Nyt innovationsprojekt vil gøre telefonen til et værktøj i jagten på sygdom
Stemmen afslører mere om os, end vi tror: Den kan bl.a. afsløre visse sygdomme flere år før lægerne opdager dem. Coen Elemans vil udvikle en teknologi, der gør det let at bruge en almindelig telefons mikrofon som værktøj.
Mange af os går til jævnlige kontroller hos lægen. Vi får målt blodtryk og EKG, bliver målt og vejet og får taget blodprøver. Måske vi i fremtiden også vil blive bedt om at optage vores stemme på telefonen og indsende optagelsen.
Vores stemme kan nemlig rumme informationer om vores helbred, som vi ikke selv kan høre. Dette er blevet opdaget i nyere tid, og der er i dag tale om et forskningsfelt i rivende udvikling.
For eksempel tyder forskning på, at Parkinsons sygdom kan medføre små forandringer i tale og stemme, som ikke kan høres af det menneskelige øre, men som kan måles op til 10 år før traditionel diagnosticering. På den baggrund er der voksende videnskabelig interesse for at undersøge, om stemmen kan bruges som en tidlig biomarkør for sygdomme.
Vi har næsten alle en smartphone
- Vi har næsten alle sammen en smartphone, så det vil være supernemt for os – og billigt for samfundet - at lave en stemmeoptagelse og aflevere den hos lægen. Det vil give et lag af information, der kan hjælpe os på helt nye måder, siger Coen Elemans, der er professor i bioakustik og bl.a. forsker i dyrs og menneskers stemmebrug på Biologisk Institut.
Der er imidlertid en udfordring, der skal løses, før en stemmeanalyse-teknologi kan få noget fornuftigt ud af en telefon-optagelse – og den udfordring ønsker Coen Elemans nu at løse.
Til det har han modtaget 1,2 mio. kr. i støtte fra fakultetets innovationspulje til projektet SMART-VOICE – Unlocking Smartphones for Scalable AI-Ready Voice Science.
Stemmens højere frekvenser er vigtige
Nok er det let at lave en stemmeoptagelse på vores telefon. Stemmen kan næsten altid tydeligt høres, og de fleste kan blive enige om, at stemmen lyder præcis som sin ejermand. Men inde i telefonens mikrofon-teknologi foregår der en hel masse, som almindelige brugere nok ikke skænker mange tanker: Udover at optage lyden af vores stemme, bliver selve optagelsen behandlet på et utal af spidsfindige måder med det formål at få stemmen til at fremstå så klar og tydelig som muligt.
- Når man bagefter aflytter optagelsen, er den altså helt automatisk blevet til en bearbejdet optagelse. Der er ikke længere tale om en rå optagelse, og det er et problem, når den skal analyseres med diagnosticering for øje, siger Coen Elemans.
Udfordringen kompliceres yderligere af, at ingen ved eller kan få oplyst af telefonproducenterne, hvordan hver enkelt telefon bearbejder den rå optagelse. Derfor kan analyseprogrammer ikke bare arbejde med en optagelse fra en smartphone. For eksempel bliver stemmens højere frekvenser ofte skåret væk af telefonen, og det duer ikke, når man skal analysere stemmelæbernes fysiologi.
Kan blive en kæmpe gevinst for sundhedsvæsenet
For at løse problemet vil Coen Elemans og hans kolleger systematisk undersøge, hvordan forskellige telefoner og optageapps påvirker lydsignalet.
Målet er blandt andet at udvikle standarder, korrektionsfaktorer og mål for usikkerheden, så forskere bedre kan vurdere, om og hvordan telefonoptagelser kan bruges i stemmeanalyser.
- Hvis vi på sigt kan skabe en teknologi, der pålideligt kan isolere og videresende rå-optagelser af en stemme til en analyseplatform, kan det blive en kæmpe gevinst for sundhedsvæsenet, for vi ved, at stemmeanalyse kan bruges i diagnosticering af sygdomme, siger Coen Elemans.
Kognitive sygdomme og depression
Parkinson’s sygdom er en af de sygdomme, der har været mest undersøgt i forbindelse med diagnostisk stemme-analyse. Et videnskabeligt review, publiceret i BMJ Evidence-Based Medicine i 2026, har gennemgået 96 studier af stemme- og talebaserede biomarkører for 20 sygdomme. De hyppigst undersøgte var kognitive sygdomme, depression og Parkinson’s sygdom.
Samlet set identificerede modellerne 80 pct. af personerne med psykiske lidelser korrekt. For de kognitive lidelser var det 85 pct. For bevægelsesforstyrrelser, herunder især Parkinson’s sygdom, var det 81 pct.
Projektet SMART-VOICE bygger på Coen Elemans egen forskning i stemmeakustik og lektor på SDU Center for Industriel Elektronik, Oliver Niebuhrs, forskning i stemmeanalyse.
Natural science for societal needs
Innovation er én af mange måder, hvorpå forskning kan skabe værdi for samfundet. På Det Naturvidenskabelige Fakultet er grundforskning fundamentet for vores virke og udgør langt størstedelen af den forskning, vi bedriver. Men i nogle forskningsmiljøer går grundforskning og samfundsmæssig værdiskabelse hånd i hånd og styrker gensidigt hinanden. Derfor arbejder vi målrettet med at understøtte innovation dér, hvor ny viden rummer potentiale for at skabe løsninger, samarbejder, virksomheder eller andre former for samfundsmæssig impact.
Mød forskeren
Coen Elemans er professor i bioakustik og forskningsleder på Biologisk Institut. Han er optaget af, hvordan dyr, inkl. mennesker, producerer og kontrollerer lyde med det formål at kommunikere.