Nyeste stråleterapi til kræftbehandling
Vores stråleterapiafsnit er moderne og veludstyret med alt, hvad kræftpatienter har brug for. Vi tilbyder behandlinger efter de nyeste standarder inden for stråleterapi.
Afdelingen har 8 moderne acceleratorer, 2 CT-scannere, 1 MR-scanner og tilhørende dosisplanlægningsudstyr. PET/CT-baseret dosisplanlægning foretages i samarbejde med OUH's PET-Center. Afdelingen har ambulatoriefaciliteter til håndtering af alle procedurer ifm. strålebehandling, såsom informationssamtaler, kontrol under og efter stråleterapi samt koordination af supplerende medicinsk kræftbehandling.
Odense Universitetshospital behandler som det første hospital i Skandinavien, og det femte hospital i verden, med en MR-accelerator, som kan give strålebehandling og MR-scanne på samme tid. Det betyder en mere præcis behandling, potentielt med større effekt of færre bivirkninger.
Vi har stor forskningsaktivitet inden for MR-acceleratoren, biostatiske modeller, kunstig intelligens, dosimetri og billed-biomarkører.
Mange patienter vil etablere bekendtskab med stråleterapi i forbindelse med behandling af deres kræftsygdom. Læs mere om MR acceleratoren og Radiofysisk laboratorium.