Skip to main content

Forskningsenheden i spidsen for stort open-science projekt

D. 1. august 2025 starter et treårigt projekt, ”IMPACT”, med fokus på vacciner og lægemidler mod urinvejsinjektioner. Projektet er ledet af professor Thomas Emil Andersen fra forskningsenheden og tager udgangspunkt i en grisemodel for urinvejsinfektion, som han og læge, ph.d. Kristian Stærk har udviklet i samarbejde med urinvejskirurgisk afdeling L, OUH. I projektet vil modellen blive styrket med en række vigtige værktøjer i form af assays og metoder som mere præcist kan måle på infektion, inflammation og virkningen af vacciner. Disse metoder har hidtil manglet for grise, og begrænset hvor præcist man har kunne evaluere lægemidler og vacciners effekt på infektion. Projektet vil skabe en bedre ramme for prækliniske forsøg i grise forud for forsøg i mennesker og forhåbentligt forhindre den alt for store fejlrate for lægemidler og bakterielle vacciner i den kliniske fase.

Projektet er støttet med 6M Kr og har foruden forskningsenheden deltagere fra Institut for Cancer og Inflammation, SDU, samt Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet. Du kan læse mere om projektet og dets deltagere her: https://projects.au.dk/open-odin/impact-project
 
Billede af Thomas Emil Andersen
Redaktionen afsluttet: 18.06.2025