Hvorfor er tvillinger så vigtige for forskningen?

Forestil dig to mennesker, der har præcis de samme gener, men alligevel ikke nødvendigvis får de samme sygdomme eller lever lige længe. Det er virkeligheden for énæggede tvillinger – og noget af det, der gør dem så interessante for forskerne.

Professor Kaare Christensen, der leder Det Danske Tvillingregister på Syddansk Universitet, fortæller her, hvad tvillinger kan lære os om sundhed, sygdom og det liv, vi lever.

1. Hvorfor er tvillinger så interessante for forskerne?

Forskningen har været fascineret af tvillinger i mere end 100 år. Selvfølgelig også fordi énæggede tvillinger kan ligne hinanden så meget, som de nogle gange gør, og fordi tveæggede tvillinger kan være meget forskellige.

Men det, som tvillingforskningen traditionelt har kunnet hjælpe os med, har været at forstå, hvorfor vi mennesker er forskellige.

Det særlige ved tvillinger er, at de giver os en mulighed for at undersøge, hvor meget generne betyder for en given sygdom eller karakteristika, og hvad der skyldes det, vi bliver udsat for gennem livet.

2. Hvordan kan tvillinger belyse hvor meget generne betyder?

Man undersøger, hvor meget énæggede tvillinger ligner hinanden i forhold til, hvor meget tveæggede tvillinger ligner hinanden.

Hvis vi for eksempel undersøger en bestemt sygdom, og énæggede tvillinger oftere begge får den samme sygdom end tveæggede tvillinger, så tyder det på, at generne spiller en rolle.

På den måde kan vi undersøge, hvor meget generne spiller ind på det, vi studerer, og hvor meget miljøet spiller ind.

3. Hvad kan I lære af tvillinger, der lever forskellige liv?

Med énæggede tvillinger har man på en måde ”det genetisk samme individ”, som bliver udsat for forskellige ting, og lever forskellige liv.

Det har hjulpet forskningen til at bedre at forstå nogle meget komplicerede sammenhænge. For eksempel ved vi, at mennesker med længere uddannelser i gennemsnit lever længere end de med kortere uddannelser. Det kan dels skyldes en ”direkte effekt af uddannelse”, at man i kraft af sin uddannelse tager mere hensigtsmæssige livsstilsvalg og får bedre arbejds- og livsvilkår.

Men tvillingestudier har vist, at det også til dels skyldes, at de som i forvejen er sunde og har gode livsvilkår, oftere starter og gennemfører en længere uddannelse.
Forskellen i overlevelse mellem énæggede tvillinger, der havde forskellig længde af uddannelse, var væsentlig mindre end hvad man skulle forvente.

Det tyder på, at det ikke kun er uddannelsen i sig selv, der forklarer, hvorfor mennesker med lange uddannelser lever længere.

4. Hvorfor er Danmark noget særligt inden for tvillingforskning?

På SDU har vi været særlig godt hjulpet af, at vi har Det Danske Tvillingregister, som omfatter tvillinger født helt tilbage fra 1870 og frem til 2021 – altså tvillinger fra tre århundreder.

I alt har mere end 97.000 par tvillinger hjulpet forskningen gennem mange år.

Og alt det her har kun været muligt, fordi tvillinger i Danmark i generationer beredvilligt har stillet op til vores undersøgelser og været tålmodige med alle vores spørgsmål.

Så det vil vi også gerne benytte lejligheden til at sige mange tak for.

5. Hvad har tvillingforskningen lært os, som vi ellers ikke ville vide?

Nogle af de helt vigtige bidrag, som tvillingforskningen har gjort gennem årene, har blandt andet været inden for psykiatrien.

Her var tvillingforskningen med til at påvise, at det ikke var, fordi man havde en kold mor, at man blev skizofren, hvad var en fremherskende teori gennem en stor del af det 20. århundrede.

Man kunne påvise, at det først og fremmest skyldes en genetisk sårbarhed, at man udvikler skizofreni.

På samme måde har tvillingforskningen kunnet vise, at overvægt har en betydelig genetisk komponent. Der er selvfølgelig også en miljømæssig komponent, men man har kunnet vise, at for nogle mennesker er det væsentligt nemmere at bevare en normal vægt, end det er for andre.

Det er ting, der har haft stor indflydelse på folkesundhedstænkningen, og hvordan vi tænker om en række sygdomme og tilstande.

Og hvad kan tvillinger så fortælle os om covid-19?

I vores nye undersøgelse har vi set på mere end 83.000 danske voksne tvillinger og over 32.000 af deres ægtefæller.

Her fandt vi ikke tegn på, at genetiske faktorer spillede en væsentlig rolle for, hvem der blev indlagt med covid-19. Til gengæld havde ægtefæller til personer, der blev indlagt, en markant højere risiko for selv at blive indlagt.

Det tyder på, at det fælles miljø og den tætte kontakt kan have større betydning end den genetiske lighed. Men vi kan ikke ud fra undersøgelsen sige præcis, hvad der forklarer den højere risiko.