Skip to main content

Asser Vittrup Nielsen

Asser Vittrup Nielsen

Titel

Unges vej fra socialt udsat boligområde mod ungdomsuddannelse

- muligheder, potentialer og udfordringer for unge i et socialt udsat boligområde

Baggrund

Social ulighed i sundhed udgør en af de største, og fortsat stigende, udfordringer for folkesundheden1 globalt såvel som nationalt. I 2005 nedsatte World Health Organization (WHO) Commission on Social Determinants of Health (CSDH), som foreslog en række indsatser for at mindske den sociale ulighed i sundhed inden for bl.a. socialpolitik, arbejdsliv og sundhedspolitik. I 2009 blev kommissionens forslag efterfulgt af en opfordring til alle WHO’s medlemslande om at gennemføre nationale årsagsanalyser og foreslå indsatser til at mindske social ulighed i sundhed. Det førte i Danmark til et større videnskabeligt review, Ulighed i Sundhed fra Sundhedsstyrelsen, der kortlagde årsager og indsatser på området.

Af Ulighed i Sundhed fremgår det, at den forventede levealder for højtuddannede stiger i et markant højere tempo end for lavt uddannede. Uddannelsesniveau er således associeret med sundhed, sygdom og dødelighed. Uddannelsesniveau er tilmed en af de mest indflydelsesrige determinanter for sundhed, fordi lavt uddannelsesniveau påvirker sundhedsadfærd såsom kost, rygning, alkoholforbrug og fysisk aktivitet negativt, hvilket øger sandsynligheden for at udvikle livsstilsygdomme. Blandt de sygdomme der bidrager mest til uligheden i sygdomsbyrden i Danmark, er diabetes, og evidensen viser at lavt uddannede personer har dobbelt så stor risiko for at udvikle type 2-diabetes som højtuddannede. En af metoderne til at understøtte forebyggelsen af diabetes nationalt er således at øge uddannelsesniveauet i den danske befolkning fx via indsatser målrettet børn og unge, der skal afslutte eller allerede har afsluttet grundskolen.

Sundhedsstyrelsens ”Ulighed i Sundhed” viser hvordan lokalområders socioøkonomiske og etniske befolkningssammensætning har en effekt på, hvordan børn og unge klarer sig i skolen og på arbejdsmarkedet, samt hvilken indkomst de får i voksenlivet. I tillæg til sociale udfaldsmål, viser evidensen fra internationale undersøgelser, at det at bo i socialt udsatte boligområder også kan medføre en øget risiko for at udvikle livsstilsrelaterede sygdomme på grund af en mangel af kontrol over egen livssituation, der fører til en negativ sundhedsadfærd. For at bidrage med viden til at mindske den sociale ulighed i sundhed er der derfor behov for at undersøge, hvordan ikke uddannelsesaktive udsatte unge i socialt udsatte boligområder kan styrkes i at påbegynde og blive fastholdt i en ungdomsuddannelse.

De store geografiske forskelle i befolkningens sundhedstilstand i Danmark kan måles helt ned på bydels-niveau, hvilket specielt kommer til udtryk i København, hvor middellevetiden kan variere med op til 7 år fra bydel til bydel.

Den københavnske bydel Tingbjerg er et af Danmarks største sociale boligområder med næsten 6600 beboere, som fordeler sig i ca. 2500 lejligheder. Det er karakteriseret ved stor etnisk diversitet, et indkomst-niveau under landsgennemsnittet og et lavt uddannelsesniveau end i resten af Københavns kommune.

Uddannelsestallene fra Tingbjerg skyldes blandt andet forældrenes uddannelsesniveau. Mere end 2 ud af 3 af forældre til børn og unge i Tingbjerg har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse. Det giver de unge en negativ social arv og begrænsede muligheder for at bryde den. Netop den problematik, ønsker den nuværende boligsociale helhedsplan for Tingbjerg at løse med et overordnet formål, om at: “styrke beboerne til at tage aktiv del i udviklingen af Tingbjerg...” og ”bryde den negative sociale arv”. Et af de indsatsområder, som ifølge planen skal være bidrage til at opfylde formålet, er at øge uddannelsesniveauet blandt beboerne.

De seneste års viden om at unge i Tingbjerg har dårligere forudsætninger for at klare en ungdomsuddannelse end unge uden for Tingbjerg, betyder et stigende behov for at få en dybere forståelse af beboere fra udsatte boligområders forudsætninger for at tage en uddannelse, samt at udvikle viden om, hvilke indsatser der kan hjælpe dem i gang og fastholde dem i et uddannelsesforløb.

Formål

Formålet med dette ph.d.-projekt er at undersøge, hvordan unges selvbestemmelse og motivation for ungdomsuddannelse kan styrkes gennem sociale interventioner i et socialt udsat boligområde. Ph.d.- projektet ønsker hermed at bidrage med viden til udvikling af indsatser, som kan støtte unge beboere, der står uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet, videre i uddannelse efter endt grundskole.

Mere specifikt har ph.d.-projektet til hensigt:

1)  at undersøge, hvordan unge beboere i Tingbjerg oplever at deltage i sociale trivsels- og

uddannelsesmæssige interventioner, og

2)  at undersøge sammenhængen mellem deltagelse i sociale interventioner og hvorfor det kan

motivere til begyndelse og fastholdelse i ungdomsuddannelse.

Forskningsspørgsmål

  Nedenstående forskningsspørgsmål udgør afsættet for projektets arbejde med at generere viden til besvarelse af ovenstående formål:
  • Hvordan spiller individuelle, sociale og strukturelle rammer en rolle for Tingbjergs unges uddannelsesmuligheder?
  • Hvilke muligheder og udfordringer oplever unge beboere fra Tingbjerg ved deltagelse i sociale interventioner og
  • Hvordan kan deltagelse i sociale interventioner påvirke unges trivsel og motivation for ungdomsuddannelse?

Metoder

Ph.d.-projektet er en del af Tingbjerg Changing Diabetes (TCD) initiativet. Initiativet mobiliserer og forener ressourcerne i Tingbjerg i form af beboer-idéer, frivillig arbejdskraft og professionelle aktørers arbejdstid for i fællesskab at bidrage til opnåelsen af TCD’s formål om at fremme det gode sunde liv og styrke forebyggelsen af type 2-diabetes i Tingbjerg. Det skal ske gennem en række socialt samskabte aktiviteter i boligområdet, der spænder fra fælleshaver over madlavning til værksteder. Dette ph.d.-projekt vil samarbejde med initiativets aktører, så de kan informere om deltagelse fra unge i TCD-initiativets aktiviteter, samt bidrage til rekrutteringen af unge deltagere til indeværende projekt. Omvendt kan dette ph.d.-projekt generere viden fra de unge informanter og spille det tilbage til initiativets aktører, således at de kan kvalificere initiativets aktiviteter på baggrund af en bedre forståelse af de unge, der deltager i aktiviteterne.

Ph.d.-projekt vil tage et kvalitativt udgangspunkt, for bedst muligt at kunne opnå en mere nuanceret viden end tidligere kvantitative undersøgelser har bidraget med af, hvordan forskellige rammer spiller ind ift. de unge beboeres forudsætninger for uddannelse og hvordan deres deltagelse påvirker deres trivsel og socialt. Ud over dette har ph.d.-projektet valgt at benytte den kvalitative tilgang på grund af en interesse om at undersøge, hvilke muligheder og udfordringer de unge i

Tingbjerg oplever ved deltagelse. Denne indsigt ville være svært at få svar på ud fra tal og statistik, som kendetegner den kvantitative metode.

Resultater

Ph.d.-projektet består af de tre præsenterede forskningsspørgsmål, som på samme tid er kronologiske og summariske. Det vil sige, at indsigter fra de foregående studier informerer de følgende studier. Derfor vil observationer i studie 1 også have betydning for studie 2 og 3, da det vil være her at informanter til de individuelle og semistrukturerede interviews bliver rekrutteret.

I besvarelsen af Hvordan spiller individuelle, sociale og strukturelle rammer en rolle for Tingbjergs unges uddannelsesmuligheder? vil ph.d.-projektet indledningsvist udarbejde en kortlægning, der vil bestå af en litteraturteoretisk del og en empirisk del. Litteraturteoretisk præsenteres State of the Art, hvor relevante tendenser i forhold til relationen mellem socialt udsatte boligområder og uddannelsesniveau samt specifikke undersøgelser for Tingbjerg præsenteres.

Derudover vil ph.d.-projektet også observere de unge i Tingbjerg. Observationerne kan bidrage til at give en indsigt i de unges aktuelle adfærd og give mulighed for at få indblik i de unges italesættelse af Tingbjerg, sociale interventioner og uddannelse. På den måde kan observation anvendes som et værktøj til at forstå mere end det sagte, og samtidig være relationsskabende ift. de unge, så de finder tryghed ved den ph.d.- studerende, og der kan opstå mulighed for også at følge dem, når de ikke er en del af en social intervention i Tingbjerg.

Empirisk foretages eksplorative interviews med unge beboere i Tingbjerg, der har afsluttet folkeskolen, men ikke er i uddannelse eller beskæftigelse. De unge beboere kan bidrage med deres livshistorier, hvilket kan bidrage til at skabe ny og mere helhedsorienteret viden om hvilke faktorer, der har betydning for deres nuværende status39. De forskellige metoder i studie 1 skal tilsammen kortlægge og afdække, hvad vil det sige at være ung i et socialt udsat boligområde og stå udenfor det formelle uddannelsessystem.

Det sidste forskningsspørgsmål vil ph.d.-projektet belyse gennem individuelle semistrukturerede interviews. Grunden til, at der er valgt semistrukturerede interviews, er, at ph.d.-projektet ønsker en vis struktur i form af effektspørgsmål, da projektet i det sidste forskningsspørgsmål også vil vurdere, hvordan deltagelse i sociale interventioner påvirker unges trivsel og motivation for ungdomsuddannelse, og derfor vil stille målgruppen de samme spørgsmål før og efter deltagelse i sociale interventioner. Effektspørgsmålene udvælges med udgangspunkt i den eksisterende evidens for, hvordan forandring i uddannelsesstatus kan opnås gennem intervention.

 Tidsramme
  Juni 2020 - Maj 2023

Vejledere

Hovedvejleder: Professor Pernille Tanggaard Andersen, Forskningsenheden for sundhedsfremme, Institut for sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet

Bi-vejleder: Paul Bloch, Enhed for Sundhedsfremmeforskning, Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden

Bi-vejleder: Mette Kirstine Tørslev, Enhed for Sundhedsfremmeforskning, Steno Diabetes Center Copenhagen, Region Hovedstaden

Sidst opdateret: 04.06.2021