Hvad fører uddannelsen til?
Computerteknologien er livsnerven i moderne virksomheder, og med den hastige teknologiske udvikling vokser behovet for veluddannede medarbejdere, som kender computerteknologien til bunds.
Specialiseringen i advanceret robotteknologi og specialiseringen i droner og autonome systemer giver begge viden om robotter og programmering, som gør det muligt at arbejde med følgende:
- Robotsystemer
 - Indlejrede systemer
 - Programmering og systemudvikling
 - Kunstig intelligens
 - Industriel automation.
 
Her kan dine opgaver fx være databehandling og udvikling af:
- Robotter
 - Mobiltelefoner
 - Webapplikationer
 - Maskinbygning
 - Sikkerhedssystemer
 - Store software-applikationer.
 
Specialiseringen i advanceret robotteknologi giver en indgående viden om kontrol af robotter og optimeringen af robottens bevægelser.
Specialiseringen i droner og autonome systemer giver en indgående viden om droneplatforme og tilhørende payloads, ruteplanlægning, navigation og sikkerhed relateret til droner.
Med uddannelsen er du kvalificeret til et job enten i Danmark eller i udlandet. Du bliver også kvalificeret til at søge om og påbegynde et ph.d.-forløb.
Kompetenceprofil
Hvad er det egentligt, der vil gøre dig særligt attraktiv på jobmarkedet, hvis du tager en uddannelse i robotteknologi? For en arbejdsgiver ER du dine kompetencer. Derfor giver vi dig her et overblik over, hvad du får af kompetencer: almene og specifikke for robotteknologi.
                        
                        
