Spring til hovedindhold
DA / EN

Hvordan er Quantum Computing opbygget?

Kandidatuddannelsen i Quantum Computing varer 2 år og er delt op i 4 semestre. Uddannelsen er bygget op omkring obligatoriske kurser, valgfagsmoduler og et afsluttende speciale. Der er mulighed for udlandsophold og virksomhedsprojekt. Al undervisning foregår på engelsk.

Herunder kan du se, hvordan studieforløbet er bygget op:

Eksempel på skema

Herunder ser du et eksempel på hvordan et ugeskema kan se ud for en studerende på 1. semester af Quantum Computing. I gennemsnit skal du forvente at bruge ca. 10–15 timer om ugen på skemalagt undervisning og yderligere ca. 25–30 timer om ugen på forberedelse, gruppearbejde og opgaveskrivning. Undervisningstidspunkterne og arbejdsbelastningen kan variere fra uge til uge, og der kan som udgangspunkt være skemalagt undervisning på hverdage i tidsrummet 8.15–18.00.

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8–10
Skimme artikler og tage noter før forelæsning
Kl. 8–10
Holdundervisning
[Introduktion til kvantecomputing]
Kl. 8–9
Læse litteratur på campus 
Kl. 8–10
Holdundervisning
[Introduktion til kvantecomputing]
Kl. 10–12
Forelæsning
[Kvanteplatforme og programmering]
Kl. 10–12
Forelæsning
[Introduktion til kvantecomputing]
Kl. 9–12
Holdundervisning
[Kvanteplatforme og programmering]           
Kl. 10–12
Forberede mundtligt oplæ
Kl. 12–14
Forelæsning
[Kvanteinformationsteori]
Kl. 12–14
Forelæsning
[Kvanteinformationsteori]
Kl. 12–15
Diskussion i studiegruppen om ugens undervisning
Kl. 12–14
Holdundervisning
[Kvanteinformationsteori]
Kl. 14–17
Skrive på opgave med studiegruppen
Kl. 14–16
Forelæsning
[Introduktion til kvantecomputing]
Kl. 18–20
Finde litteratur til opgave

Valg og muligheder

På 2. og 3. semester af Quantum Computing får du god mulighed for at præge din faglige retning gennem 2 valgmoduler på i alt 30 ECTS. Det giver dig et solidt grundlag for at fordybe dig i netop de fagområder, der interesserer dig mest.

Uddannelsens 4. semester er dedikeret til specialet. Her kan du udforske et emne, du interesserer dig særligt for – hvad end det er gennem tværfagligt arbejde, dybdegående forskning eller gennem et samarbejde med en virksomhed, hvor du bidrager til at løse reelle problemstillinger.

Der er flere muligheder for dig, hvis du overvejer et udlandsophold som en del af din kandidatuddannelse og vi hjælper dig med at finde det helt rigtige sted.

Du lærer rigtig meget af at være på udlandsophold. Det kan give dig et indgående kendskab til andre lande og kulturer, og det kan være med til at udvikle din personlighed. Det bliver en oplevelse for livet, hvis du vælger et udlandsophold.

På Quantum Computing anbefaler vi, at du tilrettelægger dit udlandsophold i dialog med vores internationale koordinator, som kan hjælpe dig med at vurdere det rette tidspunkt for opholdet og give dig råd om valg af kurser i udlandet.

Hvis du ønsker at kombinere kandidatuddannelsen i Quantum Computing med erhvervserfaring, kan du vælge et virksomhedsprojekt som valgfag på uddannelsens 2. eller 3. semester.

Et virksomhedsprojekt er et velafgrænset projekt, som du gennemfører i samarbejde med en virksomhed eller organisation, hvor du indgår i arbejdspladsens dagligdag på lige fod med de ansatte medarbejdere. Her arbejder du med konkrete, praksisnære problemstillinger og anvender dine faglige kompetencer i en professionel kontekst.

På Quantum Computing vægter et virksomhedsprojektet 10 ECTS. Typisk er du i virksomheden på halv tid i 3 måneder, sideløbende med at du følger undervisningen i dine andre kurser på universitetet.

På 4. semester af Quantum Computing udarbejder du dit speciale, som vægter 30 ECTS.

Specialet er den afsluttende del af kandidatuddannelsen, hvor du selvstændigt dokumenterer din evne til at identificere, analysere og kritisk bearbejde faglige problemstillinger på et videnskabeligt grundlag inden or et emne, som du selv vælger.