Menu

Erhvervspraktik for grundskoleelever

Oplev sammen med andre skoleelever et forløb, hvor I snuser til forskellige vinkler af ingeniørstudiet, deltager i undervisningen og prøver at arbejde med et projekt. Ingeniørstuderende vil fortælle dig om, hvordan det er at læse til ingeniør, og om, hvad karrieren kan byde på, når man er færdiguddannet som ingeniør.

Der er erhvervspraktik for 8.-10. klasser på ingeniøruddannelserne både i Odense og Sønderborg. Forløbene er lidt forskellige, så nedenfor kan du læse nærmere om, hvordan det foregår i de to byer:

Odense

Klassetrin: 8.-10. klasse
Tidspunkt: Mandag-tirsdag i uge 46
Deltagerantal: 25 elever
Kontakt: brobygning@tek.sdu.dk eller på tlf. 6550 7444

Sønderborg

Klassetrin: 8.-10. klasse
Tidspunkt: 1 dag, 2 gange årligt i uge 11 og uge 45
Deltagerantal: 25 elever pr. hold
Kontakt: Bolette Smidemann på mail: bolettegs@mci.sdu.dk eller på tlf. 6550 9652

Tilmelding:
I Odense tilmelder man sig praktikken via UU-vejlederen på sin egen skole, som kontakter SDU via de ovenfor anførte kontaktoplysninger. Pladserne tildeles som udgangspunkt efter først-til-mølle princippet, dog med forbehold for at SDU ønsker et hold af deltagere, der er sammensat af elever fra forskellige skoler. Det kan derfor være nødvendigt at sætte en begrænsning på, hvor mange deltagere der kan tilmeldes fra en enkelt skole.

I Sønderborg tildeles pladserne på praktikken via House of Science, der har repræsentanter på kommunens skoler.  Skolernes UU-vejledere informerer om forløbet på de enkelte skoler, og elever, der interesserer sig for, og er dygtige til, naturvidenskab og teknik, har mulighed for at melde sig til. Er du elev, og interesserer du dig for naturvidenskab og teknik, kan du henvende dig til din skoles House of Science-repræsentant for mere information og tilmelding. Praktikken i Sønderborg er samtidig en del af samarbejdet med Engineeringday.dk

 

Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen. Læs mere om cookies

Acceptér cookies