Spring til hovedindhold
DA / EN

Hvordan er Product Development and Innovation  opbygget?

Product Development and Innovation er en 2-årig markedsorienteret kandidatuddannelse, delt op i 4 semestre. Du kombinerer teknisk ingeniørviden med innovation, design og forretningsforståelse, så du lærer at forstå både teknologien bag et produkt og de mennesker, der skal bruge det.

Det første år giver dig en fælles faglig base, mens du på 3. semester kan tage på udveksling, i praktik eller vælge valgfag. Uddannelsen afsluttes med et virksomhedsrettet speciale på 4. semester.

På 1. år får du en grundlæggende forståelse for produktudvikling: bæredygtigt design, livscyklusanalyse, forbrugertest og forretningsudvikling. Du arbejder i grupper med projektbaserede opgaver hele vejen igennem, og de tekniske fag kombineres med et forretnings- og innovationsspor, så du lærer at se produkter både som ingeniør og fra et markedsperspektiv.

På 2. år går du videre med din specialisering. 3. semester er bygget op om et virksomhedsprojekt, en udveksling i udlandet eller valgfag, mens 4. semester er afsat til dit speciale, som du udvikler i samarbejde med en virksomhed.

Eksempel på skema

Din ugeplan vil variere, men eksemplet nedenfor giver et realistisk billede fra 1. semester. I en typisk uge bruger du omkring 20 til 30 timer på forelæsninger og undervisning, herunder gruppearbejde og øvelser, samt yderligere 10 til 20 timer på selvstudie, forberedelse og gruppearbejde uden for undervisningen. 

Foruden nedenstående vil du have et valgfag på 5 ECTS. 

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Kl. 8-12
System Analysis - Life Cycle Assessment
Undervisning
Kl. 8-12
Experience Based Design
Undervisning

Kl. 8-12
New Business Establishment
Undervisning
 
Kl. 12-16
Consumer Product Testing and Optimization
Undervisning

 

 

Kl. 12-16
System Analysis - Life Cycle Assessment
Undervisning

Valg og muligheder

3. semester har meget få obligatoriske fag, hvilket gør det oplagt til enten udveksling i udlandet eller valgfag på SDU. Tager du på udveksling, skal du selv finde et tilsvarende alternativ til det obligatoriske fag Management of Technology.

Populære valgfag på SDU er blandt andet Intellectual Property Rights, Prototyping as a Tool in the Entrepreneurial Process og Sustainable Development.