Forskning indenfor sygepleje er højt prioriteret i afdelingen. Målet er forskning, der forbedrer pleje, behandling og forløb for patienter med nyresygdom og deres pårørende. Vores forskning retter sig mod patienter, der modtager alle former for behandling for deres nyresygdom. Målet er at skabe ny viden og yde sygepleje af højeste kvalitet.
Vi rækker ud til andre afdelinger, sygehuse, universiteter og kommuner for at samarbejde omkring forskning og implementering.
Vi anvender forskellige forskningsmetoder afhængigt af problemstillingen, fx spørgeskemaer (PRO), lodtrækningsforsøg (RCT), samt kvalitative metoder fx interviews, fokusgruppeinterviews og deltagerobservationer. Brugerinvolvering er helt central og meget ofte involveres både patienter, pårørende og klinkere i udvikling af nye løsninger og tiltag.
Ønsker du at høre mere om vores aktuelle forskning eller ønsker du forskningssamarbejde kan du kontakte én af vores dygtige forskere i afdelingen (link her)