Vi skal have mere tang på menuen i Nordeuropa

De fleste har nok smagt tang i en eller anden form, fx på en sushi-restaurant. Men tang er andet end de sorte, flade plader af nori-tang og den sprøde wakame tangsalat. Det er også bl.a. søsalat og sukkertang, som ikke skal importeres fra Japan, men som kan høstes i vores eget nære kystmiljø.

Den slags tang spiser vi ikke ret meget af – endnu, for det vil et nyt projekt ændre på.

- Vores mål er at tang og alger bliver integreret i den regionale madkultur som en del af en sund og bæredygtig kost, siger projektleder og marinbiolog Jamileh Javidpour fra Biologisk Institut på Syddansk Universitet.

Udover SDU består konsortiet bag projektet AlgaeFood af Fjord&Bælt, de tyske virksomheder Coastal Research and Management og oceanBASIS samt det danske outdoor rejsebureaet Peninsula Nature Aps. Bevillingen på ca. 2 mio. euro er givet af det dansk/tyske InterReg-program, og projektet skal køre i tre år.

Mennesket har spist tang i formentlig al den tid, vi har eksisteret, og afhængig af periode og region har vi betragtet det som luksusføde, en del af den daglige kost, fattigmandsmad eller som noget, vi end ikke har overvejet at spise.

I de senere år har tang og alger imidlertid fået stigende opmærksomhed fra forskere og medier, fordi de dels udfører en vigtig opgave for klimaet (de opsamler kulstof og øger biodiversiteten) og dels, fordi de har potentiale til at udgøre et alternativ til de fødevarer, som vi traditionelt producerer på land.

- At reducere forbruget af animalske fødevarer og forsyne befolkningen med bæredygtige og sunde alternativer er en aktuel udfordring. Den kan vi tackle ved at øge brugen af alger og tang i fødevarer. Alger og tang indeholder vigtige næringsstoffer og kræver ikke kunstvanding, gødning eller jord til dyrkning. Da de danske og tyske kyster har en stor mængde algebiomasse, kan brugen af alger som fødevarer udgøre en kulturel og økonomisk merværdi for regionen, siger Jamileh Javidpour.

Det overordnede mål med AlgaeFood projektet er at gøre tang og alger mere udbredt i den regionale madkultur som en del af en sund og bæredygtig kost. Det vil projektet gøre ved at:

 1) undersøge, hvordan man kan bruge regionale alger bæredygtigt til ernæringsmæssige formål;

2) øge bevidstheden om og accepten af velsmagende mad med tang og alger;

 3) uddanne og styrke forbrugerne til at lave mad med tang og alger derhjemme, på arbejdspladsen og i skolerne. F.eks. gennem events, madlavningskurser og udendørs workshops.

Eksempler på opskrifter med tang

Laver bread: En walisisk specialitet. Har intet med brød at gøre, men er en indkogt, gelelignende tangpasta, der kan spises, som den er, på et stykke ristet brød eller rulles i havregryn og steges som små deller på panden. Høst eller køb tang af rødalgen Porphyra umbilicalis, kaldet nori på japansk, rens den grundigt og lad simre i mindst 6 timer. Rør massen op med lidt olie, salt og citron eller andre smagsgivere.

Tanglasagne: Skift lasagnepladerne ud med friske, velskyllede skud/spidser af fingertang eller sukkertang og tilbered ellers som almindelig lasagne med det fyld, du kan lide.