Skip to main content
DA / EN
Uddannelse

Erhvervskandidat

Med en erhvervskandidatuddannelse kan du tage en kandidat, samtidig med at du arbejder i et relevant job ved siden af studierne.

Lær mere om erhvervskandidat

Nej, arbejdet på en erhvervskandidat er ikke blot et studiejob. Beskæftigelsen skal være relevant for uddannelsen og hænge sammen med det faglige indhold og uddannelsens læringsmål.

En erhvervskandidat er en overbygning på en bacheloruddannelse eller professionsbachelor og har samme akademiske niveau og giver samme titel som en traditionel kandidatuddannelse. Forskellen er, at du kombinerer studier på universitetet med relevant arbejde eller iværksætteri.

Der findes flere typer af erhvervskandidatuddannelser, som primært adskiller sig fra hinanden ved, om der er en periode med fuldtidsstudie undervejs (ofte i starten) eller om hele uddannelsen er tilrettelagt på deltid med arbjede undervejs.

Alt efter uddannelsesretning kan begge modeller være tilrettelagt på forskellig vis og have forskellig varighed.

Med en erhvervskandidat opbygger du relevant erhvervserfaring og netværk under studiet og kan bringe teori og metoder direkte i spil i praksis. Mange fortsætter i samme virksomhed efter endt uddannelse.

Kravet om job afhænger af typen af erhvervskandidat. Som udgangspunkt skal du have et relevant job i den periode, hvor studiet er tilrettelagt på deltid, dvs. i nogle tilfælde under hele uddannelsen.

Nej, selve erhvervskandidatuddannelsen er gratis og følger samme regler som øvrige offentlige videregående uddannelser i Danmark.

Som udgangspunkt kan du ikke få SU på en erhvervskandidat, fordi uddannelsen typisk læses på deltid, og du er i lønnet beskæftigelse. Hvis du læser på fuld tid på en del af uddannelsen, kan du som regel søge SU til den del.

Varigheden afhænger af typen af erhvervskandidat og uddannelsens opbygning. Når hele eller en del af uddannelsen er tilrettelagt på deltid, vil uddannelsen typisk tage længere tid end en kandidatuddannelse, der læses på fuldtid.




Information for virksomheder

Læs om muligheder, vilkår og rammer for at ansætte en erhvervskandidatstuderende.

 


Hvorfor vælge SDU?

Syddansk Universitet bringer nysgerrige, modige og stræbsomme talenter ud i verden, i erhvervslivet, i organisationer eller videre med egen virksomhed.

Når du vælger SDU, vælger du en uddannelse, et studiemiljø og en studieby, der giver dig de bedste forudsætninger for at trives og dygtiggøre dig.