Spring til hovedindhold
DA / EN

Hvordan er Engineering, Innovation and Business opbygget?

Engineering, Innovation and Business er en 3-årig bacheloruddannelse (BSc.). Hvert studieår er opdelt i to semestre på hver 30 ECTS-point. På hvert semester gennemfører du et semesterprojekt på 10 ECTS-point, hvor du udvikler produkter eller prototyper.

Projektarbejdet udføres i grupper. Her anvender du de kompetencer og den viden, som du opnår gennem de teoretiske kurser, og omsætter dem til praksis i dit semesterprojekt.

Uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt.

Det første år af uddannelsen giver de studerende grundlæggende viden inden for mekanik, elektronik og programmering. Derudover opnår de studerende kompetencer inden for forretningsudvikling, så de kan vurdere det kommercielle potentiale af nye idéer og løsninger.

Semesterprojekterne fokuserer på de tidlige faser af innovationsprocessen, eksempelvis idéudvikling og prototypeudvikling.

Inden du starter på uddannelsen, er det også muligt at tage et gratis brush up kursus i matematik, så du er helt klar til studiestarten.

 

På uddannelsens andet år arbejder du videre med produktudvikling og digital produktion. Du opnår en dybere forståelse af udviklingen af den første funktionsdygtige produktversion, og du arbejder med digitale produktionssystemer ved hjælp af simuleringsværkstøjer. Fokus er på anvendelsen af digitale teknologier og værktøjer såsom VR (Virtual Reality), AR (Augmented Reality) og simuleringssoftware.

Eksempler på fag er Produktionsteknologi, Sensorer og Elektronik samt Lean Six Sigma. Disse fag indgår som centrale elementer i semesterprojekterne, hvor der arbejdes med udvikling af funktionsdygtige produktversion og digitale produktionsløsninger.

På uddannelsens tredje år arbejder du på tværs af ingeniørfaglige discipliner og vælger mellem to forskellige semester projekter: Experts in Teams og Experts in Teams – Exploring Entrepreneurship: From Ideas to Impact. Du har også mulighed for at gennemføre et udlandsophold på 5. semester.

På 6. semester samler bachelorprojektet uddannelsens faglige elementer gennem arbejdet med en selvvalgt ingeniørfaglig problemstilling, hvor du anvender de kompetencer og metoder, du har opnået gennem uddannelsen.

Eksempel på skema

En typisk studieuge kombinerer traditionel undervisning i de forskellige fag med øvelser, laboratorie- og værkstedsarbejde, projektmøder og selvstændig forberedelse. Arbejdsbelastningen svarer til et fuldtidsstudie, og en væsentlig del af arbejdet foregår i internationale projektgrupper.

Et skema for en uge vil typisk have 20 skemalagte lektioner og derudover vil der være projektvejledning, projektarbejde samt forberedelse svarende til en arbejdsbelastning på 20 timer.

Herunder ser du et eksempel fra 1. semester. 

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8.15-10
Mathematics for Science 1
Undervisning
Kl. 8.15-10
Statics and Materials
Øvelser
Kl. 8.15-12
EIB Semester project 1 - Ideation
Undervisning
Kl. 8.15-10
Statics and Materials
Øvelser
Kl. 8-12
Applied Programming I
Undervisning

 

Kl. 10.15-12
Mechanical Design
Undervisning

 

Kl. 10.15-12
Statics and Materials
Øvelser

 

 

Kl. 12.30-14.15
Applied Programming I
Øvelser
Kl. 12.30-14.15
Mathematics for Science 1
Undervisning
Kl. 12.30-14.15
Mechanical Design
Øvelser

 

 
Kl. 16.30-18.15
Statics and Materials
Øvelser
     

Valg og muligheder

Lorem ipsum.

På 4. og 5. semester har du mulighed for at vælge valgfag, hvor du kan fordybe dig i områder, der interesserer dig særligt. Valgene giver dig mulighed for at målrette dine kompetencer inden for fx avanceret regulering, software eller mekanisk design.

På 5. semester kan du vælge at tage et semester i udlandet. Her får du internationale erfaringer og nye faglige perspektiver, samtidig med at du styrker dine sproglige og kulturelle kompetencer.

Allerede fra studiestart arbejder du i projektgrupper med virkelighedsnære problemstillinger - ofte i samarbejde med virksomheder. Det giver dig mulighed for at afprøve teori i praksis og specialisere dig gennem dine projekter.

På 6. semester skriver du dit bachelorprojekt, hvor du fordyber dig i et selvvalgt emne inden for mekatronik og samler dine kompetencer fra hele uddannelsen.

Efter bacheloren kan du læse videre til civilingeniør i Mechatronics og vælge mellem profiler som Embedded Systems eller Cyber Physical Systems. Dit valg er med til at definere din faglige retning og karrieremuligheder.


Mulige kandidatuddannelser

Bacheloruddannelsen i Engineering, Innovation and Business er det første skridt på vejen til at blive civilingeniør. Du har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen i Engineering, Innovation and Business. Det betyder, at du er garanteret en plads, når du har afsluttet bacheloren.

Her fuldender du uddannelsen og opnår titlen civilingeniør.

Der er retskrav til følgende uddannelse:

Desuden giver BSc. uddannelsen adgang til følgende:

Andre tekniske eller erhvervsorienterede kandidatuddannelser kan være relevante, hvis du opfylder deres adgangskrav. Der er ikke automatisk retskrav til disse.


En trappe brugt til at illustrere muligheden for videreuddannelse