Spring til hovedindhold
DA / EN
Banner med "CiTCO", teksten "Centre for Cellular Immunotherapy of Haematological Cancer Odense", "2.0" og "Five more years!", samt danske flag og en champagneflaske.
Nyhed

CITCO 2.0

CITCO forlænges med yderligere fem år (2025-2029)

CITCO blev etableret i 2020 som et tæt samarbejde mellem forskere og klinikere på Klinisk Immunologisk afdeling og Hæmatologisk afdeling på Odense Universitetshospital (OUH). CITCO bestod flot 4-årsevalueringen ved OUHs forskningsråd i februar 2024. Forskningscenteret har været en stor succes og gennemførte november 2023 Danmarks første CAR-T-behandling af en patient med knoglemarvskræft (myelomatose). Siden er mere end ti patienter behandlet med CAR-T-celler på OUH. En anden vigtig milepæl, som er passeret er etableringen af Danmarks måske bedste GMP/GMO-2 produktionsfacilitet på Stærmosegårdsvej i Odense. Direktionen for OUH har derfor besluttet at bevilge yderligere kr. 14 millioner, så eliteforskningscentret kan fortsætte yderligere fem år (2025-2029).

”Forsættelsen af CITCO er en kæmpe anerkendelse af CITCOs dygtige medarbejdere og vil føre til flere innovative behandlinger af kræft og andre alvorlige sygdomme i årene fremover”, siger Torben Barington, CITCOs leder.

Redaktionen afsluttet: 16.12.2024