbedringer i en kompleks sundhedsorganisationen. Formålet er dermed at bidrage med ny teoretisk og metodisk viden, der i højere grad kan anvendes til at tilrettelægge, implementere og fastholde forbedringsindsatser, som kan skabe øget værdi og kvalitet i patientforløbet. Projektets omdrejningspunkt er dermed at forstå, hvad der virker, for hvem og under hvilke omstændigheder.
Der arbejdes med 3 delstudier:
Delstudie 1: At identificere og analysere relevant litteratur vedrørende forskningsspørgsmålet: Hvad ved man fra litteraturen om succesfuld implementering af forbedringsprocesser i sundhedsvæsnet?
Delstudie 2: At identificere og evaluere faciliterende og hæmmende faktorer for vellykket teamwork i forbedringsprocesser.
Delstudie 3: At identificere og evaluere betydningen af mekanismer, der påvirker og fastholder forandring i forbedringsprocesser.
Hovedvejleder: Pernille Tanggaard Andersen
Unges vej fra socialt udsat boligområde mod ungdomsuddannelse - muligheder, potentialer og udfordringer for unge i et socialt udsat boligområde
Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge, hvordan unges selvbestemmelse og motivation for ungdomsuddannelse kan styrkes gennem sociale interventioner i et socialt udsat boligområde. Ph.d.- projektet ønsker hermed at bidrage med viden til udvikling af indsatser, som kan støtte unge beboere, der står uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet, videre i uddannelse efter endt grundskole.
Mere specifikt har ph.d.-projektet til hensigt:
1) at undersøge, hvordan unge beboere i Tingbjerg oplever at deltage i sociale trivsels- og uddannelsesmæssige interventioner, og
2) at undersøge sammenhængen mellem deltagelse i sociale interventioner og hvorfor det kan motivere til begyndelse og fastholdelse i ungdomsuddannelse.
Projektets arbejde med at generere viden til besvarelse af ovenstående formål med afsæt i spørgsmålene:
- Hvordan spiller individuelle, sociale og strukturelle rammer en rolle for Tingbjergs unges uddannelsesmuligheder?
- Hvilke muligheder og udfordringer oplever unge beboere fra Tingbjerg ved deltagelse i sociale interventioner og
- Hvordan kan deltagelse i sociale interventioner påvirke unges trivsel og motivation for ungdomsuddannelse?
Ph.d.-projektet er en del af Tingbjerg Changing Diabetes (TCD) initiativet. Initiativet mobiliserer og forener ressourcerne i Tingbjerg i form af beboer-idéer, frivillig arbejdskraft og professionelle aktørers arbejdstid for i fællesskab at bidrage til opnåelsen af TCD’s formål om at fremme det gode sunde liv og styrke forebyggelsen af type 2-diabetes i Tingbjerg. Det skal ske gennem en række socialt samskabte aktiviteter i boligområdet, der spænder fra fælleshaver over madlavning til værksteder. Dette ph.d.-projekt vil samarbejde med initiativets aktører, så de kan informere om deltagelse fra unge i TCD-initiativets aktiviteter, samt bidrage til rekrutteringen af unge deltagere til indeværende projekt. Omvendt kan dette ph.d.-projekt generere viden fra de unge informanter og spille det tilbage til initiativets aktører, således at de kan kvalificere initiativets aktiviteter på baggrund af en bedre forståelse af de unge, der deltager i aktiviteterne.
Ph.d.-projekt vil tage et kvalitativt udgangspunkt, for bedst muligt at kunne opnå en mere nuanceret viden end tidligere kvantitative undersøgelser har bidraget med af, hvordan forskellige rammer spiller ind ift. de unge beboeres forudsætninger for uddannelse og hvordan deres deltagelse påvirker deres trivsel og socialt. Ud over dette har ph.d.-projektet valgt at benytte den kvalitative tilgang på grund af en interesse om at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer de unge i Tingbjerg oplever ved deltagelse. Denne indsigt ville være svært at få svar på ud fra tal og statistik, som kendetegner den kvantitative metode.
Hovedvejleder: Pernille Tanggaard Andersen
Human trafficking in Nepal: intervention strategies and re-integration of trafficked women
Effective reintegration of returnee trafficked women back in the society and increasing their access to health services provide is important steps to prevent trafficking and its public health impact. Therefore, there is a need for evidence-based empirical knowledge that would help to identify the most effective intervention strategies to prevent human trafficking and reintegrate trafficked women and in-depth investigation of barriers and facilitators of trafficked women’s reintegration and their health care access in Nepal.
Through the questions:
What kinds of interventions against human trafficking are there in Nepal; who are the actors and funders, how are the interventions implemented and evaluated; and what are the results of the evaluation? And What are the facilitators and barriers of re-integration for the returnee-trafficked women in the Nepalese society and their health care access? This PhD research aims at understanding the present anti-trafficking interventions and strategies that have been implemented in practice and their effectives in terms of preventing trafficking and reintegrating the trafficked women in the society and also identifying barriers and facilitators for the re-integration of trafficked women and their health care access in Nepal.
Main Supervisor: Leena Eklund Karlsson
Vi ved ikke, hvad vi ikke ved! – Evidensinformeret politikudvikling i folkesundhed og sundhedsfremme
Ph.d.-studiets formål er at identificere faktorer der kan øge evidensinformeret politikudvikling i folkesundhed og sundhedsfremme ved brug af relevante teoretiske referencerammer. Undersøgelsen vil bidrage med viden til evidensinformeret politikudvikling ud fra den eksisterende litteratur. Samtidig vil undersøgelsen inddrage beslutningstageres og forskeres perspektiver omkring deres evner, bevidsthed og vilje til evidensinformeret politikudvikling indenfor folkesundhed og sundhedsfremme.
1. I hvilke politikudviklingsfaser er politikudviklingsprocesser indenfor folkesundhed og sundhedsfremme evidensinformeret og i hvilket omfang?
2. Hvilke faktorer har indflydelse på beslutningstageres kapacitet og motivation til at forstå og anvende forskningsevidens i evidensinformeret politikudvikling indenfor folkesundhed og sundhedsfremme?
3. Hvordan er forskeres bevidsthed, vilje og evner til at kommunikere forskningsviden i forbindelse med (effektiv) forskningskommunikation indenfor evidensinformeret politikudvikling (i folkesundhed og sundhedsfremme)?
Hovedvejleder: Leena Eklund Karlsson