SIPHON

Hvad er SIPHON – og hvem er vi?
SIPHON er et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan risikofaktorer som alkoholoverforbrug samt diabetes og overvægt medvirker til udvikling af leversygdom. Mange faktorer har selvfølgelig betydning i den kontekst, og derfor interesserer vi os også for, hvordan bl.a. bakteriefloraen i mundhule og tarm ændrer sig, i takt med at leveren bliver dårligere. Vores fornemste opgave er at opspore leversygdom tidligere, end vi gør i dag. Derfor screener vi i de kommende år i alt 5.000 patienter for skjult leversygdom.

 

I tre ud af fire tilfælde opdages leversygdom for sent
Man kan udvikle leversygdom ved at drikke for meget alkohol, have diabetes eller være overvægtig. Fælles for disse tre ting er at det fører til en ophobning af fedt i leveren (kaldet fedtlever), hvilket over tid kan irritere levercellerne og medføre en kronisk betændelsestilstand, som på længere sigt kan udvikle sig til arvæv. Arvæv i leveren kaldes også skrumpelever. 
Fordi der ikke er nerver i leveren, kan man ikke mærke disse forandringer, og derfor opdages leversygdom for sent i tre ud af fire tilfælde. Så sent, at det er svært at behandle, og mange ikke overlever, hvis sygdommen er udviklet alvorligt. Det vil vi i SIPHON gerne ændre på.
 
Kan jeg deltage i SIPHON?
Du kan deltage i SIPHON hvis du er mindst 30 år gammel og
 
  • i en periode på mindst 5 år har drukket over Sundhedsstyrelsens højrisikoanbefalinger (>14 genstande/uge for kvinder, og >21 genstande/uge for mænd), eller
  • har diabetes, eller
  • har et BMI > 30, eller
  • har metabolisk syndrom
Hvis du ikke kan sige ja til et af disse 4 punkter, kan du stadig deltage, hvis du er rask og over 40 år gammel.
 
Meld dig til via dette link.

 

Maria scanner for fedtlever

Om SIPHON studiet
SIPHON finansieres fra Odense Universitets Hospital og via EU's Forksnings- og Innovationsprogram Horisont 2020 (bevillingsnr. 668031). Der forventes at inkludere deltagere indtil 2022.
Ansvarlige for projektet er læger og ph.d.-studerende Katrine Prier Lindvig og Maria Kjærgaard.

Katrine Prier Lindvig og resten af SIPHON holdet kan kontaktes på telefonnr. 2181 1186 og på mail:

Mail

Ønsker du at deltage i SIPHON studiet?

Tilmelding

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies