2025-2028
Ph.d. studernede, Cand Cur. Jeannett Aja Klitgaard
Hovedvejleder. Professor, sygeplejeforsker Hanne Agerskov
Medvejledere: Docent Jette Marcussen, Professor Ann Bonner
Family TIME – når nyresygdom påvirker hele familien
At leve med kronisk nyresygdom og hæmodialyse påvirker ikke kun den person, der er syg, men også familien. Mange familier oplever, at hverdagen ændrer sig, roller forskydes, og at det kan være svært at tale sammen om de udfordringer, sygdommen medfører. Samtidig er sundhedsvæsenets støtte ofte rettet mod patienten alene, mens familiens behov for støtte og fælles dialog får mindre opmærksomhed.
Jeg er uddannet sygeplejerske, er lektor på sygeplejerskeuddannelsen UCL i Odense og i mit ph.d.-projekt undersøger jeg, hvordan sygeplejersker kan støtte familier, så de sammen får bedre mulighed for at håndtere livet med hæmodialyse. Projektet bygger på en gennemgang af den eksisterende forskning samt interviews med patienter og deres familiemedlemmer. Disse undersøgelser viser, at åben kommunikation og en fælles forståelse af sygdommens betydning har stor betydning for familiens trivsel.
På baggrund af denne viden har vi udviklet Family TIME – en familieorienteret sygeplejeintervention, hvor patienter og deres familiemedlemmer inviteres til en række strukturerede familiesamtaler. Samtalerne skal skabe rum for dialog om hverdagsliv, kommunikation, roller og de udfordringer, som sygdommen kan medføre. Interventionen er udviklet i tæt samarbejde med patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle for at sikre, at den er relevant og realistisk i en dansk dialysekontekst.
I projektet undersøges det, om interventionen er gennemførlig og opleves som meningsfuld for familierne, før den eventuelt kan afprøves i et større forskningsprojekt. På sigt er ambitionen, at projektet kan bidrage til en mere familieorienteret tilgang på Nyremedicinsk Afdeling. Ved at styrke dialogen mellem patienter, familier og sundhedsprofessionelle er håbet, at familier får bedre forudsætninger for at håndtere sygdommens udfordringer sammen og oplever større trivsel i hverdagen.
Projektet gennemføres som en Ph.d. ved Syddansk Universitet og Nyremedicinsk Afdeling, Odense Universitetshospital.
2024-2027
Ph.d. studerende, MD Mette Boye Boes
Hovedvejleder: Professor, overlæge Claus Bistrup og Professor Boye L. Jensen
Medvejledere:
Klinisk Lektor, Cheflæge Gitte Rye Hinrichs
Professor Per Svenningsen
Lektor Yaseelan Palarasah
Kan Camostat beskytte nyrerne ved proteinuri?
Kronisk nyresygdom rammer 10-15 % af befolkningen og forværres langsomt over tid. Hos nogle ender det med nyresvigt, hvor dialyse eller nyretransplantationer bliver nødvendig. Proteinuri (protein i urinen) er en vigtig prognostisk faktor ved kronisk nyresygdom og kan føre til gradvis nyreskade, forhøjet blodtryk samt øget risiko for hjertekarsygdomme og tidlig død. De hyppigst årsager er sukkersyge, forhøjet blodtryk og en række nyresygdomme. Trods flere nyre nyrebeskyttende behandlinger fortsætter sygdommen med at udvikle sig hos mange patienter.
Ved proteinuri lækker ikke kun protein, men også bestemte enzymer (serineproteaser) fra blodet ud i urinen. Vores tidligere forskning har vist, at disse enzymer kan aktivere en saltkanal i nyrerne (ENaC) og dermed føre til salt- og vandophobning og forhøjet blodtryk. Samtidig kan de bidrage til en uhensigtsmæssig aktivering af komplementsystemtet, en del af immunforsvaret, hvilket kan give betændelseslignende reaktioner og yderligere skade på nyrevævet.
Camostat er et lægemiddel, der hæmmer serinproteaser og har været anvendt i Japan siden 1980’erne, blandt andet ved betændelse i bugspytkirtlen. Dyreforsøg tyder på, at det kan hæmme serinproteaser i urinen ved proteinuri. I dette pilotstudie behandler vi 20 raske forsøgspersoner og 20 patienter med nyresygdom med Camostat i 4 dage under standardiseret saltindtag. Vi undersøger, om Camostat kan:
- dæmpe serinproteaseaktiviteten i urinen og dermed mindske aktivering af ENaC, salt- og vandophobning og forhøjet blodtryk
- dæmpe skadelig komplementaktivering og dermed mindske skaden på nyrevævet.
Perspektiver
Hvis Camostat kan hæmme disse mekanismer, åbner det for en ny og mere målrettet behandling, som rammer selve de processer, der driver nyreskade, og kan supplere den eksisterende behandling. At genanvende (”repurpose”) et kendt lægemiddel til et nyt formål er samtidig en hurtigere, billigere og mere sikker vej til bedre behandling end at udvikle et helt nyt. Resultaterne vil desuden give vigtig viden til fremtidig forskning.
2024-2028
Ph.d. studerende, MD, Lotte Borg Lange
Hovedvejleder: Professor, overlæge Claus Bistrup
Medvejledere:
Professor Kurt Højlund, Professor Michael Pedersen, Professor Per Svenningsen professor
SGL-TX-studierne – Kan vi forbedre behandlingen af den transplanterede nyre?
Introduktion
Nyretransplantation er den bedste behandling til patienter med terminal nyresygdom og giver både længere overlevelse og bedre livskvalitet end dialyse. Den transplanterede nyre fungerer dog i gennemsnit kun omkring 15 år. Når transplantatet svigter, må patienten ofte gennemgå en ny transplantation eller vende tilbage til dialyse, hvilket er forbundet med betydelig sygdomsbyrde, nedsat livskvalitet og øget dødelighed. Derfor er der et stort behov for forskning i nye behandlinger, som kan beskytte den transplanterede nyre og forlænge dens levetid.
Metode
SGLT2-hæmmere er en type medicin, der oprindeligt blev udviklet til behandling af sukkersyge. Nyere forskning har dokumenteret, at lægemidlet også beskytter nyrer og hjerte hos patienter med kronisk nyresygdom – også hos personer uden sukkersyge. I SGL-TX-studierne undersøger vi nu, som de første i Danmark, om behandlingen også gavner nyretransplanterede. Studierne er landsdækkende, randomiserede og placebokontrollerede og undersøger blandt andet påvirkning af nyrefunktionen, iltforsyning til transplantatet, udvikling af sukkersyge efter transplantation samt behandlingens sikkerhed.
Resultater
Studierne er fortsat i gang. Vi forventer, at resultaterne vil give ny viden om, hvorvidt SGLT2-hæmmere kan beskytte den transplanterede nyre og dermed forbedre langtidsprognosen for nyretransplanterede patienter.
Perspektivering
Hvis behandlingen har positive effekter, kan den forlænge nyretransplantatets levetid, udsætte behovet for dialyse og retransplantation, forbedre patienternes livskvalitet og reducere belastningen for sundhedsvæsenet. Resultaterne kan danne grundlag for en ny standardbehandling af nyretransplanterede – ikke kun i Danmark, men også internationalt.