Krav til engelsk B
Hvis du har en bachelor fra SDU, skal du ikke dokumentere dine sprogkundskaber yderligere, når du søger ind på en kandidatuddannelse på SDU.
Hvis din bachelor eller professionsbachelor er fra et andet dansk eller internationalt universitet, skal du dokumentere, at du har engelsk B eller tilsvarende niveau.
Få uddannelser på SDU kræver engelsk A – se kravene til den enkelte uddannelse på uddannelsessiden.
Sådan dokumenterer du engelsk B
Hvis du ikke har en bachelor eller professionsbachelor fra SDU kan du dokumentere dine engelskkundskaber på niveau B ved:
Du kan dokumentere engelsk B, hvis du har bestået engelsk B eller engelsk A med minimum 2,0 ved en dansk gymnasial eksamen.
Husk at vedlægge dokumentationen, når du søger ind.
European Baccalaureate: L III eller L IV med minimum 50,0 på EB-karakterskalaen (60,0 før 2021).
International Baccalaureate: English B, standard level (SL) med minimum 3 på IB-karakterskalaen.
Du kan dokumentere dine engelskkundskaber vha. en af følgende sprogtest.
SDU skal kunne verificere dine testresultater hos udbyderen senest ved ansøgningsfristen.
TOEFL iBT eller iBT Home Edition
- Minimum samlet score: 83
- Ingen delscore under 20 / 4 i Reading, Writing, and Speaking. 4.5 i Listening
- Testen må højst være 2 år gammel på ansøgningstidspunktet
- Vi accepterer: TOEFL iBT Special Home Edition
Vi accepterer ikke: MyBest scores eller TOEFL Essentials
IELTS Academic
- Minimum samlet score: 6.5
- Ingen delscore under 6.5
- Testen må højst være 2 år gammel på ansøgningstidspunktet
- Vi accepterer: IELTS Academic Online
Vi accepterer ikke: IELTS One-Skill Retake
Cambridge English Qualifications
- C1 Advanced (CAE): Minimum score 180
- C2 Proficiency (CPE): Ingen minimum score
Hvis du har bestået en gymnasial eksamen i et EU-/EØS-land kan det i nogle tilfælde være tilstrækkelig dokumentation for dine engelskkundskaber.
For at dokumentere kravet om engelsk B, skal du:
- have bestået dit engelsk-fag med en samlet karakter svarende til minimum 2,0 på den danske karakterskala
- oplyse antallet af engelsktimer (à 60 minutter) på de tre sidste år af din gymnasieuddannelse
Brug SDU's Statement of Hours til dokumentation. Det skal udfyldes på engelsk og underskrives og stemples af dit gymnasium og uploades sammen med dit eksamensbevis inkl. karakterudskrifter for de sidste 3 år af din gymnasiale uddannelse.
Få en forhåndsvurdering
En forhåndsvurdering kan give dig en indikation af, om du opfylder kravene.
Du skal senest uploade din dokumentation ved ansøgningsfristen. Dokumentation kan ikke uploades efter ansøgningsfristen, medmindre SDU anmoder om det.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål til ansøgnings- og optagelsesprocessen?
SDU's optagelsesvejledere er klar til at hjælpe dig på telefon, mail og fysisk.