Spring til hovedindhold
DA / EN

Forskning fra SDU skal hjælpe med at gøre verdens skibsfart grønnere

Fagfolk fra syv lande er i Danmark for at lære, hvordan skibe kan bruge mindre energi og sejle på grønnere brændstoffer. Forskere fra Syddansk Universitet bidrager med viden, der skal omsættes til konkrete løsninger i deltagernes hjemlande.

Af Sune Holst, , 18-11-2026

Skibsfarten står over for en omfattende grøn omstilling. Omkring 80 procent af verdens varehandel målt på volumen transporteres ad søvejen, og hvis sektoren skal reducere sin klimabelastning, kræver det både nye brændstoffer og en langt bedre udnyttelse af energien om bord. Men løsningerne behøver ikke altid være dyre eller teknologisk komplicerede.

Det er et af budskaberne fra forskere ved Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet, der i november deler deres viden med maritime fagfolk fra Ghana, Kenya, Indien, Kina, Filippinerne, Indonesien og Ukraine.

Deltagerne er i Danmark som led i et tre uger langt uddannelsesprogram under Danida Fellowship Centre, hvor universiteter, maritime uddannelsesinstitutioner og virksomheder samarbejder om at finde løsninger på skibsfartens klimaudfordringer.

På SDU bidrager forskere fra Det Maritime Center med viden om energieffektivitet, energisystemer og fremtidens grønne brændstoffer.


Grønnere skibe kræver ikke altid ny teknologi

Et moderne skib er et komplekst energisystem. Motorer, elproduktion, opvarmning, køling og en lang række hjælpesystemer bruger og udveksler energi, mens skibet sejler under skiftende forhold. Derfor er det ikke nødvendigvis nok at gøre en enkelt motor eller komponent mere effektiv.

Det forklarer Baris Burak Kanbur, der forsker i maritime energisystemer ved SDU og har undervist de internationale deltagere i energieffektivitet og energimodellering.

– En af de største udfordringer er, at skibenes energisystemer hænger tæt sammen. Hvis man forbedrer effektiviteten af en enkelt komponent, betyder det ikke nødvendigvis, at hele skibet bliver mere energieffektivt, siger han.

Arbejdet kan på nogle måder sammenlignes med en energigennemgang af et hus, hvor man undersøger, om varmen forsvinder gennem utætte vinduer, dårlig isolering eller ineffektive installationer.

På et skib er opgaven mere kompleks. Ved hjælp af termodynamiske analyser, computermodeller og driftsdata undersøger forskerne, hvordan energien bevæger sig gennem skibets forskellige systemer, hvor der opstår tab, og hvordan energien kan udnyttes bedre.

Den viden kan blandt andet bruges til at genanvende overskudsvarme fra motorerne og optimere samspillet mellem skibets tekniske installationer.
Og her ligger ifølge Baris Burak Kanbur et betydeligt potentiale.

– Bedre energieffektivitet kræver ikke altid udvikling af ny teknologi eller store investeringer. Nogle gange kan man finde væsentlige forbedringsmuligheder alene ved at forstå, hvordan energien allerede bliver brugt, siger han.

Det er en tilgang, som deltagerne kan tage med hjem og anvende på eksisterende skibe og maritime systemer.

Fremtidens brændstoffer skal være billigere

Men selv hvis skibene bliver langt mere energieffektive, vil den internationale skibsfart fortsat have brug for store mængder energi.
Mens batterier kan være en løsning på kortere sejlruter, er elektrificering langt vanskeligere på de lange distancer. Derfor forskes der intensivt i alternative brændstoffer som grøn metanol og ammoniak.

På SDU i Sønderborg arbejder forskere med Power-to-X, hvor vedvarende elektricitet bruges til at producere blandt andet brændstoffer, der kan erstatte fossile alternativer.

Ali Khosravi, der forsker i energisystemer ved SDU, peger på, at teknologien rummer et stort potentiale, men at der fortsat er betydelige barrierer.

– De største udfordringer er de høje produktionsomkostninger, den begrænsede tilgængelighed af grønne brændstoffer og vanskelighederne ved at opskalere produktionen og den nødvendige infrastruktur, forklarer han.

På SDU arbejder forskerne derfor med avancerede modeller og optimeringsmetoder, der skal gøre produktionen af grønne brændstoffer mere effektiv, fleksibel og økonomisk konkurrencedygtig.

Det handler blandt andet om at få produktionen til at spille bedre sammen med vedvarende energikilder, energilagring og andre dele af energisystemet.

Fra universitetet til Power-to-X-anlægget i Kassø

Onsdag den 18. november er der undervisning på SDU i Sønderborg, hvor Ali Khosravi og Fatemeh Mirsafi står for det faglige indhold om Power-to-X og alternative brændstoffer.

Programmet omfatter også et besøg på European Energys Power-to-X-anlæg i Kassø ved Aabenraa.

Anlægget er verdens første kommercielle e-metanolanlæg i stor skala og giver deltagerne mulighed for at se, hvordan teknologien anvendes uden for laboratorierne. Ifølge Ali Khosravi er det netop koblingen mellem forskning og praktisk anvendelse, der er vigtig.

– Selvom vores undersøgelser primært tager udgangspunkt i danske energisystemer, er metoderne og resultaterne også relevante internationalt. Vi håber, at deltagerne kan bruge erfaringerne til at udvikle løsninger, der passer til deres egne landes energiforsyning, infrastruktur og økonomiske forhold, siger han.

Viden skal omsættes til handling

Det internationale uddannelsesprogram løber fra den 9. til den 27. november og omfatter undervisning, workshops og besøg hos danske virksomheder, myndigheder og forskningsinstitutioner.

Programmet gennemføres med Maritime Research Alliance som en central samarbejdspartner under Danida Fellowship Centre.
Målet er ikke alene at give deltagerne ny viden. De skal også udarbejde konkrete handlingsplaner for, hvordan de vil bruge deres erfaringer, når de vender tilbage til deres arbejdspladser. Planerne bliver efterfølgende fulgt op gennem digitale møder.

For Baris Burak Kanbur er det afgørende, at deltagerne får metoder med hjem, som de kan anvende under vidt forskellige forhold.

– Landene har forskellige maritime behov og ressourcer, men de grundlæggende principper inden for termodynamik og systemforståelse gælder overalt. Jeg håber, at deltagerne kan bruge den tilgang til at finde løsninger på deres egne udfordringer, siger han.

Dermed kan erfaringerne fra de danske forskningsmiljøer være med til at understøtte den grønne omstilling af skibsfarten langt uden for Danmarks grænser.

Redaktionen afsluttet: 18.11.2026