Spring til hovedindhold
DA / EN

FIT FIRST

FIT FIRST er et koncept med sjove, intense og involverende idrætsaktiviteter til hele skolen - både indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.

Syddansk Universitet (SDU), Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF), herunder 23 specialforbund, har indgået et stærkt partnerskab og udviklet det unikke FIT FIRST koncept, hvor viden og erfaring med forskning, undervisning, læring og aktivitetsudvikling indenfor idræt går hånd i hånd.

Der er udviklet tre koncepter:

FIT FIRST 10 til indskolingen
FIT FIRST 20 til mellemtrinnet
FIT FIRST Teen til udskolingen (medio 2024)

Alle tre koncepter er omhyggeligt udviklet ud fra den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form, trivsel og læring. Det er undervisningsforløb målrettet de danske grundskoler med hovedfokus på sjov, inkluderende, intens og involverende træning.

Igangværende projekter

FIT FIRST Teen for knoglerne - højintens træning i udskolingen for livslang knoglesundhed. 

Information til skoler og foreninger:

Kurser i FIT FIRST tæt på dig
Det er muligt at tilmelde sig et af de mange årlige FIT FIRST kurser, som afholdes rundt om i landet, men det er også muligt at få et kursus afholdt på jeres egen skole. 

FIT FIRST er fra 2020-2029 støttet af Ole Kirk’s Fond, så det er gratis både at deltage på et kursus samt at få det afholdt på egen skole. Afholdes kursus lokalt på en skole, vil SDU invitere de omkringliggende skoler og foreninger i håb om at danne grundlag for fremtidige samarbejder.

På et FIT FIRST kursus kombineres teorien bag FIT FIRST med afprøvning i praksis – og sved på panden. FIT FIRST er baseret på den nyeste viden om betydningen af fysisk aktivitet for børns sundhed, fysiske form og læring. Det er sjove og involverende undervisningskoncepter, som sætter fart på bevægelses- og idrætsundervisning. 


Kommende kurser for skoler og foreninger

Link til kursus-tilmelding

22. oktober 2026: Hornslet Skole (særligt fokus på rugby) kl. 8-14 (skoler) eller kl. 14-20 (idrætsforeninger).

27. januar 2027: Syddansk Universitet, Odense kl. 10-16 (skoler) og kl. 14-20 (idrætsforeninger). Både på dansk og engelsk.

Kontakt lektor Malte Nejst Larsen for mere information: mnlarsen@health.sdu.dk eller tlf. 40304689.

Information til kommuner:

FIT FIRST i jeres kommune
Det er som kommune muligt at afholde lokale kurser, hvor flere undervisere fra kommunens skoler bliver uddannet i et eller flere af koncepterne. Kurserne holdes lokalt, og har en varighed af seks timer.

Det er gratis at få afholdt et kursus, og vi kan fra projektet støtte med op til 5.000 kr. til at finansiere lokaler og/eller forplejning.

Kontakt lektor Malte Nejst Larsen for mere information: mnlarsen@health.sdu.dk eller tlf. 40304689.

Mere information

Du kan læse mere om FIT FIRST på Danmarks Idrætsforbund's (DIF) hjemmeside.

 

Læs mere og download manualer

Du kan downloade undervisningsmanualer og læse mere om FIT FIRST på DIF's hjemmeside.

FIT FIRST manualer

Kursustilmelding:

QR til FIT FIRST kurser

Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

  • Campusvej 55
  • Odense M - DK-5230
  • Telefon: +45 6550 3448

Sidst opdateret: 08.10.2026