Skip to main content
DA / EN

Erhvervskandidat 1+2 år

En erhvervskandidat 1+2 år er for dig, der ønsker en klar faglig start på kandidaten, samtidig med at du opbygger erhvervserfaring, netværk og kompetencer undervejs.

Uddannelsen er på 120 ECTS, der starter med 1 års fuldtidsstudie, efterfulgt af 2 års deltidsstudier kombineret med relevant beskæftigelse i en virksomhed. Fuldtidsåret giver dig et solidt fagligt fundament, mens de efterfølgende to år kobler teori, metoder og læringsmål tæt sammen med arbejdsopgaver i virksomheden. I deltidsperioden er det et krav, at du er i et relevant job eller er iværksætter.

På SDU er den 1+2-årige erhvervskandidat udviklet som et attraktivt og fleksibelt læringsmiljø, der følger samfundets udvikling – med særligt fokus på Region Syddanmark. Uddannelsen kombinerer fleksibilitet med faglig udvikling, hvor du styrker dine kompetencer i samspil med arbejdsmarkedet.

Du kan søge SU i det år, hvor uddannelsen tilrettelægges som fuldtidsstudie.

Læs mere om det nye kandidatlandskab på SDU.

Sidst opdateret: 23.01.2026