Human–AI Interaction
Inden for Human–AI Interaction udvikler vi AI-systemer, der arbejder med og i samspil med mennesker — fra multiagentlogistik og sværmstyring i hospitalsmiljøer til adaptiv AI-beslutningstagning, affektiv computing til følelsesbevidste supportsystemer og AI-drevne spilmiljøer, herunder game twins. Game twins er let tilgængelige, interaktive digitale repræsentationer af virkelige processer, som er designet til at forklare komplekse problemstillinger, reducere barrierer for deltagelse og styrke bevidsthed og robusthed.
Relaterede forskningsprojekter
Digital and Technical Literacy
Inden for Digital and Technical Literacy, undersøger vi, hvordan børn, studerende og undervisere bedst kan rustes til arbejdsmarkedets digitale omstilling. Det sker gennem STEM-uddannelsesaktiviteter, undervisningsmaterialer til grundskoler og ungdomsuddannelser, kompetenceudvikling af undervisere inden for nye teknologier samt AI-baserede læringsværktøjer.
Health and Wellbeing Technology
Inden for Health and Wellbeing Technology udvikler vi beregningsmæssige metoder, der kan forbedre både levering og oplevelse af sundhedsydelser. Det omfatter blandt andet AI-systemer til registrering og strukturering af kliniske samtaler, kausal AI til medicinske indgreb samt spilbaserede tilgange til behandling og diagnostik.
På tværs af alle tre temaer samarbejder vi tæt med partnere inden for industri, sundhedsvæsen, forsvar og den offentlige sektor for at sikre, at vores forskning omsættes til konkrete løsninger med reel samfundsmæssig effekt.
SDU Metaverse Lab står bag uddannelsen Spiludvikling og læringsteknologi og samarbejder med studerende, gæsteforskere samt en lang række partnervirksomheder og organisationer. Studerende på Spiludvikling og læringsteknologi udgør et vigtigt bindeled mellem den tekniske udvikling af informationssystemer og de mennesker, der skal anvende dem. Med stærke tekniske og designmæssige kompetencer er de med til at sikre, at systemer er anvendelige og meningsfulde - og klar på fremtiden. Vores alumner bringer deres særlige kompetencer i spil på tværs af de kreative industrier.