Skip to main content

Ny ph.d. studerende: Line Lundegård Bang

Den 1. april blev Line Lundegård Bang optaget som ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for Klinisk mikrobiologi (OUH). 
Hendes ph.d.-projekt har titlen “New Treatment Against Clostridioides difficile Infection Investigated Using an Advanced In Vitro Model of the Human Colon.”
I projektet anvendes en anaerob flowmodel af den humane tyktarm, som muliggør dyrkning af C. difficile direkte på tarmoverfladen i mindst en uge. Modellen bygger på en nyudviklet anaerobiseringsteknik, der for nylig er blevet patenteret af medlemmer af forskningsgruppen. Modellen skal anvendes til at undersøge patogenesen bag C. difficile-infektion samt til at teste en ny type af behandling, der er målrettet bakteriens toksiner, udviklet af firmaet Bactolife A/S.
Hovedvejleder er professor Thomas Emil Andersen, medvejledere er professor, overlæge Ulrik Stenz Justesen og overlæge Rune Micha Pedersen fra Klinisk Mikrobiologisk afdeling, OUH.

Billede af Line Lundegård Bang
Redaktionen afsluttet: 20.06.2025